Status på Projekt Sociale kompetencer

Status 2017 for projekt Sociale kompetencer:
Projekt Sociale kompetencer har kørt med mere eller mindre intensitet siden 2012. Der har været flere del evalueringer og slut evalueringer for afkortede projekt perioder, så nu er det tid til at samle sammen og gøre status.
En del institutioner har været med. Deltagelse har foregået på forskellige niveauer, i det materialet er udarbejdet så det kan bruges i fragmenter, sådan at man kan vælge dele ud, der giver mening i forhold til aktuelle problematikker, eller man kan vælge at bruge hele pakken.

Der hvor projektet har kørt med hele pakken, er det efterfølgende implementeret i den daglige pædagogik. Der hvor fragmenter af projektet har været brugt i forhold til aktuelle problematikker, der har institutionerne haft gavn af den viden og tilgang projektet står for, til opløsning af for eksempel et højt stressniveau, mange konflikter osv.

Status ser derfor ud til at være positiv. Det fortæller ikke noget om, hvordan institutionerne havde set ud uden projektet, der er ikke lavet sammenligningsgrupper, så enhver anden pædagogisk tilrettelagt praksis eller et hvilket som helst koncept kan hævdes at være lige så godt eller bedre. Det forandre ikke ved at projektet virker på konkrete problemstillinger, og at det har positiv indflydelse på børn og voksnes udvikling af sociale kompetencer i et forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv.

Uddrag af erfaringer med projekt Sociale kompetencer:
Helt konkret så har en institution, med et højt stressniveau, brugt tilgangen til trøstestrategier for børn til at få minimeret gråd, der var én (af flere)årsagsfaktor for det høje stressniveau. Personalet fik på den måde viden om børns psykiske reaktioner, basale behov for tryghed og en tilgang til trøst, som på kort tid markant forandrede stressfaktoren, og ad den vej nedsatte det generelle stressniveau i institutionen.

En specialgruppe tilknyttet en børnehave har anvendt historierne om Lille Blå Ballon til arbejdet med de lovpligtige pædagogiske læreplaner. Historierne har tilpasningsværdi for den aktuelle udviklingsalder, og børn i specialgrupper har ofte en ujævn udviklingsprofil, hvor historierne kan tale til de forskellige niveauer, sådan at hele barnet og børnegruppen kan blive optaget af historierne sammen. Historierne er opbygget af konkrete situationer, børnene kan genkende, og historierne bygger videre med handle løsninger på konflikter, som børnene kan bruge direkte.

I forbindelse med projektet har børn helt ned til 9 mdr. vist stop tegn i situationer uafhængig af seancer med historier og lege, men derimod i situationer hvor barnet var ved at blive overvældet/væltet af et andet barn/andre børn. Andre børn også større børn respekterer når et lille barn tydeligt markere stop. Småbørn kan være for optaget af egne agendaer til at få øje på stopsignaler, men bliver helt klart påvirkede af, at det barn der er ved at blive væltet, selv viser tydeligt tegn med kropssprog, fagter, ansigtsudtryk og tonefald, og de har lettere ved at respektere, når et barn selv siger stop, end når den voksne gør det for at hjælpe. Det er af stor betydning at kunne vise/kommunikere tydeligt til andre, og at holde hånden op for sig afværgende eller markere sig som person med en mening, der skal regnes med, fordi det er naturlige kommunikative signaler.

Forældre har erfaret at børn, der har været med i projektet, kender anvendelsen af stoptegn, i det børnene også bruger det overfor deres forældre. Børnene bruger stop i relevante situationer, hvor de vil have deres forældre til at stoppe op og være mere nærværende i situationen, eller hvor barnet føler sig presset og har brug for en pause. Det har givet personalet anledning til at snakke med forældre om barnets udvikling af selvstændighed, sociale kompetencer, kommunikation og personlighed.
Forældre har også erfaret at deres børn bliver i stand til at handle socialt. Eksempelvis et barn, der på sin 2 års fødselsdag fik besøg af sin fætter på 4år. Barnet fik en flot gave, pakkede den ud og da fætteren gjorde store anstrengelser for at få gaven, så hentede barnet en uåbnet pakke fra sit gavebord og gav den til fætteren, indforstået så havde de en hver. Barnet have lært at hjælpes med at deles om legetøj, ved at finde andet legetøj til andre fra legetøjskassen i institutionen, når andre børn ville have det legetøj barnet selv legede med.

Projektet er tilrettelagt for udviklingsalder 0-3 år. Har børn ikke udviklet grundlæggende sociale kompetencer, eller starter børnene i børnehave før 3 års alderen, så kan materialet med fordel bruges i børnehaven.
Faktisk bliver materialet brugt som start på læreplanstemaet sociale kompetencer i en klynge, hvor både daginstitutionen og skolen arbejder sammen om at føre elementerne videre hele vejen op, med stoppe op, tænke sig om, kommunikere og handle.

I institutioner hvor projektet er integreret i den daglige pædagogik, kører det ikke som projektperioder hele tiden. Der kan være udvalgte perioder eller børnegrupper, hvor det bliver taget op som projekt med 1 uges intenst temaarbejde en pause og så endnu 1 uges intenst temaarbejde, eller det kan være som en fast ugedag i en periode. Perioder hvor det har vist sig at være godt at arbejde intenst med det, er for eksempel ved opstart efter ferieperioder, hvor en del børn kan have brug for at vende sig til at være i daginstitution igen. Det kan også være børnegrupper omkring 18-22mdr., hvor mange børn får frustrationer over at begynde at forstå, have en mening og ikke at kunne udtrykke sig tilstrækkeligt sprogligt endnu.
Den daglige pædagogik handler om at have integreret en naturlig udviklings støttende konfliktløsnings-kultur i institutionen.

Status er alt i alt meget positivt. Ofte har der været skepsis i forhold til at få tid til forberedelse, at gå fra med en lille gruppe og en problematik i forhold til aflysninger. Til forberedelse kan man hente hjælp i materialet, meningen er (og det fungerer rigtig godt) at man skal bruge en aktivitet, man er kendt med til at fokusere på social og følelsesmæssig udvikling. At gå fra med en lille gruppe, det kan være de 10 min, der får brudt med en hektisk dag, hvor i det mindste en gruppe børn får optimalt nærvær og opmærksomhed fra en voksen, og det har gentagne gange vist sig, at de tager deres gode stemning med sig til resten af dagen, de er blevet “tanket op”, det er netop det sundhedsfremmende og forebyggende ved det. I stor udstrækning har det været brugt at undgå aflysninger, hellere omstrukturere end aflyse, der har for eksempel været afprøvet, at en vikar tager over ved sygdom. Det virker ikke helt så godt som en gennemgående voksen, men det er bedre end for mange aflysninger, efter devisen det er bedre at gøre noget end ikke at gøre noget.

Fremadrettet er der således god grund til at arbejde med Projekt Sociale kompetencer, både for at den integrerede naturlige udviklings støttende konfliktløsnings-kultur kan holdes oppe og ved lige, og for fortsat at udbrede metodisk sundhedsfremmende og forebyggende arbejde med sociale kompetencer, frem mod hvert barns muligheder for et godt liv.