Angående kontakt

Ole Henrik Hansens undersøgelse af vuggestuer fra 2012 viser, at der var børn, der kun fik 3 min kontakt i timen. Jytte Birk Sørensen sammenkobler dette med stigning i diagnoser og efterfølgende øget medicinering af børn i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr 5 2017 s. 111.

Ole Henrik Hansen har i 2012 lavet en undersøgelse af kontakt i vuggestue. Men hvordan har han undersøgt kontakt, for at kunne sætte så præcise tal på noget så kompliceret og mange facetteret som kontakt? Så vidt jeg kan forstå, så har han filmet i vuggestuen, og så har han analyseret sine film.

I mit mangeårige arbejde med Marte Meo metoden og dermed en baggrund for at analysere kontakt mellem mennesker på videooptagelser, har jeg gennem årene haft særlig opmærksomhed på, hvilke “briller” jeg ser med. Da forskning viser, at man kun får øje på det, man ser efter, og ikke det man ikke ser efter. Blandt andet derfor har jeg i forbindelse med Ole Hansens undersøgelse undret mig over følgende:

Hvordan har Ole Henrik Hansen filmet. Har han selv været tilstede i rummet, har han stillet et eller flere kameraer op, en undren fordi småbørn på ingen måde er upåvirkede af andres tilstedeværelse. Hvordan med vinklen på optagelsen, ser man barnets ansigt hele tiden, så man kan aflæse blikretning osv, fordi ansigtsudtryk viser tydelige tegn på kontakt. Har Ole Henrik Hansen fulgt et barn med sin film optagelse en hel dag? Eller har han filmet på en stue/et grupperum. Har han set på, hvor meget kontakt barnet har med forskellige voksne i alle situationer, barnet oplever på sin vuggestuedag, eksempelvis bleskifte, spisning, putte, eller når barnet bliver afleveret/hentet osv. Hvor lang tid er barnet i vuggestuen dagligt. Hvor lang tid sover barnet, af den tid det er i vuggestuen, alt dette har betydning for udregning af kontakttid pr time, og en undren fordi jeg ved at pædagoger i vuggestuer ofte vægter, at barnet har den tætteste kontakt eks i spisesituationer og ved bleskift.

 

I øvrigt er det mest grundlæggende, hvordan Ole Henrik Hansen definere kontakt, når han tæller. Er det øjenkontakt, berøring, kommunikativt/verbalt, dele og udveksle følelsesudtryk, eller skal alle former være tilstede, for at det tæller som kontakt. På hvilken måde tæller Ole Henrik Hansen kontakt mellem barnet og pædagogen i tid, for hvornår starter et kontakt øjeblik, og hvornår slutter det, når det måles, hvor lang interaktionen er i tid. Hvor ofte tager barnet kontakt initiativer, og hvor ofte bliver kontakt initiativerne mødt af pædagogen. Tager pædagogen kontakt til barnet, altså hvem tager initiativ til kontakt, tæller det med. På hvilken måde tages der initiativ til kontakt. Hvordan med børnegrupper, har pædagogen kontakt med flere børn samtidigt, eksempelvis en leg i gang med en gruppe børn, en løsning af en konflikt, eller en samling/sang/rytmik seance, hvor flere børn er fælles om kontakt i gruppen, eller har pædagogen samtidig kontakt med 2 børn, der hjælper hinanden med at tage sokker af.

At måle kontakt præcist i tid er ikke så ligetil, og der er mange faldgrupper i forståelser af kontakt, som det også fremgår at Jytte Birk Sørensens artikel.

Derudover kommer så kvaliteten af kontakten, er det virkelig et øjeblik med intenst nærvær, et øjeblik, der defineres som et nuværende øjeblik, ifølge Stern (2004). Hvad tæller det så som, målt op mod den sporadiske kontakt eller den negative kontakt. Den sidste kan barnet hurtigt få for meget af.

 

Jeg undrer mig altså over det rent videnskabelige i at måle og tælle noget så kompliceret, som kontakt mellem mennesker. Set fra den vinkel, at jeg har mange års erfaring med både almindelig daglig praksis i vuggestuer, og med at kvalificere og optimere pædagogisk personale, til netop at indgå i udviklingsstøttende kontakt med børn. Uden jeg på nogen måde er i tvivl om, at der findes vuggestuer, hvor personalet kan blive bedre til at have god udviklingsstøttende kontakt med børnene i tilstrækkelig lang tid hver dag, til at børnene får optimale betingelser for trivsel og udvikling. For ingen undskyldninger eller forklaringer i dårlige normeringer, dårligt arbejdsmiljø osv til trods, så kan den enkelte pædagog gøre meget for at sikre hvert barn, den livsnødvendige og udviklende kontakt.

 

Jytte Birk Sørensen sammenholder manglende kontakt i vuggestuen med tidens stigning i diagnosticering og efterfølgende øget medicinering af børn. I det: Mistrivsel handler ofte om mis-kontakt, og trivsel handler om udviklingsstøttende kontakt. Skriver Jytte Birk Sørensen, hvilket hun uddyber og begrunder i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr 5 2017 s. 111.

Der kan næppe herske tvivl om, at manglende kontakt er direkte livstruende for småbørn. Det er der efterhånden mange, der har påvist eksempelvis Perry og Szalavitz (2011), og at enhver form for kontakt ikke er nok, for at sikre børns trivsel og udvikling, hersker der næppe heller tvivl om (Hart 2009, Hart og Schwartz 2008, Wennerberg 2012). I det kvaliteten af kontakt mellem børn og voksne, har direkte indflydelse på børns udvikling på alle områder.

 

Netop derfor undrer jeg mig over, at det er vuggestuer, der bliver sammenholdt med stigningen i diagnostisering og efterfølgende øget medicinering af børn. For hvor meget kontakt skal der til at adskille trivsel fra mistrivsel, og kan vi måle det med Ole Henrik Hansens undersøgelse? Vuggestuer har pædagogisk uddannet personale. Børn fra socialt belastede familier, børn med udviklingsudfordringer og børn med anden etnisk baggrund bliver visiteret til almindelige vuggestuer af den grund.

 

Kontakt af den karakter der kan defineres som et nuværende øjeblik, ud fra Sterns begreb, at øjeblikket er kortvarigt, omend det har uvurderlig positiv betydning, i det alt er forandret efterfølgende, for der opstår et spring i udvikling og læring. Den slags kontakt hver time, en til tre gange hver time, vil jeg mene er et godt middel til at sikre udvikling og trivsel, selvom det kan være svært at tælle og måle.

Samtidig kan jeg blive bekymret over børns trivsel og udvikling ved meget mere kontakt pr time. Når den kontakt der tilbydes er uhensigtsmæssig, negativ, nedgørende kommunikation. Der er rigelig forskning, der viser, hvor ødelæggende det er for børns trivsel og udvikling. Derfor vil jeg tilslutte mig ovenstående citat fra Jytte Birk Sørensen: Mistrivsel handler ofte om mis-kontakt, og trivsel handler om udviklingsstøttende kontakt. Uden nogen tvivl om at kvaliteten af kontakt er væsentlig for trivsel og udvikling for alle mennesker, og ikke alene kan gøres op i kontakt tid pr time.

På den baggrund vil jeg med Marte Meo metoden fortsat arbejde for at kvalificere og optimere pædagogers samspil med børnene, med sigte på at børnene får del i tilstrækkelig mange udviklingsstøttende øjeblikke hver dag, også i vuggestuen. Om det kan knække kurven for stigningen i diagnoser og efterfølgende medicinering af børn, vil jeg overlade til andre at bedømme.

 

Udgivet i Kommunikation | Tagget , , , | Skriv en kommentar

En fælles faglig platform

Sæt af fra en fælles faglig platform

Færre voldsepisoder, lavere sygefravær og mere arbejdsglæde. Resultaterne er markante, efter at tre plejehjem i Herning har indført én fælles pædagogisk metode for alle medarbejdere – og sideløbende sat fokus på det gode arbejdsmiljø

Dette kan man læse mere om i Socialpædagogen nr 16 2017

Indføring af Marte Meo metoden har betydet, at plejehjemmene er gået fra en hverdag præget af mange episoder med udadreagerende beboere, fysisk vold og konflikter, at indberetningerne af voldsepisoder de seneste par år er faldet med over 60 pct., mens sygefraværet er faldet med 13 pct.

Udgivet i Præsentation | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Små børns selv-indsigt

Ny forskning i små børns selv-indsigt overrasker!

Børn kan ikke sættes på formel

De børn, som Kim Rasmussen fulgte i sit projekt, viste ret forskellige måder at håndtere svære situationer på; som eksempelvis, når forældrene forlader børnehaven. Et barn sagde således:

»Jeg græder ikke så tit – kun en gang om ugen. Så vil jeg gerne være lidt alene.«

Et andet barn svarede: »Jeg går hen til Liva, og så leger vi med Lego.«

For at de voksne skal kunne hjælpe det enkelte barn, kræver det, at de forstår barnets måde at håndtere svære situationer på.

»Børn er lige så forskellige som os voksne. Vi skal give børnene rum til at gå væk, hvis det er det, de har brug for, eller være til rådighed og give dem en trøstende skulder, hvis det er det, de har brug for – og være bevidste om, at børnene rent faktisk har ret stor selvindsigt,« siger Kim Rasmussen.

Det må siges at være undersøgelse af barnets perspektiv og i den grad at følge initiativ, når børns egen oplevelse af daginstitutionen bliver inddraget på denne måde i Kim Rasmussens forskning. Spændende at få øje for.

Et godt Marte Meo princip at følge initiativ, det kan faktisk bruges til forskning.

Udgivet i Marte Meo principperne | Tagget , , | 1 kommentar

Mappe med materiale til udvikling af sociale kompetencer udviklingsalder 0-3 år

Jeg har udviklet en mappe med materialer til Projekt Sociale kompetencer 0-3 år.

Materialet støtter institutioner med at opfylde læreplanstemaerne alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer og sprog.
 Det er metodisk forebyggende og sundhedsfremmende Marte Meo.

Oprindelig var mit udgangspunkt, at personale selv skulle fremstille deres materiale, bruge deres egne ideer. Men da pædagoger ikke har forberedelsestid, så tages al den tid de bruger fra direkte nærvær og kontakt, og det er netop meningen med Marte Meo at styrke nærvær og kontakt.

Mappen indeholder intro på en A4 side, “Pixibøger” med Lille Blå Ballon, en figur der er en mellemting mellem Peter Pedal og Emil fra Lønneberg på ca halvanden til to år, en sangbog, et spil billede lotteri, et spil memory, en terning, puslespil, osv med aktiviteter der kan gribes direkte, to evalueringsark, et til hver gang mappen har været i brug og et til opsamling efter en projektperiode, og til sidst ligger der et udkast til et forældrebrev.

Selve mappen er en folde-ud mappe, der kan gøre det ud for en spændende måde at starte samspil med børnene på, ligesom at ryste en æske, lytte til lyden og forsøge at gætte, hvad der er i, bygge spænding op, for at skærpe koncentration og opmærksomhed. Dykke ned i mappen og hente noget spændende op.

Mappen er på den måde dækkende for at komme i gang, det kræver ultra kort tid at sætte sig ind i, den inspirere og giver personale muligheder for selv at videre udvikle, og på den måde netop kvalificere og optimere nærvær og kontakt.

Se mere på a-marte-meo-perspektiv.dk, under fanen Lille Blå Ballon leg og Leg med puslespil finder du en lille udvalgt del af materialet, til fri afbenyttelse.

Udgivet i Projekt Sociale Kompetencer 0-3 år, Særlige behov | Tagget , | Skriv en kommentar

Næste holdstart for terapeuter

Uddannelse til Marte Meo terapeut?

 

Kontakt annelis.mortensen@gmail.com eller 60830581

Udgivet i Uddannelse | Skriv en kommentar

Workshop på Marte Meo årsmøde 2017

Marte Meo 2017

 

Udgivet i Uddannelse | Skriv en kommentar

Læseudvikling fra A til Å

Læseudvikling fra A til Å

En læseguide for udviklingsalder 0-2 år.

1 Find billedbøger i størrelse og materiale som barnet selv kan holde og bladre i, for at barnet kan være aktiv, eventuelt med lidt tekst.

Småbørn bruger alle sanser når de lære, røre ved, smage på osv. Det stimulerer barnets nysgerrighed.

 

2 Lad eventuelt barnet være med til at holde bogen og vende sider, eller i kan have en bog hver.

Det vigtigste er, at barnet bevarer den nysgerrige tilgang, og at i finder ud af, hvad i kan være sammen om.

 

3 Placer jer i behagelige stillinger så alle kan se og evt røre ved bogen, og så i også kan have øjenkontakt. Det skal være rart og hyggeligt.

Småbørn opsuger stemninger, som budskaber om det vi er sammen om. Den gode stemning gemmes i barnets hukommelse om det at læse bøger.

 

4 Giv jer tid til at opdage billederne sammen, og stimulerer til interesse ved at bruge: åh se og pege på billederne.

Din opmærksomhed har betydning for barnets oplevelse af at læse bøger. Det du viser positiv interesse, vil barnet opfatte positivt.

 

5 Sæt ord, lyd og fagter på billederne, eks plukke, smage mmm.. jordbær! og det stimulerer til sprog at udveksle kommunikation, gå i dialog.

Dialoger har betydning for styrkelse af barnets selvværd og selvtillid, barnet lærer at eget udtryk har betydning i fællesskabet, lyst til at kommunikere.

 

6 Gentag ord og lyde sammen med barnet, så længe det er interessant, og vend evt tilbage til det. Det stimulere koncentration og opmærksomhed.

Småbørn er optagede af nuet, forståelse af fortid, nutid og fremtid begynder omkring 1,5-2 års alderen. Fortællingen begynder omkring det tidspunkt.

 

7 Slut læsningen af inden det bliver for kedeligt. Småbørns koncentration og opmærksomhed er kort, og interessen for andre aktiviteter stiger.

Forlæng evt hyggestunden med skift af bøger. Ellers er en god læsestund på 5-10 min hver dag bedre end lange historier en sjælden gang.

 

8 Bogstaver og tal kan evt bruges som billeder og peges på. Historier, rim og remser kan skrives med billeder for ord.

Målet er ikke at lære at læse bogstaver selvstændigt, men barnet vil på den måde tidligt opleve sammenhæng mellem symboler og kommunikation.

GOD LÆSELYST

Udgivet i Uddannelse | Skriv en kommentar

Uddannelse i Marte Meo?

20.8.2017 Uddannelsesprogram for efteråret 2017

Uddannelse i Marte Meo, ved Marte Meo supervisor Annelis Mortensen, medlem af:

Nye muligheder for uddannelse, i takt med arbejdsmarkedets forandringer, samt ny viden og forskning inden for det pædagogiske felt.
Se Sundhedsstyrelsens hjemmeside for dokumentation af Marte Meo metodens anvendelse.
Citat Maria Aarts: Marte Meo metoden er en form for missing link mellem akademisk viden om samspil og de konkrete samspilssituationer i hverdagen.

Efter i nogen år at have taget flere uddannelser, neuropædagogisk/neuropsykologisk efteruddannelse og en PD i psykologi, har jeg nu fået mere tid, samt nye tilgange fra både teori, viden og praksis til at undervise i Marte Meo metoden. Blandt andet derfor vil jeg tilpasse uddannelse i Marte Meo metoden til arbejdsmarkedets hastige forandringer, ved at udbyde temadage med forskellige teoretiske og forsknings mæssige tilgange til og begrundelser for udbredelse af naturligt udviklingsstøttende pædagogik. Undervisningen vil tage udgangspunkt i et overordnet emne. Teori, viden og forskning indenfor emnet vil blive koblet sammen med praksis i form af analyse af videoklip ud fra Marte Meo metoden. Nærmere undervisningsplan følger ved tilmelding.

Det udbydes som en klippekorts ordning for et semester ad gangen, med 10 planlagte gange, og 5 åbne muligheder. Der kan købes 1, 5 eller 10 klip. Klip kan bruges af enhver, der bliver tilmeldt på klippekortet. Det vil sige, at grupper kan drage nytte af prisreduktionen, uanset om det er til samme emne, om det er den enkelte, der ønsker at blive kvalificeret på forskellige emner, der deler med andre, der ønsker kvalificering på samme eller andre emner.
Det er også muligt for den samme person at deltage i alle emnerne, hvilket kvalificere til Marte Meo praktiker, et afsæt for at arbejde naturligt udviklingsstøttende på baggrund af pædagogisk viden og forskning, og eventuelt et første skridt i retning mod certificeret Marte Meo terapeut.
Personale, der allerede er uddannede i Marte Meo, er også velkomne til at blive boostet i forhold til ny viden og forsknings betydning for naturligt udviklingsstøttende pædagogik.

I efteråret 2017 udbydes følgende, hver gang fra kl.18.00 til 21.30
5.9.17 Tilknytning og omsorgsadfærd
Vi er vores relationer. Tor Wennerberg
Tilknytningsteori. Anders Broberg med flere

11.9.17 Kommunikation og sprog
Betydningen af voksen-barn-kommunikation. Ole Henrik Hansen
Sprogets milepæle. Helle Iben Bylander

26.9.17 Udviklingspsykologi og udviklingsalder
Barnets interpersonelle verden. Daniel Stern
At blive et med sig selv. Lise Gullestrup

2.10.17 Mentalisering
Mentalisering i pædagogik og terapi. Janne Hagelquist
Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling. Peter Fonagy med flere

10.10. 17 Læringssyn og læreplaner
Fantastiske forbindelser. Rene Kristensen
Pædagogen som leder af børnegrupper og læringsmiljø. Dina Dot Dalsgaard Andersen

23.10.17 Børnegrupper, inklusion
Inklusion. Bjørk Kjær
Usædvanlige born. Per Lorentzen
Barndomspædagogik. Danielle Cecchin

26.10. 17 Neuropædagogik
Fra interaktion til relation. Susan Hart
Hjerne, liv og læring.
Peter Thybo

7.11.17 Struktur, systematik og strategier

Gode rutinesituationer i dagtilbud. May Britt Drugli
Tryg klasseledelse. Sissel Holten

13.11.17 Neuropsykologi
Positiv psykologi positiv pædagogik. Jørgen Lyhne
Neuroaffektiv udviklingspsykologi med børn. Susan Hart
21.11.17 Stille børn og urolige børn
Børn i gode hænder. Gitte Jørgensen
Marte Meo grundbog. Maria Aarts

Deltagere skal til hver gang have film på ca 2-5 min. med af sig selv i samspil med et barn/borger i en situation, der har relevans for dagens emne.

Datoer for december 2017 (2 gange) og for januar 2018 (3 gange) er endnu ikke fastsat.
Tilmelding foregår efter først til mølle princippet, er der fyldt op, kan jeg kontaktes for andre muligheder.
Der arbejdes med holdundervisning med få deltagere per gang.
Klippekort gælder som udgangspunkt for et semester ad gangen, ved tilmelding til en gang beregnes et klip, dvs hvis tilmeldte bliver forhindret i at komme er klippet brugt. Ved sygdom og lignende kan klippet evt overdrages til en anden, i tilfælde af overdragelse gives besked hurtigst muligt.
Nærmere undervisningsplan følger ved køb af klippekort. Betaling skal ske forud.
Forplejning er kaffe/te og vand i en kort pause

1klip : 490kr
5klip : 2100kr
10klip : 3800kr

Undervisningen foregår på:
Hindbærvej 10
9000 Aalborg

Kontakt: Annelis Mortensen
annelis.mortensen@gmail.com
Mobil 60830581

Udgivet i Uddannelse | Skriv en kommentar

Status for projekt Sociale kompetencer

Status 2017 for projekt Sociale kompetencer:
Projekt Sociale kompetencer har kørt med mere eller mindre intensitet siden 2012. Der har været flere del evalueringer og slut evalueringer for afkortede projekt perioder, så nu er det tid til at samle sammen og gøre status.
En del institutioner har været med. Deltagelse har foregået på forskellige niveauer, i det materialet er udarbejdet så det kan bruges i fragmenter, sådan at man kan vælge dele ud, der giver mening i forhold til aktuelle problematikker, eller man kan vælge at bruge hele pakken.

Der hvor projektet har kørt med hele pakken, er det efterfølgende implementeret i den daglige pædagogik. Der hvor fragmenter af projektet har været brugt i forhold til aktuelle problematikker, der har institutionerne haft gavn af den viden og tilgang projektet står for, til opløsning af for eksempel et højt stressniveau, mange konflikter osv.

Status ser derfor ud til at være positiv. Det fortæller ikke noget om, hvordan institutionerne havde set ud uden projektet, der er ikke lavet sammenligningsgrupper, så enhver anden pædagogisk tilrettelagt praksis eller et hvilket som helst koncept kan hævdes at være lige så godt eller bedre. Det forandre ikke ved at projektet virker på konkrete problemstillinger, og at det har positiv indflydelse på børn og voksnes udvikling af sociale kompetencer i et forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv.

Uddrag af erfaringer med projekt Sociale kompetencer:
Helt konkret så har en institution, med et højt stressniveau, brugt tilgangen til trøstestrategier for børn til at få minimeret gråd, der var én (af flere)årsagsfaktor for det høje stressniveau. Personalet fik på den måde viden om børns psykiske reaktioner, basale behov for tryghed og en tilgang til trøst, som på kort tid markant forandrede stressfaktoren, og ad den vej nedsatte det generelle stressniveau i institutionen.

En specialgruppe tilknyttet en børnehave har anvendt historierne om Lille Blå Ballon til arbejdet med de lovpligtige pædagogiske læreplaner. Historierne har tilpasningsværdi for den aktuelle udviklingsalder, og børn i specialgrupper har ofte en ujævn udviklingsprofil, hvor historierne kan tale til de forskellige niveauer, sådan at hele barnet og børnegruppen kan blive optaget af historierne sammen. Historierne er opbygget af konkrete situationer, børnene kan genkende, og historierne bygger videre med handle løsninger på konflikter, som børnene kan bruge direkte.

I forbindelse med projektet har børn helt ned til 9 mdr. vist stop tegn i situationer uafhængig af seancer med historier og lege, men derimod i situationer hvor barnet var ved at blive overvældet/væltet af et andet barn/andre børn. Andre børn også større børn respekterer når et lille barn tydeligt markere stop. Småbørn kan være for optaget af egne agendaer til at få øje på stopsignaler, men bliver helt klart påvirkede af, at det barn der er ved at blive væltet, selv viser tydeligt tegn med kropssprog, fagter, ansigtsudtryk og tonefald, og de har lettere ved at respektere, når et barn selv siger stop, end når den voksne gør det for at hjælpe. Det er af stor betydning at kunne vise/kommunikere tydeligt til andre, og at holde hånden op for sig afværgende eller markere sig som person med en mening, der skal regnes med, fordi det er naturlige kommunikative signaler.

Forældre har erfaret at børn, der har været med i projektet, kender anvendelsen af stoptegn, i det børnene også bruger det overfor deres forældre. Børnene bruger stop i relevante situationer, hvor de vil have deres forældre til at stoppe op og være mere nærværende i situationen, eller hvor barnet føler sig presset og har brug for en pause. Det har givet personalet anledning til at snakke med forældre om barnets udvikling af selvstændighed, sociale kompetencer, kommunikation og personlighed.
Forældre har også erfaret at deres børn bliver i stand til at handle socialt. Eksempelvis et barn, der på sin 2 års fødselsdag fik besøg af sin fætter på 4år. Barnet fik en flot gave, pakkede den ud og da fætteren gjorde store anstrengelser for at få gaven, så hentede barnet en uåbnet pakke fra sit gavebord og gav den til fætteren, indforstået så havde de en hver. Barnet have lært at hjælpes med at deles om legetøj, ved at finde andet legetøj til andre fra legetøjskassen i institutionen, når andre børn ville have det legetøj barnet selv legede med.

Projektet er tilrettelagt for udviklingsalder 0-3 år. Har børn ikke udviklet grundlæggende sociale kompetencer, eller starter børnene i børnehave før 3 års alderen, så kan materialet med fordel bruges i børnehaven.
Faktisk bliver materialet brugt som start på læreplanstemaet sociale kompetencer i en klynge, hvor både daginstitutionen og skolen arbejder sammen om at føre elementerne videre hele vejen op, med stoppe op, tænke sig om, kommunikere og handle.

I institutioner hvor projektet er integreret i den daglige pædagogik, kører det ikke som projektperioder hele tiden. Der kan være udvalgte perioder eller børnegrupper, hvor det bliver taget op som projekt med 1 uges intenst temaarbejde en pause og så endnu 1 uges intenst temaarbejde, eller det kan være som en fast ugedag i en periode. Perioder hvor det har vist sig at være godt at arbejde intenst med det, er for eksempel ved opstart efter ferieperioder, hvor en del børn kan have brug for at vende sig til at være i daginstitution igen. Det kan også være børnegrupper omkring 18-22mdr., hvor mange børn får frustrationer over at begynde at forstå, have en mening og ikke at kunne udtrykke sig tilstrækkeligt sprogligt endnu.
Den daglige pædagogik handler om at have integreret en naturlig udviklings støttende konfliktløsnings-kultur i institutionen.

Status er alt i alt meget positivt. Ofte har der været skepsis i forhold til at få tid til forberedelse, at gå fra med en lille gruppe og en problematik i forhold til aflysninger. Til forberedelse kan man hente hjælp i materialet, meningen er (og det fungerer rigtig godt) at man skal bruge en aktivitet, man er kendt med til at fokusere på social og følelsesmæssig udvikling. At gå fra med en lille gruppe, det kan være de 10 min, der får brudt med en hektisk dag, hvor i det mindste en gruppe børn får optimalt nærvær og opmærksomhed fra en voksen, og det har gentagne gange vist sig, at de tager deres gode stemning med sig til resten af dagen, de er blevet “tanket op”, det er netop det sundhedsfremmende og forebyggende ved det. I stor udstrækning har det været brugt at undgå aflysninger, hellere omstrukturere end aflyse, der har for eksempel været afprøvet, at en vikar tager over ved sygdom. Det virker ikke helt så godt som en gennemgående voksen, men det er bedre end for mange aflysninger, efter devisen det er bedre at gøre noget end ikke at gøre noget.

Fremadrettet er der således god grund til at arbejde med Projekt Sociale kompetencer, både for at den integrerede naturlige udviklings støttende konfliktløsnings-kultur kan holdes oppe og ved lige, og for fortsat at udbrede metodisk sundhedsfremmende og forebyggende arbejde med sociale kompetencer, frem mod hvert barns muligheder for et godt liv.

 

Udgivet i Projekt Sociale Kompetencer 0-3 år | Skriv en kommentar

Næste hold start

Overvejer du at kvalificere dig fagligt? søger du mening og sammenhæng i mellem teori og praksis? vil du have et “ekstra” øje for udviklingsmuligheder, dine egne og andres? vil du blive bedre til samspil og relationer?

Så er en uddannelse til Marte Meo terapeut måske noget for dig. Kontakt for at høre nærmere om næste hold start: annelis.mortensen@gmail.com

Marte Meo

Kærlig handlinger med omtanke!

Maria Aarts

Udgivet i Uddannelse | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Ny blog

Se også http://www.a-marte-meo-perspektiv.dk

Udgivet i Præsentation | Skriv en kommentar

PD i psykologi

I går afsluttede jeg en pædagogisk diplomuddannelse i psykologi.

Gennem de sidste 2 år har jeg taget forskellige diplommoduler med det sigte at blive optimeret og bedre kvalificeret til at vejlede med Marte Meo metoden.

Hovedfokus har været neuropædagogik, neuropsykologi, udviklingspsykologi, tilknytningsteorier og læringsteori for børn / voksne.

Jeg glæder mig til at drage nytte af studierne i praksis og håber optimering og kvalificering allerede kan mærkes i min vejledningspraksis.

Lidt forsinket ønsker jeg godt nytår til alle;-)

Annelis

Udgivet i Præsentation | Skriv en kommentar

Marte Meo og tilknytning

Tilknytning og samspil.
Eksistentielle drivkrafter i relationer og identitet skaber tidligt grundlæggende mønstre.Tilknytning og tilknytningsmønstre er ikke så enkle endda, der er stor forskel på, hvordan tilknytningsmåden kommer til udtryk. Barnets individualitet, matchning og begivenheder påvirker samspilsmønstre, der har en tendens til at blive selvforstærkende gennem opvæksten.
Tilknytningsadfærd er funderet i samspillet (topersoners) og omsorgsmåden(Ainsworth), forskelle i tilknytningsadfærden skyldes forskelle i samspilserfaringer, hvad der især bidrager til sikker tilknytning(gælder også når det er institutionspersonale):

-Mors evne til at berolige og trøste ved at holde om, fysisk kontakt. Positiv ledelse

-Mors følsomhed og indlevelse i barnets initiativer, matching. Følge initiativ

-Imitative samspil, hvor barnet oplever at initiativer får konsekvenser, jeg kan gøre opmærksom på mine behov, og derved opleve at de bliver opfyldt. Følge initiativ.

-Glæden ved at være sammen, og nyde hinandens selskab. Positivt bekræfte

-Mors evne til at regulere følelser, sine egne og barnets. Positiv ledelse

Det lille barn er i sin udvikling meget påvirkelig af samspilsmåden, i løbet af de første leveår udvikles tilknytningsadfærden og internaliseres til psykiske strukturer. Ændres samspilsmåden vil tilknytningsadfærden også kunne forandres. De forskellige tilknytningsmønstre udruster os med forskellige strategier for at takle uvante situationer, angst og utryghed, det er vigtigt, at vide som omsorgsudøver, at når barnet trækker sig i kontakten, er det ikke nødvendigvis et anliggende mellem den enkelt og omsorgsudøveren, kan lide/ikke lide, det kan være funderet i forskellige tilknytningsmønstre og barnets evne til at tage kontakt.
Der er en biologisk baggrund for tilknytning, det lille barn har brug for omsorg for at overleve, og den der er der for barnet, bliver barnets primære omsorgsperson, som oftes moderen. Barnet tilkalder ved hjælp af gråd, og måden moderen reagerer på bliver afgørende for deres tilknytningsrelation.
Afstemning af barnet er væsentlig, de første måneder tilstræber mor fuldstændig afstemning, derefter begynder mor at fejl-afstemme, og måden hun reparerer fejlafstemninger på er afgørende.

Kulturelle forskelle i tilknytningsmønstre og hvilke initiativer/hvordan der bliver responderet, har betydning for hvordan man reagerer i nære relationer resten af livet.

Kolliderende adfærdssystemer, konflikt mellem frygt-systemet og tilknytningssystemet ved eks. en hund mellem mor og barn, hvad skal barnet gøre? det skal forbi det ukendte “farlige”, for at komme hen til trygheden, mor. Ved konflikt mellem adfærdssystemerne, når det er mor eller far, der fremkalder angst, giver barnet uløselig konflikt. Dette får barnets tilknytningssystem til at kollapse og desorganiseres.

Faktorer der bestemmer hvem, der er mest primære omsorgsperson:
Hvor meget tid omsorgspersonen tilbringer sammen med barnet.
Kvaliteten af omsorgen.
Omsorgspersonens følelsesmæssige investering i barnet.

Udgivet i Marte Meo principperne | Skriv en kommentar