Ny bog i 2020

IMG_0818guld

Fra Børn&Unge nr 3 2021

I 2020 kom der en ny bog, den handler også om Marte Meo, men det er en helt anden historie!

ANDRE PERSPEKTIVER udkom d.8.12.20 bestil den på:

https://www.forfatterskabet.dk/produkt/andre-perspektiver/



2019 Din personlige pædagogikbog

– om trivsel, udvikling, læring, leg og dannelse i et Marte Meo perspektiv. Bestil den på:

http://mellemgaard.dk/shop/11-paedagogik-krop-og-sjael/2347-din-personlige-paedagogikbog—trivsel-udvikling-laering-leg-og-dannelse-i-et-marte-meo-perspektiv/

 

Bogen kan blandt andet købes ved personlig henvendelse til annelis.mortensen@gmail.com / mobil 60830581.

De første kommentarer fra læsere:

“Bogen har en pointe i forhold til pædagogik i daginstitutioner”

“Se det er Marte Meo, som jeg forstår det”

Pædagoger har meget at være stolte af

Jeg savner, at flere pædagoger skriver om pædagogers hverdagspraksis og alt det, vores faggruppe kan være stolte af. Det mener pædagog, der selv har skrevet sådan en bog.

Interview i Børn og unge nr 14 2019

Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk 

Annelis Mortensen er både uddannet pædagog og Marte Meo-supervisor, og hun bruger begge fagligheder i sin nye bog ’Din personlige pædagogikbog’.

Bogen indeholder detaljerede beskrivelser af pædagogisk praksis fra hverdagen i danske daginstitutioner. Tanken er på den ene side at give ordet til pædagogerne, så de kan udbrede alt den fagspecifikke viden, de har om børns trivsel, læring, leg og dannelse.

Og på den anden side skal bogen give læseren – især pædagoger – mulighed for at forholde sig til de mange hverdagseksempler i bogen og derigennem udvikle sin egen pædagogik.

Du skriver i forordet, at du savnede den slags bog. Hvad var det, du manglede?

»Forskere skriver OM pædagoger, så jeg savner, at pædagogerne selv ud fra en pædagogfaglig vinkel kan sige, hvordan tingene ser ud, når man står i en hverdag, hvor børnene skal have rene bleer, noget at spise og bliver kede af det, og man samtidig også skal opfylde alle lovkravene om trivsel, læring og dannelse. Med bogen prøver jeg at vise, hvordan pædagoger faktisk formår alt dette. Vi ved en masse og har meget at være stolte af. Jeg vil gerne hjælpe pædagoger til at tro mere på sig selv, og håber, at min bog kan bidrage til et mere fyldigt fagsprog, der kan give os gennemslagskraft uden for vores egne faggrænser.«

 Hvad ligger der i titlen ’din personlige pædagogikbog’?

»Det er også en udviklingsbog for den enkelte pædagog, og udgangspunktet er en Marte Meo-tilgang. Marte Meo betyder ’ved egen kraft’, og mit håb er, at man vil bruge sig selv i sin læsning af bogen. Man skal ikke nødvendigvis gøre præcis, som jeg beskriver i de enkelte situationer, men måske genkender man situationerne fra sin egen hverdag og kan i bogen få nogle billeder på det, man selv gør, og hvordan man kan bygge videre på det. Bogen er til at skrive i og strege under i bogen, så man får sin egen helt personlige bog.«

 Bogen viser også eksempler på både god og dårlig kontakt mellem barn og pædagog – hvad betyder den gode kontakt for pædagoger?

»Man kan godt nogle gange tro, at man har kontakt med barnet, fordi man sidder lige ved siden af. Men det har man ikke, før man fornemmer, at der er en gensidig udveksling mellem barn og pædagog. Vi har søgt ind i faget, fordi vi gerne vil noget med andre mennesker, og når man så får noget igen, som man gør, når man får kontakt med et barn, så vokser vi af det. Og det er jo det, vi får lyst til at gå på arbejde af.«

 Om bogen

’Din personlige pædagogikbog – Trivsel, udvikling, læring, leg og dannelse i et Marte Meo-perspektiv’ går tæt på det levede liv og pædagogisk praksis i daginstitutioner. Bogen giver inspiration til pædagoger og pædagogstuderende – og forældre kan også få indblik i deres børns institutionsliv. 244 sider, udgivet på Forlaget Hedwig, vejl. pris 225 kr.

Om forfatteren

Annelis Mortensen er uddannet pædagog, Marte Meo-supervisor, PD i psykologi og har gennemgået neuropædagogisk/neuropsykologisk efteruddannelse. Hun har bred erfaring fra institutionstyper som pædagog ’på gulvet’.

Anmeldelse af DIN PERSONLIGE PÆDAGOGIKBOG:

Annelis sætter med denne bog fokus på, hvordan man i hverdagen i daginstitutioner, ved bleskift, spisning, samling, leg mv. – helt naturligt kan understøtte barnets udvikling og samtidig opfylde dagtilbudslovens normer og værdier. Dette gør hun ud fra et Marte Meo perspektiv.

Marte Meo – hvad er det for en størrelse, tænker du måske, og det vil du helt sikkert vide mere om, hvis du læser denne bog.
Annelis kæder nemlig hverdagens pædagogik og teori sammen, og henviser dette til Marte Meo elementer, som er lig med de udviklingsstøttende elementer, vi alle naturligt indgår i når samspillet lykkes 🙂

Annelis beskriver dagligdags situationer ud fra et praksisperspektiv, hvor hun tydeligt har hverdagens praktiske udfordringer inden under huden, alt imens teorierne bag tydelig forklares.
Hun tager altså udgangspunkt i de 3 H`er Hvad, Hvordan, Hvorfor.

I dette uddrag fra bogen, fortæller Annelis helt konkret hvad Marte Meo indeholder: ”Når pædagogen er naturlig udviklingsstøttende, betyder det, at pædagogen tager kontakt, følger barnets initiativer, bekræfter og benævner barnet. På den måde vil pædagogen vide, hvad barnet allerede kan og lære om barnets nærmeste udviklingszone, sådan at barnet bliver tilpas udfordret i at øve sig, og at barnet får støtte til at kunne selv”.
Bogen er gennemsyret af denne smukke, anerkende tilgang, og den er krydret med både teori og praksis.

Annelis stiller skarpt på det udviklingsstøttende samspil med fokus på trivsel og udvikling, samt på hvordan vi som pædagoger kan støtte og udvikle ud fra nærmeste udviklingszone i helt dagligdags situationer. Altså ikke noget med at der skal oprettes særlige grupper, tiltag med videre, nej – helt enkelt, hvordan pædagogen med bevægelig nakke, kan få øje på alle børnenes behov, og samtidig tilgodese det enkelte barns behov.
For eksempel ved at kæde børnene sammen, og derved kan pædagogen få både det tavse og det talende barn til at deltage i en lille dialog, således at de alle føler sig set, hørt og mødt ud fra netop deres behov. Eller, hvordan et 3 årigt barn kan komme i turtagningsleg med et 1 årigt barn, ved støtte og opmuntring fra den voksne.
Kort sagt små praktiske eksempler på, hvordan hverdagens små øjeblikke kan være udviklingsstøttende for det enkelte barn og hele børnegruppen. 

Bogen er rigtig god at have som en opslagsbog med egne kommentarer og tanker. 

Brug bogen som din personlige pædagogikbog, ud fra din hverdag. 

Tove Schack Nielsen
Marte Meo supervisor
Fyns Marte Meo 

Om annelismortensen

Hvem er jeg Jeg hedder Annelis Mortensen, gennem de sidste 25 år har jeg arbejdet med småbørn, 0-6 år, og med mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsvanskeligheder fra 0 til 100 år, særligt i forhold til aflastningsinstitution. Jeg har arbejdet med mennesker med meget forskellige etniske baggrunde, og har i den forbindelse af og til arbejdet med tolk i Marte Meo forløb. Til daglig er jeg i en vuggestue. Siden 2003 har jeg arbejdet med Marte Meo, jeg har brugt Marte Meo i forskellige sammenhænge og med forskellige foremål. At have et problem eller et ønske om at gør noget bedre, kan afhjælpes med et Marte Meo forløb, eller til træning af personlige pædagogiske virkemidler, eller til at blive klogere på barnets udtryk/kommunikation, der er mange anvendelsesmuligheder. Grundlæggende giver Marte Meo øje for udviklingsmuligheder, optimere det positive livssyn. Nyere forskning og viden om menneskets udvikling støtter Marte Meo principperne. Jeg referer til Daniel Stern inden for udviklingspsykologien, jeg bruger tilknytningsteorier og inden for neurobiologien bl.a. Susan Hart og Sue Gerhard. I 2012 blev jeg Marte Meo supervisor, det vil sige, at jeg uddanner Marte Meo terapeuter. Henvendelse til annelis.mortensen@gmail.com eller på mobil 60830581
Dette indlæg blev udgivet i Uddannelse. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s