Konfliktløsning og bidebørn

Hvad er sociale kompetencer?

At man kan udtrykke egne følelser/ønsker/behov på en socialt acceptabel måde

At man kan forstå hinanden og være indfølende, hvilket mindsker konflikter og mobning

Erfaringer med hvordan man handler socialt acceptabelt i dette miljø/kultur/fællesskab

An old cherokee told his grandson my son there is a battle between two wolves inside us all. One is evil. It is anger, jealousy, greed, resentment, inferiority, lies and ego. the other is Good. It is joy, peace, love, hope, humility, kindness, empathy and truth. The boy thought about it, and asked, Grandfather, which wolf wins?. The old man quietly replied, the one you feed.

En gammel cherokee fortalte sit barnebarn: min søn, der er en kamp mellem to ulve i os alle. Den ene er ond. Det er vrede, jalousi, grådighed, mindreværd, løgne og ego. Den anden er god. Det er glæde, fred, kærlighed, håb, ydmyghed, venlighed, empati og sandhed. Drengen tænkte over det, og spurgte: bedstefar, hvilken ulv vinder?. Den gamle mand svarede rol

Marte Meo

Menneskebarnet bliver født ufærdig, mennesket er den art på jorden, der er længst tid om at lære at klare sig. Hjernen er plastisk, og det er smart i forhold til de mange forskellige miljøer mennesker lever i. Mennesker formes til det liv de vokser op med. Sociale og kulturelle omgangsformer indlæres via samspil. Vi har medfødt potientiale for det gode samspil, empati og sociale kompetencer.

Spædbarnet fødes med aktive handlemuligheder for samspil, barnet kan gøre opmærksom på sig selv med gråd og smil, har særlig interesse i ansigter og kan vende sig bort, når der er brug for pause. Initiativer får betydning igennem responsen, og næste initiativ ændres og justeres, mennesker tilpasser sig ud fra de mange dagligdags interaktioner. Barnet er således selv med til at forme sit unikke selv.

  • Marte Meo er en metode til udvikling af det naturligt gode samspil mellem mennesker. Det er bygget op omkring 5 grundprincipper:
  • 1 at følge initiativer -giver os mulighed for at lære barnet at kende, den unikke personlighed. Initiativer viser, hvor barnet er udviklingsmæssigt, barnets adfærd giver altid mening for barnet.
  • 2 at positiv bekræfte -vi anerkender barnet, bl.a. imitation er bekræftende, jeg gør som dig, fordi jeg vil være som dig, grundlag for at komme i positiv kontakt, udvikler fællesskabsfølelse, vi er samme slags.
  • 3 at vi sætter ord på initiativerne, benævner -barnet udvikler sin selvfølelse, vi strukturerer samspillet og bliver forudsigelige og trygge for barnet, samt udvikler netop det sprog vi taler. Gennem sprogets udvikling bliver det muligt for barnet at tænke sig om og udvikle mentale strategier.
  • 4 at vi laver turtagning -vi skaber dialog i samspillet, noget at være fælles om, et biologisk menneskeligt behov at være sammen, modsat at være isoleret.
  • 5 at vi laver positiv lederskab -via gode stemninger på en naturligt udviklingsstøttende måde lærer barnet at følge og lade sig lede. Positiv ledelse indeholder en klar opgave fordeling og definering, den voksne guider trin for trin ud fra udviklingsniveau, den voksne giver anvisninger på adfærd ud fra barnets initiativ, så barnet oplever, at dets initiativer lykkes. Klar start og klar slut på processer.

Metoden tager udgangspunkt i det positive, det der lykkes og fungerer godt i samspillet, samt at den voksne får øje på, hvor barnet viser sig parat til at gå videre i sin udvikling. Derved vil den voksne være naturligt udviklingsstøttende for barnet, mange forældre agerer naturligt efter grundprincipperne. Når den voksne mestre de 5 principper, vil det forebygge konflikter. Da forudsigeligt og trygt samvær mindsker konflikter. Opstår der en konflikt, vil den voksne være i stand til at løse konflikten, så barnet lærer praktisk anvendelige konfliktløsningsmodeller. Tryg tilknytning og gode nære relationer fremmer udvikling af empati.

Målet er gennem arbejde med nærmeste udviklingszone, på en måde så lysten til at undersøge nye muligheder og at øve sig vedholdende stimuleres, at barnet udvikler den bedste udgave af sig selv. At barnet kan tolke oplevelser og erfaringer i en meningsfuld sammenhæng, så det frit og fleksibelt kan tage forskellige perspektiver på sig selv og andre. Samt at barnet bliver tilstrækkelig trygt til at turde bruge sin fremvoksende evne til at mentalisere og udforske sine egne og andres indre psykologiske tilstande. At barnet føler, at det hører til, identificere sig som tilhørende et eller flere fællesskaber med forskellig nærhed, familie, venner, organisationer osv., at barnet både kan bidrage til og øve indflydelse på disse sociale fællesskaber, og har mulighed for frit at begå sig i sociale sammenhænge.

Følelser

Glæde, sorg, vrede, overraskelse, angst og afsky er basale følelser, der kan aflæses i ansigtsudtryk. Der er karakteristiske ansigtstræk for hver følelse.

Glæde kan gøres større i fællesskab, glæde øger selvværdsfølelse, glæde ved at være giver overskud til at lege, lære og til at være for andre.

Sorg er en naturlig del af livet, sorg over at skilles, sorg over at miste, sorgen bliver til at bære, når den kan deles med forstående andre.

Vrede er en naturlig følelse, det er håndteringen af vrede, der bestemmer, hvordan den må komme til udtryk. At styre sin vrede og bruge den fornuftigt, evt som drivkraft til at gøre noget ved uretfærdigheder. Vrede er også udtryk for afmagt, at kunne stoppe op og tænke før impulsen til handling driver vredesudbrud frem, er en måde at regulere sig på, som det lille barn skal have hjælp til. At føle sig kompetent og kunne overveje forskellige løsninger på et problem, mindsker den afmægtige vrede.

Overraskelse kan være både negativ og positiv, det er måden man reagerer på overraskelsen, der har betydning. Er det spændende med noget nyt, eller er det som udgangspunkt bedst ikke at blive overrasket, tillid/mistillid til omverden. Forskrækkelse er den negative side af overraskelse.

Angst er en forfærdelig følelse, der lammer og bremser muligheden for at finde løsninger på problemer, kan mindskes ved deling med andre. Angsten for at blive forladt, drivkraft til at ville være social, en nødvendighed for at spædbarnet overlever. At være bange er resource krævende, det tapper kræfter fra det at udvikle sig.

Afsky er en kraftig afstandtagen fra det ubehagelige, nødvendigt f.eks. at lære forskel på, hvad der er farligt/ufarligt at spise.

Nuancer i følelsesudtryk:

Glæde er også humor, at være pjattet. Der er forskel på følelses intensiteten, man kan være jublende glad eller føle stille glæde. Det samme gælder andre følelser. Man kan sige, at stemning smitter, vi bliver påvirket af andres stemninger, og når vi er bevidste om stemningen, kan vi gøre glæden større og sorgen mindre, med den måde vi agerer på, om vi gør smilet større, når vi sender det tilbage, eller om det er det lille usikre glimt, der bliver skruet op for, så det bliver usikkerheden, vi deler frem for glæden. De voksnes respons på følelses udtryk bliver barnets indre følte opfattelse af egen betydning.

Følelser påvirkes og formes af den respons, vi får på følelsesudtryk, barnet der falder, og den voksne der opmuntrende siger: op igen, barnet tøver, ser op og undersøger den voksnes ansigtsudtryk, går det? ja det var ikke så slemt,  udvikler barnets indre følelse af -jeg er en, der kan rejse mig igen, når jeg er faldet.

Kommunikation om følelser:

Når den voksne sætter ord på følelser, siges f.eks. “du smiler”, det er det konkrete, der kan ses, dernæst “du ser glad ud”, det er tolkningen af det konkrete, det vil altid være en tolkning, da andre ikke kan vide med sikkerhed, hvordan det er at være en anden, hvilke følelser der rører sig i en anden, men det der kan ses, kan tolkes. Når det sendes tilbage, ved at der bliver sat ord på, så bliver barnet opmærksom på sit udtryk, og det kan evt. forstærkes eller ændres til et udtryk, der passer bedre til den aktuelle følelsestilstand. Når den voksne spejler følelsen, kan følelsen måske vokse til at begynde at grine, og derved får den positive følelse større fylde(Dopaminen sprøjter ud i hjernen), eller spejlingen kan gives et lidt forsigtigt præg, der får følelsen til at regulere ned i stedet. På den måde formes barnet i samspillet, barnet lærer, hvad der kan deles og at regulerer sig selv, hvilke initiativer der er OK, og hvornår og hvad man kan grine/ikke grine.

At skabe orden i kaos.

Mennesket er et meningsskabende væsen, sindets primære opgave er at hjælpe individet med at tilpasse sig sit miljø. Denne tilpasning opnås gennem et aktivt, meningsskabende mentalt arbejde, der bringer orden i de kaotiske informationsstrømme, der hele tiden oversvømmer vores sanseorganer. Vi tolker og strukturerer den information, der strømmer ind over os fra forskellige sansemodaliteter(f.eks. syn, lugt, hørelse) samt følelsesmæssige reaktioner, og gennem mentalt tolkningsarbejde skabes oplevelsen af os selv og omverden.

Mental tolkning kan finde sted i takt med at sproget udvikles, det lille barn vil, også før det selv kan udtrykke sig, være i stand til at tænke, strukturere og bevidst at vælge en strategi for at opnå et mål. Omkring 18mdr. gammel begynder barnet at udtrykke sine følelser i ord. Først som enkelt ord, f.eks. sur, hvor barnet kan lægge ansigtet i et meget surt udtryk, for at understrege og afprøve, og barnet kan bruge det i sammenhænge, hvor det ikke er relevant, blot for at afprøve hvor “sur” kan anvendes. Denne testning af udtryk og ord hjælper barnet med at finde socialt acceptable handlinger, når det viser følelser, og det giver mulighed for at overveje, hvor sur er jeg?, bliver jeg mødt i min følelse?, eller bliver jeg mere sur, fordi ingen forstår, hvordan det er at være (sure)mig.

Genoprette orden i kaos

At trøste et lille barn, en hel cirkel, som basis for mentalisering har barnet brug for at kende sine følelser, at have ord for følelser, for at kunne tænke sig om og vælge alternative løsninger på opståede problemer:

At barnet bliver mødt empatisk

At handle på det, lægge armen om barnet, eller tage det på skødet, evt. ae på ryggen eller kinden.

At sætte ord på følelsen, vred, ked af det eller smerten.

At sætte ord på det der skete

At følge barnets følelses intensitet med at ae kraftigere ved den fornyede gråd.

At gå tilbage til stedet, hvor barnet slog sig/faldt/blev bidt, genoptage den afbrudte aktivitet, og lede frem til en tilfredsstillende løsning på situationen, en cirkel bevægelse.

At sætte ord på trøsten/problemløsningen

Slutte den af med at blive glad igen

Tempo og stemning er vigtig, det skal foregå i barnets tempo, den voksnes timing og indføling med situationen er afgørnede for, om barnet får en hel cirkel oplevelse.

Det barn der bider, slår etc. er offer og har brug for trøst/følelsesmæssig regulering. Barnet mangler andre handlemuligheder end at bide, for at få en reaktion på opståede lyster og behov. Voksne skal være på forkant med børn, der har fået til vane at bide/slå, de har særlig brug for en voksen til at guide deres initiativer til en positiv udførelse og afslutning. Et barn, der er oversvømmet af følelser, kan ikke tage ved lære/vise forståelse for andre/overskue at handle fornuftigt, der skal ro på følelsesintensiteten, selvom følelsen stadig kan “sidde” i barnet. Følelsen bliver bearbejdet gennem hele cirkler til en roligere følelsesintensitet, hvor barnet efterfølgende kan få erfaringer, der kan hjælpe til at næste gang, der bliver en lignende situation, så er der forskellige handlemuligheder at trække på.

Småbørns konflikter

Konflikter for småbørn er, når barnet oplever kaos, f.eks. indre tilskyndelser og behov som at være sulten/tørstig, mangle kontakt med andre(evt. savne mor), konflikter kan opstå med ønsker, som at undersøge et stykke legetøj, afprøve kontakten med et andet barn, testning af kraften der skal bruges på at løfte en kop, så man kan drikke, afprøve vandets konsistens i kop, på bordet eller dyppe rugbrød i. Konflikten opstår, når barnet bliver begrænset i sin undersøgelsestrang og eller kommer ud for behovsudsættelse, gennem den måde den voksne håndterer situationen på. Opleves kaos kaotisk og uden mulighed for at bringe stabilitet tilbage igen, er kaos grænseoverskridende negativt, så lærer barnet ikke modeller for løsning af konflikten, barnet lærer blot, at det er alene, forkert, og verden er et farligt sted. Derimod kan den voksne bevare ro og overblik, genskabe balancen, så lærer barnet modeller for, hvordan konflikter kan håndteres, der er hjælp at hente hos andre, og man kan selv være aktiv i løsningen.

Optimal frustration er når barnet bliver udfordret i sin konflikthåndtering, men udfordringen afsluttes med  “sejerens sødme”, vanskelighederne overvindes med egne resurser og akkurat nok hjælp, og den voksne hjælper med at fejre, med den behagelige følelse sejren afstedkommer bliver konflikthåndteringen mere attraktiv. Den voksen skal støtte barnets egen konfliktløsning videst muligt, og evt. inddrage kammerater og andre i at fejre, når det lykkes, da det styrker fællesskabsfølelsen.

Der er ingen børn, der kan få alt, hvad, de har lyst til, og der er opgaver, der skal løses.  Når barnet har lyst til at lege med vand, og det ikke er hensigtsmæssigt, er det vigtigt, at barnet får anvisninger på, hvad der er OK, eks. stil koppen på bordet, så vil barnet blive klogere på, hvad der er OK handlinger. Når barnet f.eks. har en snavset ble, skal barnet skiftes, den voksne guider trin for trin, og hvis barnet bliver urolig, så kan den voksne anerkende barnets følelsesudtryk ved at afstemme, men samtidig fastholde fokus på opgaven. Barnet lærer, at der er opgaver, der skal udføres, og at det kan gøres på en god måde, opgaveløsning kan tilmed være sjov. Den voksne leder situationen, da den voksne har overblik over, hvad der er rigtigt at gøre, barnet lærer at følge initiativer og at lade sig lede.

Des tidligere udviklingsniveau jo mere detaljeret skal guidingen være, og kortere sekvenser, der afsluttes med at bekræfte. Når der gives positive anvisninger følges de op med handlinger, eks. tydelige tegn på hvor koppen skal stilles. I det splitsekund barnet viser, at det har forstået, positivt bekræftes der, også inden barnet har udført hele handlingen, da bekræftelsen fremmer ønsket om at samarbejde positivt. Bekræftelse sætter en spiral igang, barnet ønsker mere af samme. Hjernen fyrer omgående med Dopamin, der giver lykkefølelse og er vanedannende. Børn der har mange erfaringer med at gøre ting forkert, har brug for flere positive erfaringer, for at vende udviklingen.

Det er vigtigt at give anvisninger på OK adfærd, vist med handlinger. Eks. en voksen sidder og spiser med 4 børn på ca 20 mdr., Kaj spytter lige pludselig ud over bordet, Kaj spytter igen, og de 3 andre børn begynder også at spytte, fordi det ser sjovt ud. Den voksne siger: stop og viser med stoptegn. Den voksne tager et stykke køkkenrulle og viser Kaj, hvordan han skal spytte i papiret, de andre vil straks prøve det samme. Den voksne siger: du må spytte i papiret, når du har fået noget i munden, du ikke vil have. På denne måde lærer Kaj og de andre, hvad der er OK at gøre, når man har noget i munden, der ikke er rart, mens man sidder og spiser, eller de lærer, at det er OK at spytte i papiret(ikke på bordet/sidemanden). Der er kulturelle og etiske overvejelser bag måden at håndtere situationen på, og barnet(Kaj) bliver set i sit initiativ, og han får løst sit problem på en socialt acceptabel måde. Vil den voksne inddrage de andre børn i opdagelsen af, hvad Kaj kan gøre for at løse situationen, så kan den voksne sige: se Kaj, han har noget i munden, han ikke kan lide, han spytter det ud i papiret. På den måde bliver det tydeligt for de andre børn, hvad der sker, og måske kan de huske det til en anden gang.

Foremålet er, at barnet kan håndtere nye og uventede situationer på en måde så de løses bedst muligt, ved at bevare roen og tænke sig om, overveje forskellige mulige løsninger og vælge den mest hensigtsmæssige model til lejligheden.

Trin for trin konfliktløsning!

Voksne er modeller for børnene, børnene lærer at gøre, som de voksne gør, ved at se på de voksne og gøre det samme, ikke nødvendigvis umiddelbart efter en hændelse, men op til flere dage senere, kan barnet gøre med bamsen, som de voksne gjorde med barnet, eller som de voksne gjorde med hinanden. De voksnes stress smitter af på børnene øjeblikkeligt, når den voksne har svært ved at klare opgaven, eller klare opgaven med at skælde ud, så signalerer den voksne, at det er den måde, man løser problemer på. Skæld ud og korrektioner er bagudrettet, giver ingen mulighed for at rette op på skaden, det der er sket, brug i stedet anvisninger på, hvordan situationen reddes, eller helst vær på forkant med situationen, og giv anvisninger før der opstår konflikter. Når den store kommer løbende hen til den lille, så vis den store, hvordan han kan hjælpe med den lille, vis glæde for at han interessere sig for den lille, inden han gør noget uhensigtsmæssigt voldsomt i sin iver for at være midtpunkt. Når koppen bliver løftet fra bordet, så sig: ahhh dejligt vand, og evt. hjælp med at føre koppen til munden, inden vandet havner på bordet mere eller mindre tilsigtet.

Stop

Lære at kende sine egne følelser, få hjælp til følelsesregulering:

Ved at de voksne hjælper med at regulere voldsomme følelser ned til tåleligt igen, den voksne kender og regulerer sine egne følelser og fornemmer, hvor meget barnet kan tåle i forhold til dagsform og situationen. Især i forhold til negative følelser som vrede må den voksne rumme, hjælpe barnet med at komme gennem vreden og finde følelses udtryk, der er socialt acceptable.

Ved at voksne giver hjælp til selvhjælp, eks. finde sutten, når barnet er ked af det, ae for at berolige eller trække vejret dybt nogen gange når man er sur/gal.

Især er det vigtigt at anerkende følelserne, og læse barnets intention bag følelsen, så handlingen efterfølgende kan matche barnets ønske/behov for hjælp. Den voksne definerer følelserne, når der anerkendes, derved får følelsen et navn, barnet kan genkende. Gennem en empatisk spejling af følelsen med markeret ansigt og tonefald vises, hvordan følelsen kan reguleres til ro/tryghed/orden i kaos.

Voksne opfordrer barnet til at sige stop med håndtegn og ord, frem for at eks. bide eller slå, når barnet føler sig intimideret.

Lære at se op for andres følelsesudbrud:

Snak om hvordan ansigter og kropsholdninger ser ud, når man er sur, glad, ked af det osv. ud fra billeder.

Syng sange om følelser, f.eks. Heksemutter lod en tudse, Op lille Hans, Tre små grise, Lille Peter Edderkop, Der kom en trold og Hjulene på bussens vers om girafferne siger av mit hoved, sure fr. Madsen eller elefanterne siger flyt dig lidt. Når den voksne overdriver sin ansigtsmimik med følelserne, så børnene bliver opmærksomme på, hvilke træk der er gældende for de forskellige følelser.

I alle situationer at have fokus på børnenes følelses udryk. Gøre børnene opmærksomme på et bestemt barns udtryk, f.eks. når der bliver vinket til forældre, eller når man leger vildt, ved at sætte ord på.

Bruge se, og så navnet på den der har et følelsesudbrud, det vil for det meste få alle andre til at rette opmærksomheden mod denne.

Lære at reagerer hensigtsmæssigt på andre børns følelsesudbrud:

Barnet bliver opmærksom på, at et andet barn græder, hjælper med at hente en sut eller at ae den, der er ked af det. Små børn bliver smittede af gråd, men omkring 12mdr. kan barnet begynde at fornemme, at andre har følelser det ikke selv har, og derigennem kan barnet begynde at udføre empatiske handlinger for at bremse gråd, en handlingsorienteret følelsesregulering, det er en kraftfuld forudsætning for udvikling af empati.

Lære at forstå når et barn siger stop, at respektere dette barns grænse ved at stoppe op.

Voksne sætter ord på barnet overfor et andet barn, virker som tolk i dialogen ved at gentage tydeligt fra barn til barn, hvad der kommunikeres. På den måde forbinder den voksne børnene og skaber fællesskab imellem dem.

Hente hjælp af en voksen eller en kammerat.

Vent

Impulskontrol:

Forudsætningen for impulskontrol er at kende sine følelser, for at lære sine følelser at kende, skal man have ord for dem af de voksne, barnet skal have erfaringer med, at blive anerkendt for sine følelser og forskellige handlemuligheder for at opfylde intentionerne bag følelsesudbruddet.

Forberedelse på hvad der skal ske, ved at de voksne sætter ord på. Især situationer, der afviger fra dagligdags rutiner, er vigtige at være forberedt på, da forvirring og tumult skubber til en skrøbelig impulskontrol.

Helt små børn har ingen impulskontrol, det udvikles i samspil med forstående andre.

Til træning i at styre udbrud kan man lege Bjørnen sover, Jeg er en lille blå ballon, Tingelingelater samt tælle i forskellige tempi.

Afslapningsøvelser til beroligende musik, massage, sansestimulering med bløde børster eller synge Mester Jacob.

Små børn venter ikke, eller de udfylder selv ventetid, muligvis med aktiviteter der ikke er egnede til situationen, så det er hensigtsmæssigt at give dem pauseleg, eks. en bog at kikke i eller en putte i kasse, når de skal vente roligt.

Det kan virke beroligende, at tale med børn om, hvad der skal ske, og hvad der foregår lige nu, især når den voksne ikke har mulighed for at se barnets ansigt, så kan barnet føle samhørighed ved at høre den voksnes stemme.

Selvkontrol:

Forudsætningen for selvkontrol er impulskontrol og at kende sine egne følelser, barnet skal mærke sine følelser, før det lærer at kontrollere dem.

Generelt skal der være rolig kommunikation og voksen opmærksomhed omkring barnet, så barnet kan nå at opfatte impulser, i særdeleshed de uhensigtsmæssige før de kommer til handling.

Sociale strategier:

At kunne bruge forskellige løsninger på det, der opstår, og at kunne inddrage det den anden kommunikerer, ved den voksne sætter ord på.

Barnet oplever i dagligdagen, at der er tid til at gøre sig forståelig gennem rolig kommunikation omkring ønsker og behov, f.eks. voksne kan vente på, at barnet selv giver et stykke legetøj tilbage, den voksne tager ikke “skatten” med magt, og giver det tilbage til kammeraten. Der kommer efterfølgende en eller flere løsningsmuligheder for at finde et alternativ til barnets handling, f.eks. hjælp til at finde et lignende stykke legetøj i kassen, spørge om de kan lege sammen, eller vente på, at kammeraten er færdig med legetøjet, og selv giver det videre.

At tage ture om en ting eller et emne. At kunne komme på banen når den anden er færdig med at sige noget, så barnet ikke afbryder midt i kommunikation mellem voksne, et andet barn og en voksen, eller mellem andre børn, der er i gang med noget. Det at kunne holde sig tilbage og time sine initiativer er væsentligt for at komme i kontakt og grundlæggende for at undgå konflikter, der opstår for at få kontakt med andre. For de helt små er det muligt at træne turtagning en til en med en voksen(værsågod, tak, legen), som barnet bliver større, kan der trænes turtagning imellem flere. Væsentligt for at starte en kontakt er timing, at få øje på hvordan sociale spilleregler er mellem dem man gerne vil i kontakt med, helt små børn imiterer, det de ser andre gøre for at komme i kontakt med dem.

At øve sig i at vente, ved at observere hvad de andre er i gang med, kan trænes ved at den voksne sætter ord på det, der bliver observeret, f.eks. lege radiokommentator.

Formindske aggression:

For at mindske aggression skal barnet  generelt mødes af empatiske voksne, der kan vise, hvordan konflikter kan løses på en rolig måde, og voksne der anviser muligheder for socialt acceptable løsninger, umiddelbart efterfulgt af handling. Voksne der er uddannede i Marte Meo formindsker aggressioner i deres omgivelser.

Styr vreden:

Barnet får mulighed for at afreagere på en socialt acceptabel måde, f.eks. trampe/trække vejret dybt nogen gange ved vrede, tælle, hjælp til at køre vreden ned i tempo, hjælp til at forstå andres hensigter, hjælp til at se nogen handlinger som uheld, han faldt over dig/ind i dig, derfor slog i jer begge to “av”. Når man er følelsesoversvømmet, kan man ikke tage andres perspektiv, eller tænke sig om, så er man i sine følelsers vold, så beroliges først.

Hensigtsmæssige reaktioner i konfliktsituationer:

Barnet lærer, at se på de andre børn, hvordan de ser ud i ansigtet, lytte til hvad de andre siger, handlinger på opfordring af de voksne, evt .viser den voksne handlingen, at ae eller puste på.

Bruge sproget(evt. stoptegn) til at gøre opmærksom på sine behov/ønsker frem for at bide/slå, det gør, at barnet er forudsigelig for de andre børn.

Tage (øjen)kontakt inden handling, eks. sige det er min stol, når et andet barn sidder på den, og man selv gerne vil sidde ved bordet i stedet for at skubbe den anden ned.

Teknikker til at bremse aggression:

Barnet lærer, at der er forskellige måder at være gal på. Det er OK at være gal, og galskaben kan komme ud ved f.eks. at trampe i gulvet, og/eller at dele sine følelser med en forstående anden, der sætter ord på følelsen på en anerkendende måde, få hjælp til at trække vejret dybt nogen gange, det kan være, OK at bruge vred stemme.

Træk vejret og tæl for det lidt større barn. Brug fingrene til at tælle med, da det er aktivt og giver luft til aggressionen. Ved at tælle hårdt i starten og køre tempo ned, mens man tæller, giver man rytme til en roligere følelse, hvor man kan tænke sig om og tage andres kommunikation ind, husk blot på at følelsen skal have luft først, før barnet kan tage andres synspunkter ind.

Små grupper og overskuelige sammenhænge i daglig praksis. Arbejde med 3-4 børn ad gangen pr voksen, og færre hvis det er mindre børn. Især i situationer der er let tumultagtige, som fra legepladsen og ind på stuen, der kan det hjælpe at følges med en bestem voksen, der guider til badeværelset for at vaske hænder med en mindre gruppe børn, der bliver fulgt helt ind til på stuen, inden næste gruppe børn kommer ind med deres voksen. Større børn kan evt. få til opgave selv at gå ind enkeltvis eller to og to, at hjælpe hinanden eller et mindre barn med den voksne i baggrunden.

At udvikle barnets retfærdighedssans:

Er det retfærdigt, at det er Per, der får lov til at hjælpe med at dække bord, når Kaja så gerne vil være med. Går det efter, hvem der gerne vil være med?, er der en fast tur ordning? eller er det efter, hvem der trænger mest til det princippet?, ud fra aktuel voksen vurdering. Hvad er mest retfærdigt? Småbørn kan lære at acceptere turtagning, når de får støtte til at vente på tur, støtte fra empatiske voksne, der er der for barnet i ventetiden, og hjælper med at håndtere skuffelsen. Verden er fuld af skuffelser, så en vigtig egenskab er, at kunne klare skub og uretfærdigheder med ophøjet ro eller hensigtsmæssig protest.

Retfærdigheden i at nogen børn må spise på tidspunkter, hvor andre ikke må. Når den lille vågner lige efter spisetid, og den store føler sig sulten igen, er det så retfærdigt at skulle vente til næste spisetid, blot fordi man er større? måske kunne den voksne finde en lille bid til den store, eller inddrage den store i at hjælpe den lille med at spise.

  • Social forståelse udvikles gennem konflikt løsningssituationer, hvor der må tages andres synspunkter med i forhandling, og igennem erfaringer med at dele, argumenterer og forhandle med andre, barnet konfronteres med forskellige holdninger og perspektiver, lærer at respektere ved selv at blive respekteret.
  • Selvregulering er tidligst færdigmodnet efter teenageralderen.

Daglig håndtering af konflikter. De voksnes konflikthåndterings adfærd.

Det er vigtigt, at alle voksne omkring barnet er informerede om måden at arbejde med konflikter på, både forældre, pædagoger og vikarer, så barnet oplever, der er hjælp at hente, de voksen ved, hvad de har med at gøre, og de vil gerne vise vejen til at alle trives, da børn lærer gennem alle dagligdags situationer.

De voksne skal se børnenes initiativer, positivt bekræfte børnene, benævne børnene, skabe dialoger og positivt lede børnene, på den måde skabes gode nære relationer, der er en forudsætning for udvikling af empati.

Voksen adfærd:

Vær bevidst om egne følelser, den voksne har selvfølgelig følelser, og det er OK, blot skal den voksne kunne adskille sine egne følelser fra barnets. Det kan ikke nytte, at den voksne bliver bange, når barnet er bange, det er der ikke meget trøst i.

Sæt ord på følelsesudtryk på en anerkendende måde, det er ikke forkert at have følelsen, det er forkert at lade sine følelser gå ud over andre, giv anvisninger på, hvordan det er socialt acceptabelt at have sine følelser.

At yde trøst i hele cirkler.

Giv anvisninger på OK adfærd ikke korrigerer, små børn hører kun det sidste og tror derved, at det er det, de skal gøre(bide)igen.

Vær opmærksom på, hvornår situationen kan udvikle sig uheldigt, og følg barnets initiativ op med anvisninger, vis hvordan intentionen i initiativet kan gennemføres på en positiv måde(et kram der er i fare for at blive til et bid).

Brug kun navne positivt, barnet identificerer sig med måden, navnet siges på, så det skulle gerne være positivt for at fremme selvværd.

Brug STOP med bestemt stemmeføring og vis stop med hånden, for at bremse op for eksempelvis bid/bremse ulykken/stoppe impulser, følg op med at vise hvordan situationen kan løses.

Sæt ord på det andet barns følelser, og lad barnet hjælpe til med at gøre skaben god igen, hente en sut, puste der hvor det gør ondt.

Sæt ord på den gode følelse, det giver, at hjælpe rette op på skaden, og gentag hvordan problemet blev løst.

Huske at fejre når noget er overvundet, modsat at hænge fast i problematikken og det besværlige.

Hjælp barnet med at få sine behov opfyldt, udskyde sine impulser og tilfredsstille sine lystfyldte initiativer på en acceptabel måde.

Hjælp barnet med at sige stop, når et andet barn tager ting ud af hånden på ham/hende.

Hjælp barnet der gerne vil lege med et andet barn, med at spørge om de skal lege sammen.

Hjælpe børnene med at deles om legetøj, uddele ture så de skiftes, eller finde ens ting de kan lege parallelt med.

Etablere et hjørne med mulighed for at trække sig fra gruppens larm, til selvvalgte pauser.

Skabe rum i rummet for at afgrænse intimsfæren, eks. sidde ved bordet med bilen, når barnet gerne vil åbne og lukke døre/køre med bilen uden indblanding fra andre børn.

Vær opmærksom på, hvornår barnet signalerer, at det har brug for pause, alle har brug for pauser, og mindre børn har brug for flere til at bearbejde indtryk.

Vær opmærksom på, hvor meget uro der er omkring børnene, del op i mindre grupper, det mindsker sanseindtrykkene, og giver dermed mere ro/færre konflikter.

Vær på forkant med tumultsituationer, eks. når alle er færdige med at spise og går fra bordet, kan en voksen etablere rum i rummet ved at stille legetøj frem og dele rummet med møblerne til afgrænsede legerum, bøger i et hjørne, legekøkken i et andet hjørne.

Brug sange, rim og rytmer til at afstemme følelser, og til at give følelserne udtryk. Rytmer og lyde ligger i den tidlige udvikling. Sange der understøtter forskellige følelsers udtryk, men find også selv på i situationer, hvor der opstår noget, der kan relateres til:

Glæde, Ture Lure lo af lykke, Du skal klappe hvis du er i godt humør

Sorg, Trolle Rolle græd af harme, Farvel og tak

Vrede, Bjørnen sover, Er du sur og trist, sure frøken Madsen

Overraskelse, Lille Peter Edderkop, Tommelfinger tommelfinger, Mine øjne er forsvundet

Angst, Tre små grise, Da jeg gik en tur

Afsky, Bamse gik  bamse gik

Ondt i hovedet, Girafferne i bussen

Ondt andre steder, Av hvor gik det altså ondt

Fryser, Mæ sir de lille lam

Afslapning, hvile, Mester Jakob

Jeg gik mig over sø og land, grineland, grædeland, råbeland, rysteland, prutteland, soveland

Læse Totte, Lotte, Alfons Åberg, Pixiebøger og andre små historier. Eks. Disneys Cars er god til drenge(og piger), der er optagede af ting frem for ansigter, da der er ansigt på bilerne, og bilerne udtrykker følelser, kommer i konflikter.

Læse historier om barnet, der kommer i konflikter med sine omgivelser. Snak ud fra: Hvad kan være en god løsning i stedet for at bide. Må man slå et andet barn? At give legetøj tilbage til et andet barn. At ae en der er ked af det. Hjælpe med at puste der hvor det gør ondt. Finde et stykke legetøj der er magen til det, det andet barn leger med. Lære at sige stop.

Brug af stoptegn:

Småbørn kan lære at bruge stoptegn, før de kan tale og sige stop. Det gør det muligt, at lære børn at vise tegnet, når de føler sig intimideret. Småbørn opfordres til at vise stoptegnet, f.eks. når den voksne kan se et andet barn vil tage legetøj fra barnet, på denne måde lære barnet at sætte sig igennem på en socialt acceptabel måde.

Tegnet bruges også, når barnet vil tage legetøj fra andre børn, eller når barnet fremturer med en handling, der er uhensigtsmæssig, åbner døren, trykker på knappen osv., det skal så følges op med anvisninger på, hvad der er OK at gøre i stedet. På denne måde vil barnet lære at se op og blive opmærksom på andre, når de siger/viser stop, og derved respektere andre og få handleanvisninger på, hvad der er socialt acceptabelt at gøre i stedet.

Hvordan den enkelte agerer i situationer der optrapper til konflikter, er uendeligt forskelligt. Det er OK, at børn skal forholde sig til forskellige voksnes reaktioner, det kan medvirke til barnets alsidige udvikling af muligheder for selv at vælge at reagere på nuancerede måder, men den voksne skal være opmærksom på, hvordan barnet støttes i at udvikle sig, da barnets handlinger altid er udtryk for det, det kan i den givne situation, og barnet vil altid samarbejde med den voksnes følelses initiativer. Hvilket betyder, at den voksne der skælder ud, siger nej som det første, og korrigerer barnet får barnet til at føle sig forkert uden mulighed for at vide, hvad der er det rigtige at gøre/hvad den voksne forventer, at barnet skal gøre, og derved fortsætter barnet med at handle på samme(uhensigtsmæssige-) måde.

For at støtte barnets bevidsthed om sine egen følelser, konkret skal der sættes ord på, ord på det der umiddelbart kan ses/høres/handlingen, du græder, du smiler, du slår osv. på den måde støtter man barnets bevidsthed om sine reaktioner ved at give det opmærksomhed, det hjælper også med at sammenholde ord og følelsesudtryk til et samlet hele, der med tiden giver barnet mulighed for at være bevidst om sine følelsesudtryk. Dernæst kan man sige, du ser ked ud af det, du ser glad ud, du ser vred ud, osv. den voksne tolker følelsesudtrykkene og sætter ord på sin tolkning, det får barnet til at mærke efter, er der overensstemmelse mellem handling og ord, tid til eftertanke. Det næste er at give anvisninger på socialt acceptabel handlinger, der matcher følelsen, især når det er negative følelser, er det vigtigt at vise, hvordan det er OK at være, vred. Eks. du må slå i puden, når du er vred. Det giver følelsen luft. For at inddrage andre børn i den sociale læring kan den voksne sige til dem: se Robert er vred, han slår i puden.

Når man bruger STOP, VENT og GÅ i alle dagligdags situationer, så vil børnene få gode konfliktløsningsmodeller med mange varierende mulige løsninger, børnene vil udvikle selvkontrol og derigennem overskud til at have positive sociale strategier. Småbørns konflikter der løses trin for trin, giver børnene mulighed for at udvikle empati, impulskontrol og problemløsningsstrategier, der sikre at mobning og konflikter minimeres.

Barnet lærer at håndtere nye og uventede situationer på en måde, så de løses bedst muligt, ved at bevare roen og tænke sig om, overveje forskellige mulige løsninger og vælge den mest hensigtsmæssige model til

lejligheden. Ved at arbejde med nærmeste udviklingszone, på en måde så lysten til at undersøge nye muligheder og at øve sig vedholdende stimuleres, udvikler barnet den bedste udgave af sig selv. Samt at barn lærer at tolke oplevelser og erfaringer i en meningsfuld sammenhæng, så det frit og fleksibelt kan tage forskellige perspektiver på sig selv og andre.

Inspiration/litteratur

Aarts, Maria: Marte Meo Grundbog. Holland Aarts produktions

Pernille ,Roug: Marte Meo i praksis-bedre samspil ved egen kraft. Nordisk forlag 2002

Birk Sørensen, Jytte: Marte Meo metodens teori og praksis. Systime 2002

Birk Sørensen, Jytte: Støt mestring-bryd mønstre. Dafolo 2007

Birk Sørensen, Jytte: Mønsterbrud i opbrud. Dafolo 2010

Gerhardt, Sue: Kærlighed gør en forskel. Kærlige følelser former barnets hjerne. Dansk Psykologisk Forlag 2004

Broberg, Anders. Granqvist, Per. Ivarsson, Tord. Mothander, Pia Risholm: Tilknytningsteori Betydningen af nære relationer. Gyldendals Bogklub 2009

Gullestrup, Lise: At blive et med sig selv-om udviklingen af det 0-5 årige barns selv. Frydenlund 2005

Kristensen, Rene: Fantastiske forbindelser-relationer i undervisning og læringssamvær. Dafolo 2006

Freltofte, Susanne: Udviklingsmuligheder for børn med hjerneskader. Borgen 2005

Stern, Daniel: Spædbarnets interpersonnelle univers. Hans Reitzels Forlag 2009

Stern, Daniel: DVD Konference Kommunikation og relationer. University College Lillebælt Center for undervisningsmidler 2008

Perry, Bruce D.: Drengen der voksede op som hund. Hans Reitzels Forlag 2012

Wennerberg, Tor: Vi er vores relationer. Dansk Psykologisk Forlag 2011

Fleischer, Anne Vibeke: Set med børns øjne, om menneskeforståelse. Dansk Psykologisk Forlag 2012

Hart, Susan: Neuroaffektiv psykoterapi med børn. Hans Reitzels Forlag 2011

Hart, Susan. Schwartz, Rikke: Fra interaktion til relation, tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern og Fonagy. Gyldendals Bogklubber 2008

Knudsen, Ann Elisabeth: Hvor svært kan det være? værd at vide om voksne hjerner. Schønberg 2012

Knudsen, Ann Elisabeth: Hallo, er der hul igennem? dit barns hjerne 0-18 år. Schønberg 2011

Knudsen, Ann Elisabeth: Foredrag ved Marte Meo foreningen 28.5. 2013

Lorentzen, Per: Usædvanlige børn, samspil og kommunikation med alvorligt handicappede børn. Social-pædagogisk Bibliotek 1998

Lorentzen, Per: Fra tilskuer til deltager, samspil og kommunikation med voksne udviklingshæmmede. Materialecentret, Kollegievej 1, 9000 Aalborg 2007

Ahlmann, Lise: Bevægelse og udvikling. Christian Ejlers Forlag 1995

Ahlmann, Lise: Indlært hjælpeløshed. Frydenlund 2011

Sigsgaard, Erik: Skæld ud. Hans Reitzels Forlag 2011

Goleman, Daniel: Social intelligens, den nye videnskab om menneskelige relationer. Borgen 1997

Gregersen, Lone: Trin for trin 1, social og emotionel læring for børn i alderen 4-6 år. Specialpædagogisk Forlag 2009

Om annelismortensen

Hvem er jeg Jeg hedder Annelis Mortensen, gennem de sidste 25 år har jeg arbejdet med småbørn, 0-6 år, og med mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsvanskeligheder fra 0 til 100 år, særligt i forhold til aflastningsinstitution. Jeg har arbejdet med mennesker med meget forskellige etniske baggrunde, og har i den forbindelse af og til arbejdet med tolk i Marte Meo forløb. Til daglig er jeg i en vuggestue. Siden 2003 har jeg arbejdet med Marte Meo, jeg har brugt Marte Meo i forskellige sammenhænge og med forskellige foremål. At have et problem eller et ønske om at gør noget bedre, kan afhjælpes med et Marte Meo forløb, eller til træning af personlige pædagogiske virkemidler, eller til at blive klogere på barnets udtryk/kommunikation, der er mange anvendelsesmuligheder. Grundlæggende giver Marte Meo øje for udviklingsmuligheder, optimere det positive livssyn. Nyere forskning og viden om menneskets udvikling støtter Marte Meo principperne. Jeg referer til Daniel Stern inden for udviklingspsykologien, jeg bruger tilknytningsteorier og inden for neurobiologien bl.a. Susan Hart og Sue Gerhard. I 2012 blev jeg Marte Meo supervisor, det vil sige, at jeg uddanner Marte Meo terapeuter. Henvendelse til annelis.mortensen@gmail.com eller på mobil 60830581
Dette indlæg blev udgivet i Kommunikation. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s