Børn der er anderledes

Mennesker er biologisk set flokdyr, vi har brug for hinanden for, at vi bliver menneskelige, vi udvikles gennem samspil med andre, for at blive som dem, der kan overleve her. Alligevel er vi unikke, og det er i spændingen mellem hvor unikke og alligevel, som de andre, at vi har mulighed for at være, det er her problemerne kan opstå.

Når spædbarnet kommunikerer på en uforståelig måde for omsorgspersonerne, eller omsorgspersonerne er blokerede i deres kommunikation, så kan samspillet have brug for hjælp til at finde de naturligt udviklingsstøttende elementer.

Børn, der er anderledes, bliver ofte dobbelt ramt, da det ikke er så enkelt at tyde signaler, der er anderledes. Børnene bliver ramt både på deres medfødte besværligheder, og de bliver ramt af ikke at blive mødt tilstrækkelig udviklingsstøttende. Det er ikke manglende vilje til at forstå barnet, men de vanskeligheder der opstår, de opstår i samspillet.

Marte Meo ser ikke på diagnoser, fokus er på samspillet, hvordan er kontakten mellem barnet og den voksne? hvad sker der i samspillet? hvordan er den følelsesmæssige stemning? hvordan er fordelingen af initiativer og opfølgning af initiativer?. Uanset diagnose har mennesker brug for at blive mødt udviklingsstøttende, indenfor deres nærmeste udviklingszone. Der er oftes muligheder for udvikling, som man overser, når man selv er i situationen, videoklip kan hjælpe til at få øje på andre veje til udvikling. F.eks. mennesker med autisme har brug for kontakt med andre og udviklingsstøttende samspil, uanset vanskeligheden ved at forstå andre, alle mennesker har brug for at blive forstået og mødt empatisk, menneskeligt.

Alternative kommunikationskanaler

Mange års arbejde med mennesker med alternativ adfærd/kommunikation har givet mig indsigt i almen menneskelige behov for at blive forstået og mødt i samspil med andre.

Erfaringer med børn viser, at der let kommer knas i kommunikationen, når det er svært for de voksne, at aflæse barnets signaler.

Børn, der er født anderledes, med alternative kommunikations former, de er måske ikke så tydelige, har svage signaler, så de voksne skal se godt efter for at få øje på signalerne, eller børn der sender kraftige og diffuse signaler, så det er svært at følge med og sortere i, hvad det hele betyder.

Børn, der har tillært sig uhensigtsmæssig adfærd, da de endnu ikke har kunne give udtryk for deres ønsker og behov på en socialt acceptabel måde.

I alle tilfælde kan en Marte Meo analyse af samspillet hjælpe med at forstå barnets signaler, og gennem fokus på et udvalgt Marte Meo princip ud fra analysen, kan samspillet hjælpe til en tydeligere kommunikation. Den voksne lærer at se barnets signaler, og barnet får derved udvidet sin kommunikation i positiv retning.

Ved kommunikation med anderledes udtryk og behov, er der måske brug for hjælpemidler, det kan være billeder, tegn til tale eller en særlig tilrettelagt struktur for samtale, det kan også være at få øje på ja/nej, gennem analyse af video optagelser kan behov og tilrettelæggelse af kommunikationen gøres udviklingsstøttende. Det er min erfaring, at mennesker med alternative kommunikations kanaler kan have vanskeligt ved at blive forstået, men at de ud fra egne resourcer har mulighed for at udvikle gode samspil med betydningsfulde andre. Det er gennem den betydning omsorgspersoner lægger i spædbarnets signaler helt fra grunden af, at signalerne får betydning, og derved giver os mulighed for at kommunikerer med andre igennem hele livet.

Om annelismortensen

Hvem er jeg Jeg hedder Annelis Mortensen, gennem de sidste 25 år har jeg arbejdet med småbørn, 0-6 år, og med mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsvanskeligheder fra 0 til 100 år, særligt i forhold til aflastningsinstitution. Jeg har arbejdet med mennesker med meget forskellige etniske baggrunde, og har i den forbindelse af og til arbejdet med tolk i Marte Meo forløb. Til daglig er jeg i en vuggestue. Siden 2003 har jeg arbejdet med Marte Meo, jeg har brugt Marte Meo i forskellige sammenhænge og med forskellige foremål. At have et problem eller et ønske om at gør noget bedre, kan afhjælpes med et Marte Meo forløb, eller til træning af personlige pædagogiske virkemidler, eller til at blive klogere på barnets udtryk/kommunikation, der er mange anvendelsesmuligheder. Grundlæggende giver Marte Meo øje for udviklingsmuligheder, optimere det positive livssyn. Nyere forskning og viden om menneskets udvikling støtter Marte Meo principperne. Jeg referer til Daniel Stern inden for udviklingspsykologien, jeg bruger tilknytningsteorier og inden for neurobiologien bl.a. Susan Hart og Sue Gerhard. I 2012 blev jeg Marte Meo supervisor, det vil sige, at jeg uddanner Marte Meo terapeuter. Henvendelse til annelis.mortensen@gmail.com eller på mobil 60830581
Dette indlæg blev udgivet i Særlige behov. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s