Angående kontakt

Ole Henrik Hansens undersøgelse af vuggestuer fra 2012 viser, at der var børn, der kun fik 3 min kontakt i timen. Jytte Birk Sørensen sammenkobler dette med stigning i diagnoser og efterfølgende øget medicinering af børn i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr 5 2017 s. 111.

Ole Henrik Hansen har i 2012 lavet en undersøgelse af kontakt i vuggestue. Men hvordan har han undersøgt kontakt, for at kunne sætte så præcise tal på noget så kompliceret og mange facetteret som kontakt? Så vidt jeg kan forstå, så har han filmet i vuggestuen, og så har han analyseret sine film.

I mit mangeårige arbejde med Marte Meo metoden og dermed en baggrund for at analysere kontakt mellem mennesker på videooptagelser, har jeg gennem årene haft særlig opmærksomhed på, hvilke “briller” jeg ser med. Da forskning viser, at man kun får øje på det, man ser efter, og ikke det man ikke ser efter. Blandt andet derfor har jeg i forbindelse med Ole Hansens undersøgelse undret mig over følgende:

Hvordan har Ole Henrik Hansen filmet. Har han selv været tilstede i rummet, har han stillet et eller flere kameraer op, en undren fordi småbørn på ingen måde er upåvirkede af andres tilstedeværelse. Hvordan med vinklen på optagelsen, ser man barnets ansigt hele tiden, så man kan aflæse blikretning osv, fordi ansigtsudtryk viser tydelige tegn på kontakt. Har Ole Henrik Hansen fulgt et barn med sin film optagelse en hel dag? Eller har han filmet på en stue/et grupperum. Har han set på, hvor meget kontakt barnet har med forskellige voksne i alle situationer, barnet oplever på sin vuggestuedag, eksempelvis bleskifte, spisning, putte, eller når barnet bliver afleveret/hentet osv. Hvor lang tid er barnet i vuggestuen dagligt. Hvor lang tid sover barnet, af den tid det er i vuggestuen, alt dette har betydning for udregning af kontakttid pr time, og en undren fordi jeg ved at pædagoger i vuggestuer ofte vægter, at barnet har den tætteste kontakt eks i spisesituationer og ved bleskift.

 

I øvrigt er det mest grundlæggende, hvordan Ole Henrik Hansen definere kontakt, når han tæller. Er det øjenkontakt, berøring, kommunikativt/verbalt, dele og udveksle følelsesudtryk, eller skal alle former være tilstede, for at det tæller som kontakt. På hvilken måde tæller Ole Henrik Hansen kontakt mellem barnet og pædagogen i tid, for hvornår starter et kontakt øjeblik, og hvornår slutter det, når det måles, hvor lang interaktionen er i tid. Hvor ofte tager barnet kontakt initiativer, og hvor ofte bliver kontakt initiativerne mødt af pædagogen. Tager pædagogen kontakt til barnet, altså hvem tager initiativ til kontakt, tæller det med. På hvilken måde tages der initiativ til kontakt. Hvordan med børnegrupper, har pædagogen kontakt med flere børn samtidigt, eksempelvis en leg i gang med en gruppe børn, en løsning af en konflikt, eller en samling/sang/rytmik seance, hvor flere børn er fælles om kontakt i gruppen, eller har pædagogen samtidig kontakt med 2 børn, der hjælper hinanden med at tage sokker af.

At måle kontakt præcist i tid er ikke så ligetil, og der er mange faldgrupper i forståelser af kontakt, som det også fremgår at Jytte Birk Sørensens artikel.

Derudover kommer så kvaliteten af kontakten, er det virkelig et øjeblik med intenst nærvær, et øjeblik, der defineres som et nuværende øjeblik, ifølge Stern (2004). Hvad tæller det så som, målt op mod den sporadiske kontakt eller den negative kontakt. Den sidste kan barnet hurtigt få for meget af.

 

Jeg undrer mig altså over det rent videnskabelige i at måle og tælle noget så kompliceret, som kontakt mellem mennesker. Set fra den vinkel, at jeg har mange års erfaring med både almindelig daglig praksis i vuggestuer, og med at kvalificere og optimere pædagogisk personale, til netop at indgå i udviklingsstøttende kontakt med børn. Uden jeg på nogen måde er i tvivl om, at der findes vuggestuer, hvor personalet kan blive bedre til at have god udviklingsstøttende kontakt med børnene i tilstrækkelig lang tid hver dag, til at børnene får optimale betingelser for trivsel og udvikling. For ingen undskyldninger eller forklaringer i dårlige normeringer, dårligt arbejdsmiljø osv til trods, så kan den enkelte pædagog gøre meget for at sikre hvert barn, den livsnødvendige og udviklende kontakt.

 

Jytte Birk Sørensen sammenholder manglende kontakt i vuggestuen med tidens stigning i diagnosticering og efterfølgende øget medicinering af børn. I det: Mistrivsel handler ofte om mis-kontakt, og trivsel handler om udviklingsstøttende kontakt. Skriver Jytte Birk Sørensen, hvilket hun uddyber og begrunder i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr 5 2017 s. 111.

Der kan næppe herske tvivl om, at manglende kontakt er direkte livstruende for småbørn. Det er der efterhånden mange, der har påvist eksempelvis Perry og Szalavitz (2011), og at enhver form for kontakt ikke er nok, for at sikre børns trivsel og udvikling, hersker der næppe heller tvivl om (Hart 2009, Hart og Schwartz 2008, Wennerberg 2012). I det kvaliteten af kontakt mellem børn og voksne, har direkte indflydelse på børns udvikling på alle områder.

 

Netop derfor undrer jeg mig over, at det er vuggestuer, der bliver sammenholdt med stigningen i diagnostisering og efterfølgende øget medicinering af børn. For hvor meget kontakt skal der til at adskille trivsel fra mistrivsel, og kan vi måle det med Ole Henrik Hansens undersøgelse? Vuggestuer har pædagogisk uddannet personale. Børn fra socialt belastede familier, børn med udviklingsudfordringer og børn med anden etnisk baggrund bliver visiteret til almindelige vuggestuer af den grund.

 

Kontakt af den karakter der kan defineres som et nuværende øjeblik, ud fra Sterns begreb, at øjeblikket er kortvarigt, omend det har uvurderlig positiv betydning, i det alt er forandret efterfølgende, for der opstår et spring i udvikling og læring. Den slags kontakt hver time, en til tre gange hver time, vil jeg mene er et godt middel til at sikre udvikling og trivsel, selvom det kan være svært at tælle og måle.

Samtidig kan jeg blive bekymret over børns trivsel og udvikling ved meget mere kontakt pr time. Når den kontakt der tilbydes er uhensigtsmæssig, negativ, nedgørende kommunikation. Der er rigelig forskning, der viser, hvor ødelæggende det er for børns trivsel og udvikling. Derfor vil jeg tilslutte mig ovenstående citat fra Jytte Birk Sørensen: Mistrivsel handler ofte om mis-kontakt, og trivsel handler om udviklingsstøttende kontakt. Uden nogen tvivl om at kvaliteten af kontakt er væsentlig for trivsel og udvikling for alle mennesker, og ikke alene kan gøres op i kontakt tid pr time.

På den baggrund vil jeg med Marte Meo metoden fortsat arbejde for at kvalificere og optimere pædagogers samspil med børnene, med sigte på at børnene får del i tilstrækkelig mange udviklingsstøttende øjeblikke hver dag, også i vuggestuen. Om det kan knække kurven for stigningen i diagnoser og efterfølgende medicinering af børn, vil jeg overlade til andre at bedømme.

 

Om annelismortensen

Hvem er jeg Jeg hedder Annelis Mortensen, gennem de sidste 25 år har jeg arbejdet med småbørn, 0-6 år, og med mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsvanskeligheder fra 0 til 100 år, særligt i forhold til aflastningsinstitution. Jeg har arbejdet med mennesker med meget forskellige etniske baggrunde, og har i den forbindelse af og til arbejdet med tolk i Marte Meo forløb. Til daglig er jeg i en vuggestue. Siden 2003 har jeg arbejdet med Marte Meo, jeg har brugt Marte Meo i forskellige sammenhænge og med forskellige foremål. At have et problem eller et ønske om at gør noget bedre, kan afhjælpes med et Marte Meo forløb, eller til træning af personlige pædagogiske virkemidler, eller til at blive klogere på barnets udtryk/kommunikation, der er mange anvendelsesmuligheder. Grundlæggende giver Marte Meo øje for udviklingsmuligheder, optimere det positive livssyn. Nyere forskning og viden om menneskets udvikling støtter Marte Meo principperne. Jeg referer til Daniel Stern inden for udviklingspsykologien, jeg bruger tilknytningsteorier og inden for neurobiologien bl.a. Susan Hart og Sue Gerhard. I 2012 blev jeg Marte Meo supervisor, det vil sige, at jeg uddanner Marte Meo terapeuter. Henvendelse til annelis.mortensen@gmail.com eller på mobil 60830581
Dette indlæg blev udgivet i Kommunikation og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s