Et Marte Meo perspektiv

I Marte Meo er læring baseret på samspil i praksis, læring ses som vækst i en kontinuerlig proces, der skaber forudsætninger for yderligere vækst en udviklingsproces(Dewey), der er naturlig for mennesker. Den naturlige proces kan blive forstyrret og besværliggjort af mange forhold i miljøet. For at genoprette naturlige udviklingsprocesser kan Marte Meo skabe forandringer i handlingsøjeblikke og derved (gen)etablere udviklingsprocesser. Måden det gøres på er at tage ved lære af vellykkede interaktionsøjeblikke og nyde den gode præstation, derved stimuleres og støttes specifikke udviklingsprocesser(Hebbs lov). Princippet om positiv bekræftelse.

Videooptagelser bruges til at få øje på hvad der hjælper med til at (gen)etablerer udviklingprocesser, og det giver mulighed for konkret at se grundlæggende elementer i kommunikation, derved forbindes teori og praksis, og billederne viser teori i konkrete handlingsøjeblikke, samt den betydning ændringer af handlinger har for samspillet. Forandringer ses trin for trin(Batesons systemteoretisk læringsniveauer), og problemer ses som inspiration til at lære noget nyt, stimulere til vækst. Initiativer ses som udtryk for adfærd, der fortæller om barnets udviklingsniveau, og åbner derved mulighed for at justere efter nærmeste udviklingszone(Fredens). Princippet om at følge initiativ.

Refleksion er sprogligt baseret, i-talesættelse og sproglig-gørelse af handlinger forbinder det sproglige udtryk med det nuværende både følelsesmæssigt og konkret i situationen. Erfaringer bevidstgøres gennem i-talesættelse og giver mulighed for refleksioner og udvikling af hukommelse samt fornemmelse af tid, i adskillelse af fortid, nutid og fremtid. Mennesker fødes ikke med et sprog, det tilegnes i løbet af barndommen, naturligt indrettet for at lære det aktuelle sprog, at udtrykke sig i symboler og den grundlægende kommunikation, der hvor barnet vokser op(Bleses). Sprog udvikles af det vi er enige om at navngive fænomener med, hvilket foregår i samspil mellem mennesker, benævnelse er således også forudsætning for udvikling af sproget og foregår i relationen, den fælles opmærksomhed og forståelse for andre mennesker. Princippet om at benævne.

Fælles opmærksomhed, at gøre noget ydre til noget indre og omvendt samt udveksle tanker og intentioner i følelser, samtale og gennem handlinger over tid, udvikler koncentration, vedholdenhed og hukommelse, alt væsentligt for grundlæggende at lære og kunne anvende det lærte hensigtsmæssigt i konteksten. Fra ydre regulering til selvregulering og fra autoritetsafhængig til selvrefleksiv funderet interaktion med andre mennesker. Princippet om turtagning.

Kognitiv og kropslig viden integreres ved at se og spejle sig i videoklip af det der lykkes, koblet med forklaring på hvad der faktisk sker i interaktionsøjeblikket, hvorfor netop dette øjeblik udgør en forskel i det unikke samspil mellem denne voksne og dette barn, der ændre grundlæggende på samspillet i en positiv retning. Den voksne oplever både at tro på, følelsen af og erfare ved at spejle sig i sig selv, at denne via samspillet kan støtte til specifikke udviklingsprocesser(Aarts), f.eks. gennem affektiv afstemning(Gullestup). Princippet om positiv ledelse.

Udvikling og læring går hånd i hånd, viden om hvordan samspil naturligt indvirker på barnets muligheder for udvikling og læring er forudsætning for at ændre uhensigtsmæssige forhold i en positiv retning, synliggøres, bevidstgøres, reflekteres, justeres og dokumenteres med Marte Meo.

Om annelismortensen

Hvem er jeg Jeg hedder Annelis Mortensen, gennem de sidste 25 år har jeg arbejdet med småbørn, 0-6 år, og med mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsvanskeligheder fra 0 til 100 år, særligt i forhold til aflastningsinstitution. Jeg har arbejdet med mennesker med meget forskellige etniske baggrunde, og har i den forbindelse af og til arbejdet med tolk i Marte Meo forløb. Til daglig er jeg i en vuggestue. Siden 2003 har jeg arbejdet med Marte Meo, jeg har brugt Marte Meo i forskellige sammenhænge og med forskellige foremål. At have et problem eller et ønske om at gør noget bedre, kan afhjælpes med et Marte Meo forløb, eller til træning af personlige pædagogiske virkemidler, eller til at blive klogere på barnets udtryk/kommunikation, der er mange anvendelsesmuligheder. Grundlæggende giver Marte Meo øje for udviklingsmuligheder, optimere det positive livssyn. Nyere forskning og viden om menneskets udvikling støtter Marte Meo principperne. Jeg referer til Daniel Stern inden for udviklingspsykologien, jeg bruger tilknytningsteorier og inden for neurobiologien bl.a. Susan Hart og Sue Gerhard. I 2012 blev jeg Marte Meo supervisor, det vil sige, at jeg uddanner Marte Meo terapeuter. Henvendelse til annelis.mortensen@gmail.com eller på mobil 60830581
Dette indlæg blev udgivet i Marte Meo principperne og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s