Barnet i daginstitutionen, der oplever, at en voksen ser og følger barnets initiativ, vil føle sig tryg. Den 0-3 årige vil være afhængig af, at en voksen tager sig særligt af at se dette barns initiativer, også de mere stille initiativer, som at flytte sit opmærksomheds fokus. Barnet er ikke umiddelbart afhængigt af, at det er den samme voksne, der hele tiden ser og følger barnets initiativer, trygheden opstår, når barnet oplever, at der generelt er hjælp at hente ved oplevede behov, inden barnet oplever manglende behovstilfredsstillelse, der fører til frustration og kaos. En vis udsættelse af behovstilfredsstillelse kan være lærende i empatisk samspil med en voksen, optimal frustration.
Når den voksne ser og følger barnets initiativer, vil den voksne opleve, at barnets initiativer giver mening, og dermed får den voksne en øget forståelse for barnets perspektiv. Når der opstår konflikter, vil den voksne have indsigt i barnets perspektiv på konflikten, uanset om den voksne har set, hvad der er gået forud for den konkrete konflikt situation. Den voksne vil vide om barnets initiativer, at de giver mening for barnet, og på hvilken måde barnet kan flytte sit fokus til mere hensigtsmæssige reaktioner, så konflikten bliver på et niveau med optimal frustration, og hvor barnet kan få læring af situationen til at udvide sine handlemuligheder, eventuelt lære at udsætte sin behovstilfredsstillelse i længere tid end tidligere.
