Pædagogfaglighed.

Hvad er pædagogfaglighed?
Dette er et tænkt eksempel, der kunne foregå i hvilken som helst daginstitution med en forholdsmæssig god grundnormering:
De første 2 børn står og venter, de er sulten efter morgenmad og søvnige, det er svært at sige farvel til mor og far. Mandag morgen er der 3 sygemeldinger, morgenvagten står alene med planlægning denne dag, da det er den anden morgenvagt, der er blevet syg. Der er én vikar, der kan komme, så nogen må undvære, og nogen må hjælpe hinanden denne dag, men først må børnene ind, have sagt farvel og morgenmaden må findes frem. Da børnene er i gang med at spise, er det tid at kigge på fordelingen af personale. Vikaren kommer heldigvis hurtigt, hun er ny, morgenvagten når lige at sætte vikaren ind i opgaven: “Når der kommer forældre for at aflevere, så skal du gå dem i møde, hilsen på dem og spørge ind til, hvordan barnet har det, har spist og sovet, især når det er de små, der sover flere gange om dagen.”
Det går fint, selvom der er en strøm af børn, der bliver afleveret. Der er allerede kommet 18 børn, før de næste møder ind, og det bliver muligt at fordele sig i grupperummene. Morgenvagten tager sin gruppe med plus 3 børn fra en gruppe, der mangler en pædagog, så har hun 8 børn. For hun ved, at der møder en pædagog mere ind om 20 minutter, bare denne ikke kommer for sent. Hun har 2 små nye børn med, de er mere trygge i deres eget grupperum end i fællesrummet, ligesom et barn med særlige udfordringer, der også profitere af at være i mindre omgivelser med en kendt voksen, trods det at der er mange børn i rummet. Hun vælger at finde klodsekassen frem og sætter sig midt på gulvet.
Der kommer flere forældre for at aflevere deres børn. Telefonen ringer, morgenvagten lader den ringe, for hun ved, at hvis hun rejser sig fra gulvet, så begynder de 2 små at græde, og det skaber utryghed i hele børnegruppen og kan starte en lavine af gråd.
Endelig kommer der en kollega. Rummet ligner, at der er faldet en bombe, børnene har nysgerrigt undersøgt alt legetøjet. Nu skal der ryddes op, for det er tid til formiddagsmad, og de mindste børn skal puttes til formiddagslur. Der er nu 2 pædagoger til 14 børn.
Børnene må hjælpe til med at rydde op for at få plads til spisning, de største kan selv finde kopper og sætte sig til bords. Morgenvagten begynder at putte børn, mens kollegaen hjælper de andre med at spise. Der er mange, der skal have hjælp, der bliver uro omkring bordet, børnene larmer med deres kopper. Straks den næste kollega møder ind, siger morgenvagten, at de må spørge nabogruppen, om de har brug for, at de tager nogle af deres børn ind og lege, for de mangler en pædagog.
Der er 3 børn, der lige er faldet i søvn til en formiddagslur, der er 12 børn og 3 pædagoger på gruppen, så tager morgenvagten de 5 største børn med ud på legepladsen. Barnet med særlige udfordringer kan næsten ikke vente med at komme ud fra rummet med de mange børn, hvor der er så lidt plads, at de store let kommer til at vælte og slå og sparke til hinanden og de andre børn, bare de bevæger sig lidt naturligt.
Der kommer 2 børn fra nabogruppen, de 2 pædagoger finder instrumenter frem og begynder at lege sanglege med de 9 børn. Så vågner 2 af børnene fra formiddagslur, morgenvagten prøver at forlænge luren ved at køre stille med barnevognen, for dagen bliver lang, hvis luren bliver for kort. Børnene leger godt på legepladsen, de har fået en gyngetur i fuglereden, hvor de har skrålet sange til himlen og fuglene, bagefter har de leget i legehuset, og mens morgenvagten prøver at forlænge søvnen, så kører de på scooter ved siden af.
Der skal skiftes bleer, og de store skal på toilettet eller øve sig i at prøve selv. Morgenvagten har alle 5 børn med i badeværelset, så dem der ikke kan selv, de må vente og kigge på dem, der er i gang med at tage tøj og eventuelle bleer af. Bagefter skal de vaske hænder, det udvikler sig til vandkamp, og der må findes tørt tøj frem, det giver mere at øve sig på med at skifte tøj. Tiden stryger afsted, det er spisetid, og de andre er allerede begyndt, de er trætte. Der er stadig meget børnene skal gøre selv, det tager tid, og des mere trætte de er, des sværere bliver det at vente på hinanden og vise hensyn til andre.

Pædagogiske overvejelser kunne se sådan ud:

Der er mulighed for at lege. Pædagogen finder materialer frem, der kan inspirere til forskellige lege, eller pædagogen spørger børnene, hvad de har lyst til at lege. Når pædagogen inddrager børnene i, hvad der kan leges med, så kan pædagogen være åben for muligheder, der ikke har et specifikt tema eller fastlagt emne, og at børn kombinere frit fra deres erfaringsverden. Pædagogen ved hvilke børn, der har brug for hjælp til at komme igang med en leg, hjælp til at holde legen kørende og hjælp til at slutte legen, mens den er god for alle. For formålet med at lege kunne være:
-at børnene trives og glædes, mens de udvikler helt basale sociale færdigheder
-at bearbejde og øve sig i almindelige dagligdags hændelser, f.eks at lege lave mad, sove eller køre tur,
-at indgå i samspil med jævnaldrende, se op på en der kommer hen, tage kontakt til og være nysgerrig overfor andre,
-at afprøve teser, hvad sker der, hvis jeg kaster med denne ting, tyngdekraften, eller hvordan reagerer den anden, når jeg brøler som en bjørn.
Pædagogen vælger at tage en kasse med klodser frem, da hun ved, at børnene kan være optagede af klodsernes mange muligheder i længere tid, det er på det tidspukt børnenes foretrukne leg, og hun har brug for ro på børnegruppen, til der kommer en kollega.
Børnegruppen bliver delt lige så snart, som det kan lade sig gøre, og der tages instrumenter frem, da de er to pædagoger, der kan lave rytmik med børnene. Mens en gruppe går ud, hvor der er flere muligheder for børnenes egne valg. I badeværelset bliver der også plads til leg med vand, på den måde får børnene mange legemuligheder hen over dagen.
Der skal ryddes op efter mad. Det gøres til en opgave med et pædagogisk indhold, ved at pædagogen inddrager børnene i opgaven. Pædagogen holder fokus på hvilke børn, der kan drage nytte af at deltage, på hvilken måde de bedst kan være deltagere, og inddrager sin viden om hvert barns udvikling individuelt og i gruppesammenhæng. På den måde bliver opgavens formål nok at få ryddet op og tørret borde af, fejet og så videre. Men det egentlige formål er, at hvert barn deltager i et fællesskab omkring opgaven, og at de på hver deres måde lærer og udvikler sig, derfra hvor de er. Af og til kan et barn have brug for ekstra guidning, og så kan pædagogen vælge, at det barn får særlig mulighed for at deltage i opgaven. Men det kan også gå efter tur, eller være mere som en leg, hvor børnene selv kan bestemme, om de vil være deltagere.
Der er mange muligheder i løbet af en dag i daginstitutionen, hvor pædagogen på ovenstående måde drager omsorg for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse gennem leg og legelignende aktiviteter. Pædagogen holder samtidig fokus på institutionens aftalte formål med aktiviteten, lovgrundlag og justering efter barnets dagsform og børnegruppens samlede behov, mens pædagogen også notere sig hvert barns trivselsstatus og behov for støtte til udvikling.
Alt dette gør pædagogen, mens hun samtidig står med fordeling af personale på dagen, har overblik over hvilke grupper af børn, der kan klare mindre personale, og hvilke konkrete personer, der har kendskab til hvilke børns behov. Samt hvilke møder der kan aflyses, udsættes eller gennemføres af andre end den planlagte. Derudover skal pædagogen/morgenvagten huske at informere kolleger om ændringer på dagen, sætte vikaren ind i den konkrete opgave og tage højde for, hvordan alle kan nå at få justeret sig efter den foreliggende opgave. 
 
Ovenstående er kun et lille udpluk af pædagogfaglighed fra en måske gennemsnitlig dag i en hvilken som helst daginstitution i dagens Danmark.

Om annelismortensen

Hvem er jeg Jeg hedder Annelis Mortensen, gennem de sidste 25 år har jeg arbejdet med småbørn, 0-6 år, og med mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsvanskeligheder fra 0 til 100 år, særligt i forhold til aflastningsinstitution. Jeg har arbejdet med mennesker med meget forskellige etniske baggrunde, og har i den forbindelse af og til arbejdet med tolk i Marte Meo forløb. Til daglig er jeg i en vuggestue. Siden 2003 har jeg arbejdet med Marte Meo, jeg har brugt Marte Meo i forskellige sammenhænge og med forskellige foremål. At have et problem eller et ønske om at gør noget bedre, kan afhjælpes med et Marte Meo forløb, eller til træning af personlige pædagogiske virkemidler, eller til at blive klogere på barnets udtryk/kommunikation, der er mange anvendelsesmuligheder. Grundlæggende giver Marte Meo øje for udviklingsmuligheder, optimere det positive livssyn. Nyere forskning og viden om menneskets udvikling støtter Marte Meo principperne. Jeg referer til Daniel Stern inden for udviklingspsykologien, jeg bruger tilknytningsteorier og inden for neurobiologien bl.a. Susan Hart og Sue Gerhard. I 2012 blev jeg Marte Meo supervisor, det vil sige, at jeg uddanner Marte Meo terapeuter. Henvendelse til annelis.mortensen@gmail.com eller på mobil 60830581
Dette indlæg blev udgivet i Hjem og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s