Projekt sociale kompetencer

Sociale kompetencer 0-3 år

– Sundhedsfremmende og forebyggende udvikling af sociale kompetencer for 0-3 årige

Af pædagog, Marte Meo Supervisor Annelis Mortensen, Aalborg

Efter et foredrag om mit projekt ”Sociale kompetencer for 0-3 årige”, som jeg holdt på det årlige Marte Meo Supervisor træf i marts måned 2015, kom flere af deltagerne hen til mig.

De var interesseret i mit arbejde med at bruge Marte Meo forebyggende og sundhedsfremmende i daginstitutioner. Jeg blev opfordret til at skrive et indlæg til foreningens blad. Det tænkte jeg lidt over og besluttede at gøre det – efter bedste evne

Min baggrund

Jeg vil indlede med lidt om min faglige baggrund. Jeg er uddannet pædagog og har efteruddannet mig indenfor neuropædagogik og neuropsykologi. Til daglig arbejder jeg i en vuggestue og har siden 1994 arbejdet med børn fra 0-6 år.

Derudover har jeg arbejdet med mennesker fra 0 til 100 med fysisk og/eller psykisk funktionsvanskeligheder især i forhold til aflastningsinstitution.

Jeg har i mit arbejde med Marte Meo også haft den fornøjelse af at arbejde med mennesker med forskellige etniske baggrunde, hvilket har givet mig spændende indsigt i andre kulturer, og erfaringer med hvordan man kan arbejde med en tolk i forbindelse med Marte Meo forløb.

I 2003 tog jeg et fem dages kursus i Marte Meo og i 2006 blev jeg Marte Meo terapeut og har arbejdet med metoden lige siden. I 2012 blev jeg uddannet Marte Meo Superviser og uddanner i dag Marte Meo terapeuter.

Projektets baggrund

I mit daglige arbejde kunne jeg se, at udviklingen på daginstitutionsområdet indsnævrede børnenes muligheder for at udvikle sig i mindre grupper med det nære og intime samspil med voksne og børn, som er så vigtigt for især 0-3 åriges udvikling.

Jeg tænke over, om udviklingen påvirkede 0-3 åriges sunde udvikling, og jeg begyndte at gøre mig tanker om, hvordan vuggestuer kunne understøttede børnenes udvikling og sociale kompetencer.

I den pædagogiske forskning blev jeg bekræftet i mine iagttagelser. Forskning viser, at kvaliteten af pædagogernes samspil med børn falder i takt med, de får ansvar for flere børn (Sommer 2011).  Især 0-3 årige har brug for nærvær og tæt kontakt med voksne. Deres nervesystemer er åbne for stimuli, da de biologisk er forberedt på at lære at fungere i det miljø, de er i (Kragh-Müller 2015).

Når pædagoger har ansvar for flere børn, end deres kapacitet for kvalitativt samspil kan håndtere, får de det, forskerne kalder, et helikopterperspektiv på børnegruppen.

Helikopterperspektivets negative side er, at de ansvarlige voksne overser og forsømmer de enkelte børn, der bliver til en masse i stedet for unikke og uerstattelige individer, der har behov for nærvær og tæt kontakt med en ansvarlig voksen.

For at støtte den voksne i at sætte sig ud over sit helikopterperspektiv og få øje på det enkelte barn i den store gruppe, har jeg udviklet mit projekt om sociale kompetencer.

I projektet kombinerer jeg Marte Meo og et materiale, jeg har udarbejdet specielt til vuggestuer.

Om projektet

Projekt ”Sociale kompetencer 0-3 år” handler om at støtte små børn i at lege med følelsesudtryk i mindre grupper sammen med voksne.

Gennem sange, rytmer, historier og spil etableres et rum, hvor børnene går på opdagelse i egne og andres følelser og udtryk.

Musikalitet og leg er vigtig for børn og voksnes udvikling og læring, da hele hjernen er aktiv  ved musisk aktivitet. Trivsel for børn og voksne afhænger af, at der er gensidig sympati, legende eksperimenteren og glæde ved sammen med andre at skabe mening.

Der er således sundhedsfremmende og forebyggende belæg for at arbejde med mindre grupper af børn. Når børnene får det nære intime samspil i en mindre gruppe f.eks. 10 minutter hver dag, er det min erfaring, at barnet tager stemningen med sig resten af dagen.

Der sker samtidig det, at den voksne tager sine iagttagelser og viden om det enkelte barn med sig til andre sammenhænge, hvor de er sammen med mange andre børn. Så de fortsat har øje for de unikke og uerstattelige individer gruppen består af.

Min erfaring er, at det øjeblik den voksne ser og intuitivt opfatter barnets perspektiv i f.eks. en konfliktsituation, vil den voksne handle empatisk og have et bedre udgangspunkt for at hjælpe barnet ud af konflikten på en måde, der fremmer barnets positive læring af situationen.

Temaer og  projekt

For at styrke de voksnes opmærksomhed på børnenes udvikling af sociale kompetencer kan daginstitutioner tilrettelægge tema- og projektperioder.

Som opstart kan man i en temauge eller i en projektperiode sætte fokus på, hvordan man gennem leg kan støtte 0-3 åriges sociale kompetencer. Forældrene informeres om, hvad deres børn er med til og om baggrunden for projektet eller temauger.

 

Der kan være forskellige udfordringer, som man ønsker at arbejde med. Et emne kunne være børns udvikling af sprogforståelse og tale. Et andet emne kunne være omstilling fra ferie til hverdagen i vuggestuen.

For at hjælpe daginstitutioner i gang, har jeg udviklet et materiale, der indeholder teoretisk baggrund, praktiske beskrivelser af organisering og materialer til at starte med, ideer til selv at producere materiale, oplæg til forældrebrev og konkrete anvisninger på implementering i pædagogisk praksis.

Det er muligt at arbejde med dele af materialet, bruge det, som det er, eller tilrette det til den aktuelle situation og institution.

Pædagogisk tema

Et tema tilrettelægges med mindre grupper af børn opdelt efter alder. Ved børn under ét år arbejdes der enkeltvis og med kontakt og turtagning.

Alder Antal 1 uge
  1. uge
1 år 1 barn
1-1½ år 2-3 børn 10-15 minutter 15-20 minutter
1½-2 år 3-5 børn 10-15 minutter 15-20 minutter
2-3 år 4-6 børn 15-20 minutter 20-25 minutter

 

Det er også muligt at arbejde med større grupper, når man er to voksne, der deler arbejdet, så den ene tager sig af historier og sange, og den anden hjælper børnene med at blive i situationen. Arbejder man med store grupper, skal man være opmærksom på, at store grupper giver mindre mulighed for koncentration og opmærksomhed på det enkelte barn.

I tilrettelæggelse af tema om sociale kompetencer skal man regne med mange gentagelser. Små børn elsker gentagelser. Børnene bliver ekstra opmærksomme, når man laver små variationer over gentagelserne, ændrer betoning eller enkelte ord, leger med hviske eller kraftig stemmeføring, lægger forskellige følelser i ansigt og lyde eller overdriver ansigtsudtryk og stemmeføring.

Der sættes to uger af til temaet, gerne med nogle uger eller 1 måneds mellemrum, da det er intensivt med hele uger, og der skal en dynamik i gang for at læring finder sted. I den første uge arbejdes der 10-15 minutter dagligt for de mindste og 15-20 minutter for de ældste. Det er vigtigt, at den voksne leder forløbet til en positiv afslutning, mens børnene stadig kan fastholde koncentrationen.

Aktiviteterne fungerer bedst i mindre rum uden forstyrrelser og på et tidspunkt på dagen, hvor gruppen ikke er for tæt på spise eller sovetider. Det afgørende er at være fleksibel med strukturen, der tilpasses dagsformen og børnenes initiativer.

I anden uge kan man prøve at arbejde i 15-20 minutter for de mindste og 20-25 minutter for de ældste.

Gentagelser og start og slut

Genkendelsen og gentagelsen er basis for automatisering af al læring.  Det er vigtigt hver gang at begynde på samme måde, fordi det skaber forudsigelighed og tryghed. Brug hvert barns navn og sæt jer i en rundkreds, så alle kan se hinanden. Arbejder man med ét barn, skal man sidde, så man kan se barnets ansigt.

Nogle børn har brug for et vide, hvor de skal sidde. Brug f.eks. små måtter, et tæppe eller billeder at sidde på, evt. kan man tegne kridtstreger på gulvet. Man kan også vælge at sidde ved et bord, der skal blot også være gulvplads til at lege sanglege på.

Er der et af børnene, der er meget hurtig til at reagere på spørgsmål, kan den voksne med fordel bruge navnet på den, der bliver spurgt, før spørgsmålet stilles, da børnene retter deres opmærksomhed mod den, der bliver benævnt. Den voksne uddeler ture, så alle kan være aktivt deltagende. Det hurtige barn kan også lettere holdes lidt tilbage, hvis det er nærmest den voksne (“under armen”). Det lidt langsomme barn får bedre mulighed for at nå at reagere, når det får ansigt til ansigt kontakt med sit navn nævnt og en pause, hvor den voksne sikrer sig, at der er kontakt, inden der spørges.

Slut på samme måde hver gang, evt. med en farvelsang. ”Farvel og tak”, kan også bruges til at snakke om, at være ked af det, når man siger farvel, og at trøsten er, at man siger på gensyn.

Heksen i æsken

Den voksne skal kunne sange og historier udenad, så opmærksomhed og energi kan bruges på at være nærværende og følge børnenes initiativer, mens der holdes fokus på opgaven. Hvis den voksne kan andre sange, sanglege og historier, der har relevans til emnet, kan sange, sanglege og historier skiftes ud.

Til forberedelse af et tema er det en god ide at lave en æske eller en kuffert, hvor billeder, bøger, sange og eventuelle figurer kan ligge. Det er et godt signal til, hvad der skal ske, når man tager den frem, hver gang man skal til at synge, læse og evt. spille dukkespil.

Små børn er nysgerrige efter, hvad der er i æsken, og den voksne kan gøre det til en frydefuld oplevelse, når der i en kendt rækkefølge kommer noget op af æsken. Børnene kan evt. prøve at gætte, hvad, der er i æsken. Der kan være en heks i æsken, når ”Heksemutter” skal synges, og en bus, når det er hjulene på bussen osv.

Figurer til helt små børn

Helt små børn er mere interesserede i figurer og ansigtsmimik end billeder, Når der arbejdes med de mindste, introduceres snak om en følelse bedst med en figur med ansigt på. Den voksne viser med sit ansigt en følelse i forbindelse med en handling, f.eks. vinke/græde, få sutten/blive glad og tager tur med børnene omkring mimikken, f.eks. barnet vinker/den voksne markerer græde, barnet finder sutten/den voksne viser glad ansigt/gemmer sutten igen/ser ked ud af det/finder sutten/viser glad ansigt osv.

Der vælges 2-3 følelser ud til første gang. De må gerne være gennemgående og suppleres med flere forskellige følelser. I første omgang skal der være en positiv og en negativ følelse. Modpoler understreger, at følelserne er forskellige og kraftige modsætninger er lettere at karikere.

 

Uddrag fra materialet
At skabe orden i kaosMennesket er et meningsskabende væsen. Sindets primære opgave er at hjælpe individet med at tilpasse sig sit miljø. Denne tilpasning opnås gennem et aktivt, meningsskabende mentalt arbejde, der bringer orden i de kaotiske informationsstrømme, der hele tiden oversvømmer vores sanseorganer.
Vi tolker og strukturerer den information, der strømmer ind over os fra forskellige sansemodaliteter f.eks. syn, lugt, hørelse samt følelsesmæssige reaktioner. Gennem mentalt tolkningsarbejde skabes oplevelsen af os selv og omverden.
Mental tolkning kan finde sted i takt med, at sproget udvikles. Det lille barn vil, også før det selv kan udtrykke sig, være i stand til at tænke, strukturere og bevidst vælge en strategi for at opnå et mål.
Omkring 18 måneder gammel begynder barnet at udtrykke sine følelser i ord. Først som enkelt ord, f.eks. sur, hvor barnet kan lægge ansigtet i et meget surt udtryk, for at understrege og afprøve, og barnet kan bruge det i sammenhænge, hvor det ikke er relevant blot for at afprøve, hvor “sur” kan anvendes.
Denne testning af udtryk og ord hjælper barnet med at finde socialt acceptable handlinger, når det viser følelser, og det giver mulighed for at overveje, hvor sur er jeg? Bliver jeg mødt i min følelse? Bliver jeg mere sur, fordi ingen forstår, hvordan det er at være (sure) mig?
At genoprette orden i kaos

At trøste et lille barn. Som basis for mentalisering har barnet brug for at kende sine følelser, at have ord for følelser, for at kunne tænke sig om og vælge alternative løsninger på opståede problemer:

  • At barnet bliver mødt empatisk
  • At handle på det, lægge armen om barnet, eller tage det på skødet, evt. ae på ryggen eller kinden
  • At sætte ord på følelsen, vred, ked af det eller smerten
  • At sætte ord på det, der skete
  • At følge barnets følelses intensitet med at ae kraftigere ved den fornyede gråd
  • At gå tilbage til stedet, hvor barnet slog sig/faldt/blev bidt, genoptage den afbrudte aktivitet, og lede frem til en tilfredsstillende løsning på situationen
  • At sætte ord på trøsten/problemløsningen

Cirklen sluttes af med barnet bliver glad igen.

 

Eksempel på første dag for de mindste

Første dag for de mindste i uge 1: Synge ”Heksemutter”, snakke om troldebørnenes følelser, når de får/ikke får noget mad, og hvert barn kan vise, hvordan det gør, når det er henholdsvis sur, glad osv. Synge ”Hjulene på bussen”, ”Sure fr. Madsen”, ”Giraffen siger av mit hoved”, osv.

Snak om følelserne ud fra billeder, sæt billederne af følelserne op et synligt sted. Læs historien om ”Lille Blå Ballon” med de mange ansigter. Snak ud fra børnenes initiativer om de forskellige ansigter. Slipper koncentrationen op efter ”Heksemutter”, eller hvis behovet for at gentage gør, at tiden overskrides, så afsluttes stille og roligt. Det er vigtigt at få en god helhedsoplevelse. Resten af programmet kan skubbes til næste gang.

Eksempel på første dag for større børn

Første dag for de største i uge 1: Synge ”Der kom en trold”, ”Tælle og være sur, glad” osv. Snakke om følelserne: Hvert barn kan vise, hvordan det gør med kroppen/ser ud i ansigtet, når det er henholdsvis sur, glad (tag evt. billeder af børnene imens) osv.

Snak om børnenes følelser ud fra billeder. Sæt billederne af følelserne op et synligt sted. Syng og leg f.eks. ”Stop, stop stoppested bussen kommer”, så det bliver tydeligt, hvad stop betyder. Omdrejningspunktet for snakken er brug af STOP, stoptegn med hånden, stoppe op med hele kroppen og ordet STOP.

Eller læs bogen om ”Lille blå Ballon”, der leger med køkkenting.  Snak om hvad ”Lille Blå Ballon” gør, når han vil lege med køkkenting. Hvad der går galt for ham. Hvordan ”Rød” har det, og hvad ”Lilla” gør.

Hvis koncentrationen slipper op eller behovet for at gentage gør, at det strækker sig over for lang tid, så afsluttes. Det er vigtigt at få en god helhedsoplevelse. Resten af programmet kan skubbes til næste gang.

På forkant med bid og slag

Et barn, der bider og slår, har brug for trøst og følelsesmæssig regulering. Barnet mangler andre muligheder end at bide for at få en reaktion på opståede lyster og behov.

Voksne skal være på forkant med børn, der har fået til vane at bide og slå. Udadreagerende børn har særlig brug for en voksen til at guide deres initiativer til en positiv udførelse og afslutning. Et barn, der er oversvømmet af følelser, kan ikke tage ved lære og vise forståelse for andre eller overskue at handle fornuftigt før, det får skabt mere ro på følelserne i barnet.

Følelsen bliver bearbejdet gennem ”hele cirkler” til en roligere følelsesintensitet, hvor barnet får erfaringer med, at det har andre muligheder for at handle end at bide og slå.

Skal det lykkes at støtte et barn med at regulere sine følelser skal dialogen med barnet tilpasses dets tempo og niveau. Den voksnes timing og indføling med situationen er afgørende for, om situationen ender med bliver glad igen – og lærer af situationen.

Den voksnes ansvar

Når den voksne bevarer ro og overblik og støtter barnet med at genskabe balancen, lærer barnet modeller for, hvordan konflikter kan håndteres. Barnet oplever, at der er hjælp at hente hos andre, og at det selv kan bidrage til løsningen.

Den voksne bør så vidt muligt støtte barnets egen konfliktløsning og evt. inddrage kammerater og andre i at fejre, når det lykkes, da det styrker fællesskabsfølelse og selværd.

Der er ingen børn, der kan få alt, hvad de har lyst til, og der er opgaver, der skal løses.  Når barnet har lyst til at lege med vand, og det ikke er hensigtsmæssigt, er det vigtigt, at barnet får anvisninger på, hvad der er ok, f.eks. at stille koppen på bordet.

Anvisninger støtter barnet med at blive klogere på, hvilke handlinger der er ok.

Erfaringer fra projektet

En institution ændrede stressniveauet afgørende, efter den havde sat fokus på at trøste i hele cirkler, at afstemme følelser og at genoprettelse orden i kaos.

Forældre fortæller, at børnene bruger stop hjemme og er gode til at finde løsninger på situationer, der før gav anledning til konflikter.

En pædagog der har arbejdet med projektet i nogle måneder siger:

Det er rigtig rart at gå i fordybelsesgrupper, jeg får øje på flere og nye ting ved børnene. Ting, jeg ikke har fået øje på i det store forum.”

Jeg synes, at arbejdet med sociale kompetencer giver rigtig meget. Det giver børnene en tæt stund med en nærværende pædagog, hvor de bliver set og hørt, og deres initiativer bliver fulgt op på.”

”Samtidig giver det også os pædagoger et godt indblik i, hvor børnene egentlig er, og hvad de kan, og hvad man kan videreudvikle på.”

En anden pædagog, der har prøvet projektet flere gange, siger:

Jeg starter med sanglege og ting børnene kender, og efterhånden som børnene bliver interesserede så introducere jeg billeder, spil og historier.”

Børnene bliver meget opmærksomme på hinanden, hvis tur det er til f.eks. at sætte en klods på og timing i forhold til at opleve spænding og spændingsudløsning sammen, når tårnet vælter.”

Børnene fortsætter gerne legen på egen hånd, når de er tilbage i den store gruppe.

Marte Meo og evalueringsskemaer

Alle medarbejder der deltager i en temauge eller et projektforløb udfylder efter hver aktivitet et evalueringsskema, der er til egne refleksioner og læring.

Nogle medarbejdere indgår desuden i et Marte Meo forløb i forbindelse med arbejdet med materialet. De filmes mindst tre gange og får arbejdspunkter til hvert barn og til videreudvikling af fællesskabet

De kan således have fem til seks arbejdspunkter at jonglere med ad gangen. De filmes første gang og løbende i projektperioden med den gruppe børn, de har valgt at arbejde med, og det aftales, at de ikke tager for mange børn ud og ind af gruppen undervejs.

Evalueringsskemaerne kan hjælpe til refleksion umiddelbart efter en session, men for at få øje på hvert barn i gruppen, så “ser” kameraet mere og en analyse af film giver en klarere indsigt til pædagogen, som han eller hun kan arbejde videre med.

Selv når pædagogen er god til at have nakken i bevægelse, er der reaktioner, der ikke bliver opfanget uden kamera. Pædagogens bevidsthed om barnets initiativer og sociale kompetencer skærpes ved at se dets interaktion med andre børn og voksne på videoklip.

Konklusion

Efter en temauge eller projektperiode, hvor pædagogerne har arbejdet med forskellige pædagogiske udfordringer, styrkes deres blik for det enkelte barns udvikling og behov.

Pædagogerne lærer at se, om barnet kan:

  1. tage relevante initiativer
  2. sætte ord på sig selv
  3. time sine initiativer i forhold til gruppen
  4. følge andres initiativer
  5. justere sig i situationen
  6. vente på tur
  7. huske rækkefølge på sange eller historier

Derudover styrkes pædagogernes kompetencer på følgende områder:

  1. evne til at tage og være i kontakt
  2. at opbygge stemning
  3. refleksion i situationen
  4. justere sig efter børnene
  5. koble børnene sammen
  6. handle intuitivt
  7. positiv ledelse

Forståelse for barnets perspektiv giver pædagogen værdifuld indsigt, som han eller hun kan bruge til at støtte barnets udvikling af sociale kompetencer i hverdagens mange situationer.

Min erfaring er, at de pædagoger, der filmes undervejs får større udbytte af projektet end de pædagoger, der nøjes med at bruge evalueringsskemaer.

Materialet er klar til brug og giver inspiration til aktiviteter og konkrete ideer til, hvad pædagoger kan lave med børnene for at udvikle deres sociale kompetencer. For nærmere oplysninger kontakt mig på annelismortensen@gmail.com eller se min hjemmeside www.annelismortensen.wordspress.com

Kilder

Professor Dion Sommer se Bjarne W. Andresen (2012) : ”Kan det virkelig passe – om forskning, normeringer og leg”. http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9C3AUE/$file/Bjarne%20-%20Dion%20Sommer%20-%20juni%202012.pdf

Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose (2015): ”Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner”. http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Forskning/Diversitet__Kultur_og_Forandring/Ebog_-_Paedagogisk_kvalitet_i_store_og_smaa_daginstitutioner_-_feb_2015_-_web.pdf

 

 

Nye historier med Lille Blå Ballon

Der er kommet mange gode historier fra personale der har arbejdet med materialet, og ideerne udspringer af daglige situationer, der kan ses i forskellige perspektiver.

Eks: At følge barnets intention til et positivt resultat

En Lille Grøn Ballon kører på scooter og vælter, Lille Blå Ballon ser det og skynder sig hen, Lilla(voksen) ser det også og ved at Lille Blå Ballon tidligere har forsøgt at få fat i scooteren. Lilla træder til og siger i det Lille Blå Ballon tager fat i den væltede scooter: godt at du hjælper Grøn op igen, se han bliver glad, mens hun hjælper Grøn op: se der står en scooter til dig Blå, så kan i køre sammen.

Den voksne ved at Blå gerne vil have en scooter, og derfor følger hun hans intention, så han både fremstår som en god ven og selv bliver tilgodeset med en scooter. Historien bruges til at snakke om forskellige løsninger på situationer der opstår, har man lyst til en scooter, må man så bare tage den fra en anden, hvis nogen falder hjælper man dem op eller henter en voksen osv.