Foreløbige erfaringer med projekt Sociale Kompetencer 0-3 år

Lille Blå Ballon kan skifte ansigtsudtryk

Lille Blå Ballon kan skifte ansigtsudtryk

Se om du kan samle to der passer sammen

Se om du kan samle to der passer sammen

Nogle foreløbige erfaringer med projekt Sociale Kompetencer 0-3 år.

Evalueringsskemaerne er blevet samlet og sammenlignet, der er blevet filmet og givet tilbagemeldinger på filmene løbende gennem projektet. Gennemgående har børn og pædagoger været positive og engagerede i processen, stor tak til alle for det. Tre institutioner har deltaget, og på forskellig vis fundet fokus for at arbejde med udvikling af sociale kompetencer, samt en vej at gå videre i udviklingen med særligt fokus på dette læreplanstema.

Valgfriheden til at vælge materiale, ideer til selv at lave materiale, så det blev tilpasset, til den enkelte pædagogs interesser og blik for børnenes aktuelle behov, viste sig at være meget positivt. Den der skal udføre en opgave har større mulighed for at lykkes med det, når man tager ejerskab for det. Samtidig viste det sig også, at materialet kan bruges direkte, enten som dele eller i sin helhed, da det udvikler at arbejde bevidst med et tema. Pædagogens personlige engagement i projektet er afgørende for at oparbejde et arousal niveau, hvor børnene mærker/husker/lærer, det der får betydning, så det bliver anvendeligt.

Projektet har sat sig spor i børnene, pædagogerne har fået redskaber til og bevidsthed om, hvad der udvikler sociale kompetencer, og det er endda sådan at kultur og stemning har fået et løft, ved at pædagogerne har viden om den naturlige udvikling af sociale kompetencer.

 

Nogle tilføjelser til materialet:

Til sangbogen viste det sig, at der er brug for anvisninger for socialt acceptable handlinger for følelsesudtryk, der er negative, og som hjælp til at regulere følelserne, til dette kan denne sang anvendes:

Er du sur og gal, så tramp med fødderne, tramp, tramp

er du sur og gal, så tramp med fødderne, tramp, tramp
er du sur og gal min ven skal du nok bli glad igen
er du sur og gal, så tramp med fødderne, tramp, tramp

Er du sur og gal, så gi den bare gas, gr gr
er du sur og gal, så gi den bare gas, gr gr
er du sur og gal, min ven skal du nok bli glad igen
er du sur og gal, så gi den bare gas, gr gr

Er du sur og gal, så prøv og tæl til 3, 1 2 3
er du sur og gal, så prøv og tæl til 3, 1 2 3
er du sur og gal min ven skal du nok bli glad igen
er du sur og gal, så prøv og tæl til 3, 1 2 3

Er du sur og gal, så gør dem alle 3, tramp, tramp, gr, gr, 1 2 3, 1 2 3
er du sur og gal, så gør dem alle 3, tramp, tramp, gr, gr, 1 2 3, 1 2 3
er du sur og gal min ven skal du nok bli glad igen
er du sur og gal, så gør dem alle 3, tramp, tramp, gr, gr, 1 2 3, 1 2 3

Er du ked og trist, så græd det bare ud, snøft, snøft
er du ked og trist, så græd det bare ud, snøft, snøft
er du ked og trist min ven skal du nok bli glad igen
er du ked og trist, så græd det bare ud, snøft, snøft

Er du sur og trist, så kom og få et kram, kram, kram
er du sur og trist, så kom og få et kram, kram, kram
er du sur og trist min ven skal du nok bli glad igen
er du sur og trist, så kom og få et kram, kram, kram

 

I forbindelse med trøst har det vist sig at være godt, at vide noget om brug af narresut og overgangsobjekter, derfor denne tilføjelse til afsnittet om at genoprette orden i kaos:

Brug af narresut i forbindelse med trøst af små børn.
Børn der får tilbudt narresut i stedet for håndtering af trøst ved kontakt og gennem hele cirkler, vil få mangelfulde strukturer i hjernen til at berolige sig selv. Forskning viser, at hjerner udvikles på baggrund af samspilserfaringer, og narresut giver ikke samspilserfaringer. Narresut kan være en vej til at stoppe kaosfølelsen, så barnet kan beroliges nok til at gå gennem hele trøstecirklen, der så kan afsluttes med at lægge narresutten væk.
Hvis det er den eneste mulige løsning på at afværge kaosfølelsen, at barnet får sin narresut, så bør der arbejdes på at trøste gennem empatisk afstemt kontakt i situationer, der ikke er helt ude af kontrol, for gradvist at finde løsninger barnet kan bruge til selvregulering uden brug af narresut.
Mennesker bliver født med følelser, først som behag/ubehag-livsglæde/dødsangst, den måde disse følelser bliver håndteret på i samspillet med omsorgsgiverne, grundlægger barnets muligheder for at lære at regulere sig selv. Det er selvsagt uhensigtsmæssigt, at barnet er afhængig af narresut for at kunne overskue hændelser, der fremprovokerer følelsen af kaosangst, modsat barnet der hviler i sig selv og har tillid til sig selv og sin omverden. Når barnet gennem samspil får erfaringer med og tillid til at kunne dele følelser, ned-regulere kaosangst og varierende handle løsningsmuligheder gennem hele cirkler, giver det barnet en sikker basis, der erstatter brug af narresut. Barnet oplever, at det kan gøre noget for at trøste sig selv/påkalde hjælp til følelsesregulering. Narresut kan aldrig erstatte empatisk kontakt.

Overgangsobjekter.
Almindelige trygt tilknyttede børn begynder på et tidspunkt at bruge et objekt til at regulere sig selv med, f.eks. at nusse sig selv i søvn. Overgangsobjektet kan være et tæppe, en bamse, en melodistump eller lignende, der har en særlig betydning for barnet. Det er en helt normal udvikling, betydningen af overgangsobjektet bredes naturligt ud, og barnet vokser ind i noget andet.
I tilfælde af forstyrrelser i den naturligt sunde udvikling af at lære at regulere sig selv følelsesmæssigt, hvis barnet kommer i en presset situation, eller har perioder med depressivitet, har overgangsobjektet en særlig betydning.
Børn, der lever i omgivelser uden tilstrækkelig sikkerhed, forudsigelighed og opmærksomhed, eller som bliver udfordret i dette i en periode f.eks. ved opstart i institution, har et større behov end andre for at kontrollere overgangssituationer som sengetid, afsked og skift til nye aktiviter gennem noget, der ligner oppositionel adfærd/konflikter, men som i virkeligheden er primitive mestringsstrategier som aggression, dissociation eller undgåelse. Overgangsobjektet kan her være en støtte for barnet til selv at forsøge at etablere den manglende sikkerhedsfølelse.
Overgangsfænomener skal forståes som barnets første forsøg med affektregulering på egen hånd. Barnet støttes i dette ved at den voksne sætter ord på følelserne, afstemmer sig med barnet, og iøvrigt agerer praktisk støtte, så barnets eget initiativ så vidt muligt lykkes, dæmper lyset ved sengetid, sørger for rimelig støjdæmpning, gør situationen forudsigelig, retter sin opmærksomhed osv.

 

Der kommer løbende flere erfaringer til, og disse vil blive sat ind i sammenhængen, samt fremhævet særskilt, så alle vil kunne drage nytte af det.

 

Tilføjelse til materialet, da pædagoger er så utrolig kreative:

Bøger om Lille Blå Ballon:
Bogen om Lille Blå Ballon vil tegne har et tema om lystfyldt adfærd/impulsstyring, Blå kommer i tanke om, at han vil tegne, da han ser Lyserød sidder og tegner. Han ser også, at Lyserød sidder på hans stol, og for at opfylde sin lyst til at sidde og tegne, ser han kun den mulighed at skubbe til Lyserød, for at få sin stol. Da Lyserød græder, bliver Blå betænkelig, og han hjælper Lyserød op igen, her kan den voksne hjælpe ved at sætte ord på. I historien løser Blå selv situationen, med en anden løsning end at skubbe, den voksne kan foreslå flere forskellige løsninger, eller spørge børnene(efter børnenes udviklingsaldre/erfaringer) hvad Blå ellers kunne have gjort, for at komme til at sidde at tegne. Han kunne spørge, om han måtte få sin stol, han kunne finde en anden stol til sig selv, stoppe op og tænke sig om før handling osv. den voksne kan evt. bruge stophånden under oplæsningen for at symbolisere, hvornår Blå skal tænke sig om. Børnene kunne evt. hjælpe hinanden med at finde stole og tegne(ansigter) bagefter.
Bogen om Lille Blå Ballon vil bygge tårn har et tema om, at tage initiativ til at lege sammen/ved siden af hinanden. Blå ser, at Grøn er igang med en spændende leg, og i sin iver for at være med vælter han Grøns tårn. Blå prøver at redde situationen og vise sin hensigt ved at tage klodsen, men først da han finder tilsvarende klodser, og begge bygger tårn, bliver det til en god leg for begge. Den voksne hjælper undervejs med at sætte ord på Blås intentioner med at tage klodsen, med at finde andre klodser og igangsætte en fælles leg, at bygge og vælte tårn sammen. Den voksne kan fokusere på Blås og Grøns følelsesudtryk for at hjælpe med at se bagom handlingerne og få øje på intentionerne. I Blås initiativ til at lege bygge tårn sammen med Grøn, kan den voksne sætte ord på ved at sige: Det ser sjovt ud, det Grøn leger, Blå du kan spørge, om du må være med til at bygge tårn. Den voksne kobler Blås intention til Grøns leg, ved at sætte ord på og f.eks. bruge: se Grøn, Blå vil også gerne bygge tårn, eller: se Blå, Grøn bygger med de klodser, du kan bruge de her klodser. Børnene kan evt. lege med klodser efterfølgende.
Bogen om Lille Blå Ballon leger lave mad har et tema om at deles om og om at bide. Rød leger i legekøkkenet, og forventer at legetingene er en del af hendes leg, Blå ved ikke at tingene er en del af Røds leg, og han tager dem for selv at begynde at lege, det vil Rød ikke finde sig i og gør krav på det, Blå bliver overrasket og reagerer med at fastholde sin ret ved at bide Rød. På det tidspunkt vil der typisk være en voksen der bryder ind, den voksnes rolle er at fordele retfærdighed og få legen igang igen. Det er vigtigt, at den voksne sætter ord på, hvad der sker, hvordan følelsesudtrykkene er, hvilke intentioner de hver især har, og hvilke andre måder at reagere på, der kunne være hensigtsmæssige. Den voksne kan evt. spørge børnene alt efter deres udviklingsalder og erfaringer, om de kunne hjælpe henholdsvis Blå og Rød med en anden måde at reagere på, eks. Blå kunne spørge om han måtte tage koppen, Rød kunne sige: du må gerne lege med, så du laver kaffen, eller her er der en kop til dig, og tage en fra kassen, osv. Det er også en mulighed at bruge historien til at snakke om stoptegnet og måden at bruge det på. Børnene kunne evt. lege med køkkenting og selv prøve at bruge stoptegnet i legen, hjulpet af den voksne.
Bogen om Lille Blå Ballon og Lille Orange har et tema om, hvad er et uheld kontra handling med forsæt. Orange spiller bold og rammer Blå, der leger med en bil og ser ikke, hvad der sker. Der kan snakkes om handlinger med intentioner om at ramme en anden, eller om at det var et uheld, at bolden ramte Blå, hvilke følelser det sætter igang at blive ramt, samt at det er OK at blive sur/gal/ked af det, uanset om handlingen var med forsæt. Den voksne kan snakke om, hvad der kan ske af uheld, og hvordan man kan redde situationen, når uheldet er sket, eller spørge børnene alt efter udviklingsalder og erfaringer, hvad de har oplevet af uheld/ting, der bare skete for dem. Børnene kunne evt. spille bold bagefter.
Bogen om Lille Blå Ballon mange ansigter handler om følelser og behov. Bogen bruges til en snak om, hvordan man ser ud i forskellige situationer, og børnene kan opfordres til at finde måder at udtrykke sig på i forskellige sammenhænge, hvad er socialt acceptabelt, når man er sur, gal, træt, ked af det, glad? gøre børnene opmærksomme på hinandens følelsesudtryk, eks. når Blå gør sådan, så er han sur. Kombineres evt. med at børnene leger med Lille Blå Ballon påklæbningsansigt, sætter mund og øjne på efter følelsesudtryk.
Til de 2,5-3 årige kan man bruge bogen til gæt hvad. Eks. s.1 gæt, hvad er en mund, der vender opad, vises med hånden, og armene vender opad i juhu, og øjnene lyser, vises med ansigtet. Det er smart, at spørge med navnet først på den der bliver bedt om at svare, for at alle børnene får mulighed for at svare efter tur, og det er smart, at starte med at spørge det enkelte barn om noget, det med stor sandsynlighed kan svare på.

Interaktivbøger 2,5-3år.
Interaktiv bøgerne er lavet til de lidt større børn, 2,5-3 år. Det er de samme historier, men der lægges op til, at den voksne spørger børnene, hvad Blå føler/reagerer med i situationerne. Derved får børnene indflydelse på historierne, og de får mulighed for at opleve, at reaktioner er forskellige, og at der er flere muligheder. Elementer fra dialogisk læsning kan bruges til at fremhæve f.eks. specifikke følelsesudtryk, andres intentioner hvordan ser de ud, dit og mit, turtagning/deles om, konkretisere med billeder, spil og leg med følelsesudtryk og børnenes egne bidrag.

Den interaktiv bog om Lille Blå Ballon vil tegne

Den interaktiv bog om Lille Blå Ballon vil bygge tårn

Den interaktiv bog om Lille Blå Ballon leger laver mad

Den interaktiv bog om Lille Blå Ballon og Lille Orange

 

Spil til de 2,5 til 3 årige.
Memory med billeder af følelsesudtryk, enten kan man tage billeder af børnenes egne følelsesudtryk, eller man kan bruge billeder fra nettet. Billederne kan klæbes på pap og lamineres, så de kan holde til brug. Laminerede ting kan let glide og være en finmotorisk udfordring, men hvis man lægger et stykke stof eller en klud under så ligger de mere stabilt på et bord, og de er til at få fat i for små fingre. Når man spiller, kan man sætte ord på de forskellige følelsesudtryk, og evt kan man se, om man kan finde/huske bestemte følelsesudtryk.

Billedlotteri med billeder af følelsesudtryk, ligesom til Memory kan man bruge børnenes egne eller billeder fra nettet. Der laves plader med 4 evt. 5 billeder på hver, en plade til hvert barn, endelig ikke for mange børn sammen om et spil, da det er svært at vente på tur, og der er længere tid mellem turene, når man er flere. Der skal selvfølgelig laves tilsvarende billeder til dem der er på pladerne til at spille med, billeder og plader lamineres for bedre holdbarhed. Hvert billede benævnes når det trækkes. Samme tips som til Memory med at lægge de laminerede billeder på et stykke stof eller en klud, for at det skal være lettere at få fat i brikkerne. Det er kun fantasien, der sætter bremser for, hvilke billeder der er relevante, og den daglige praksis kan mange gange vise, hvad der er aktuelt at snakke om henover spillet. Igen skal der ikke være for mange brikker, da det er sværere at overskue, og heller ikke her skal der være for mange med til spillet, pga. tidsperspektiv og turtagning.

Saml 2 der hører sammen, her skal man finde to ting, der har relevans for hinanden, og så finde billeder på dette, eks. en seng/en der gaber eller sover, en der ser meget vred ud eller brøler/en der viser forskrækkelse, en der vinker/en der græder, en der gaber op for en skefuld/en skål mad, en der kysser eller krammer/en der smiler osv. Billederne sættes på pap, dem der hører sammen på samme stykke pap med et mellemrum imellem, pappet klippes over med forskellige siksak eller buer, så det er tydeligt, hvilke der skal passe sammen. Det kan bruges som puslespil, eller man kan spille flere sammen på den måde, at hvert barn får en brik, og den voksne har puljen med de brikker, der passer til, og råber op på samme måde som til billedlotteri. Det er så oplagt, at snakke om følelser i forbindelse med handlings eller løsnings muligheder på opståede behov-følelser. Hvis brikkerne bliver lamineret, kan det være sværere at få dem til at passe sammen i klipningen.

En terning med billeder på af f.eks. følelserne, den kan bruges til at spille: syng om denne følelse på Jeg gik mig over sø og land, billederne på terningen kan varieres i det uendelige, alt efter hvad terningen skal bestemme, eks. gæt en følelse. Terningen kan laves af karton og billederne limes på, eller man kan købe en terning, eller man kan lave en terning af lamineret papir, der kan samles og skilles ad og gemmes i mappen med Lille Blå Ballon. Lamineret terning: et stykke A4 papir deles i 3 på den korte led og 4 på den lange led, ternene skal være kvadratiske, for at give den bedste terning. Billederne skal være ca 1/2 cm mindre end ternene i omkredsen hele vejen rundt, og de 4 skal ligge midt under rækken med 3, i figur som et T. Når der lamineres skal billederne ligge præcist. Der klippes rundt om ternene sådan, at der bliver et overlab til siderne og i enden af rækken med de 4 tern. på bagsiden ridses forsigtigt med en skarp kniv ved hver bukning, der skal ikke skæres igennem. Der skæres igennem til 3 papirklips på hver side, der skal holdes sammen, terningen bukkes og hæftes sammen med papirklipsene. Terningen kan så skilles ad i papirklipsene, når man ikke bruger den.
Dåse eller æske med konkreter til symbol for sange.
Dåse eller æske beklædes med papir med billeder af Lille Blå Ballon eller andre relevante billeder. Spil til en æske, bøger til en anden æske, konkreter til en dåse eller kuffert. Konkreter til sange kan være, en edderkop til Lille Peter Edderkop, en gammel mand med skæg til Jeg gik mig over sø og land-grineland-grædeland osv., en bus eller en dame til Sure Fr. Madsen siger hold så STOP, en heks til Heksemutter, en smiley til Du skal klappe hvis du er i godt humør, en bjørn til Bjørnen sover, en tinsoldat til Tingelingelater, en Bamse/Kylling/Ælling til Bamse gik, en løve/slange/tiger til Da jeg gik en tur, en seng til Mester Jakob, en dukkevogn til Lille Lise, grise til Tre små grise osv. det er smart at vælge konkreter børnene kan forholde til sangene, og man kan enten styre det ved at den voksne vælger en konkret, eller ved at børnene får lov til at vælge en sang. Der skal være en fast struktur omkring, hvad der skal ske, må et barn vælge, så styrer den voksne at alle får tur. Tips, der skal ikke være for mange konkreter i ad gangen, da det forstyrer, når børnene selv skal vælge, jo ældre(udviklingsalder) børnene er, jo flere muligheder for valg er de i stand til at overskue.
Det er en god ide, at have materialet i en mappe, der kan indeholde en sangbog, påklædningsansigt med Lille Blå Ballon, billeder med de forskellige følelser, stophånd osv. Når materialet er samlet f.eks. på en hylde, kan børnene evt. invitere til at lege med det i andre sammenhænge end ved temauger, eller man kan tage det frem i aktuelle sammenhænge, som til samling eller når der opstår situationer i hverdagen, eller bare for at lave noget sjovt sammen.

 

Billedlotteri om følelser

Billedlotteri om følelser

Spil terning om hvilken følelse der skal synges om

Spil terning om hvilken følelse der skal synges om

Læs om Lille Blå Ballon

Læs om Lille Blå Ballon

Læs mere om Lille blå Ballon og bliv indraget i historien ved at vælge mellem forskellige følelser

Læs mere om Lille blå Ballon og bliv indraget i historien ved at vælge mellem forskellige følelser

Om annelismortensen

Hvem er jeg Jeg hedder Annelis Mortensen, gennem de sidste 25 år har jeg arbejdet med småbørn, 0-6 år, og med mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsvanskeligheder fra 0 til 100 år, særligt i forhold til aflastningsinstitution. Jeg har arbejdet med mennesker med meget forskellige etniske baggrunde, og har i den forbindelse af og til arbejdet med tolk i Marte Meo forløb. Til daglig er jeg i en vuggestue. Siden 2003 har jeg arbejdet med Marte Meo, jeg har brugt Marte Meo i forskellige sammenhænge og med forskellige foremål. At have et problem eller et ønske om at gør noget bedre, kan afhjælpes med et Marte Meo forløb, eller til træning af personlige pædagogiske virkemidler, eller til at blive klogere på barnets udtryk/kommunikation, der er mange anvendelsesmuligheder. Grundlæggende giver Marte Meo øje for udviklingsmuligheder, optimere det positive livssyn. Nyere forskning og viden om menneskets udvikling støtter Marte Meo principperne. Jeg referer til Daniel Stern inden for udviklingspsykologien, jeg bruger tilknytningsteorier og inden for neurobiologien bl.a. Susan Hart og Sue Gerhard. I 2012 blev jeg Marte Meo supervisor, det vil sige, at jeg uddanner Marte Meo terapeuter. Henvendelse til annelis.mortensen@gmail.com eller på mobil 60830581
Dette indlæg blev udgivet i Projekt Sociale Kompetencer 0-3 år. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s