Daginstitutionspædagogen vil ofte være ansvarlig for flere børn ad gangen. Der er skrevet meget om hvor mange, og forholdet mellem børnenes alder kontra antallet af børn. Der er ingen tvivl om, at forholdet har været bedre, end det er i dag, men summa sumarum er, at det også svinger i løbet af en dag.
Det afhænger af åbningstider, normeringer og hvor god fordelingen af børn er. Det afhænger af fysiske rammer for opdeling, af ledelse og personales fleksibilitet og overblik over muligheder for at tilgodese enkelte børns behov op mod vilkår og andre børn i den aktuelle børnegruppe. Tendensen i tiden til at bygge større institutioner har også betydning for det aktuelle antal børn, som daginstitutionspædagogen har ansvar for, samt hvor mange børn denne forventes at kunne have overblik over i daglig trivsel og udvikling.
Når daginstitutionspædagogen står med en gruppe børn, som der ikke er en tydelig aktivitet klar til, så handler det om at være bevægelig. Der kan ikke sidde et barn på skødet og tage hele pædagogens opmærksomhed, for så vil resten af børnegruppen være overladt til sig selv. Har barnet brug for trøst, er det et oplagt læringsrum for hele børnegruppen, så må de andre børn inddrages i dette, hjælpe med at puste på skrammen, hente bilen der kørte væk og så videre. På den måde lærer alle børnene noget brugbart om, hvordan vi tager os af hinanden, hvordan man kan dele følelser og hjælpe hinanden.
Bedre er det hvis daginstitutionspædagogen selv sørger for, at der er meningsfuld aktivitet, inden børnene kommer til at trænge til trøst. Daginstitutionspædagogen kan inddrage børnene i at vaske borde, hvis de er færdige med at spise, starte en sangleg, hvis de venter på at komme ud/vaske, hænder eller andet, der stiller krav om at vente. I det små børn ikke venter, de har brug for noget meningsfuldt at foretage sig, ellers udfylder de selv ventetiden med mere eller mindre hensigtsmæssig aktivitet. Vigtig pointe er, at daginstitutionspædagogen er tydelig og synligt viser børnene, hvordan man gør i daginstitutionen, i det levede liv.
Børnene har hver deres historie om, hvordan man gør hjemme, og det kan være gode historier eller ikke så gode historier, daginstitutionspædagogens opgave er at give alle børnene: Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.
Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.
Når daginstitutionspædagogen er synlig og på forkant med børnene, så får børnene mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring med at dele følelser, praktiske løsninger på det ubehaglige og forståelse for andres perspektiv, for børn lære noget hele tiden.
Det sker i alle de dagligdags situationer, hvor der er planlagte aktiviteter, hvor der er overgange mellem aktiviteterne, og hvor der “bare” er fri leg eller ventetid på en planlagt aktivitet. Det er der, børnene lærer, hvad der tillægges værdi, hvordan livet leves i daginstitutionen, og det danner grundlag for deres handlinger og mestringsstrategier til hele resten af deres liv.
Meningsfuld aktivitet smitter på samme måde som usikkerhed og forvirring, der afstedkommer kaossituationer i daginstitutionen. Daginstitutionspædagogen kan med positiv ledelse af børnegruppen, sætte tydelig retning for aktiviteter, uanset hvilken aktivitet der er tale om. Der er ingen aktivitet i daginstitutionen, som er helt fri, der er altid miljømæssige muligheder og begrænsninger for børnenes aktivitet, som daginstitutionspædagogen må tage med i sine refleksioner og handlinger i dagligt levet (daginstitutions-) liv.
