Personlige tal, mål, vægt og data?

Vi starter livet med at blive målt og vejet, helt konkret ved kort efter undfangelsen at veje den gravide. Da vi ved at gravide kvinder allerede inden graviditeten med deres livsstil, krops-volume og sundhedstilstand påvirker barnets trivsel, sundhed, udvikling og læring i hele barnets liv. Vi måler og vejer med de bedste hensigter, i det der ingen tvivl er om betydningen af den gravides aktivitetsniveau, overvægt/undervægt og øvrige sundhedstilstand i forhold til barnet. Data bliver gemt i journaler.

Vi måler og vejer barnet ved fødslen, barnet skal endda op til sin første test, Apgar-score, hvor barnet får point. Vi måles og vejes også af sundhedsplejersker løbende i den tidlige barndom. Data bliver registreret.
Vi bliver målt på diverse parametre i daginstitutionen. Alt efter hvilken kommune barnet er så heldig at bo i, og hvilke koncepter kommunen har investeret i, så kan børnene både være røde, gule og grønne. Disse data kan det være lidt mere usikkert, hvor de havner henne.
I skoleregi har vi jo PISAmålinger, så der bliver også målt og vejet, måske på en lidt anden slags vægt, i det vægten ligger på læsning og matematik, frem for på barnets kropsvægt, trivsel og udvikling. Disse data bliver skrevet ind i barnet som (manglende?)selvværd og identitet, plus diverse andre data-gemmesteder.
Er vi nået så langt uden at blive for tunge med forkerte data, så kommer ungdomsuddannelserne, der er fart på, vi skal præstere karakter, og vi skal måles på vægten for arbejdsduelighed. Vi må hverken veje for lidt eller for meget. Slinger bliver registreret.
At måle og (af)veje er åbenbart målet i sig selv, det fortsætter livet igennem. Får vi arbejde skal vi præstere hver dag, vi bliver konstant målt og vejet op mod kollegaer og konkurrenter (kineserne kommer?). Vi skal være udviklingsparate, fleksible og producere tilstrækkeligt. Senere skal vi måles igen, dvs vi skal opnå en vis alder for endelig at få folkepension. Det følger os altså fra start til slut, fra undfangelse til død, at vi bliver målt og vejet, -og data bliver gemt.
-og hvad med:

Om annelismortensen

Hvem er jeg Jeg hedder Annelis Mortensen, gennem de sidste 25 år har jeg arbejdet med småbørn, 0-6 år, og med mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsvanskeligheder fra 0 til 100 år, særligt i forhold til aflastningsinstitution. Jeg har arbejdet med mennesker med meget forskellige etniske baggrunde, og har i den forbindelse af og til arbejdet med tolk i Marte Meo forløb. Til daglig er jeg i en vuggestue. Siden 2003 har jeg arbejdet med Marte Meo, jeg har brugt Marte Meo i forskellige sammenhænge og med forskellige foremål. At have et problem eller et ønske om at gør noget bedre, kan afhjælpes med et Marte Meo forløb, eller til træning af personlige pædagogiske virkemidler, eller til at blive klogere på barnets udtryk/kommunikation, der er mange anvendelsesmuligheder. Grundlæggende giver Marte Meo øje for udviklingsmuligheder, optimere det positive livssyn. Nyere forskning og viden om menneskets udvikling støtter Marte Meo principperne. Jeg referer til Daniel Stern inden for udviklingspsykologien, jeg bruger tilknytningsteorier og inden for neurobiologien bl.a. Susan Hart og Sue Gerhard. I 2012 blev jeg Marte Meo supervisor, det vil sige, at jeg uddanner Marte Meo terapeuter. Henvendelse til annelis.mortensen@gmail.com eller på mobil 60830581
Dette indlæg blev udgivet i Uddannelse og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s