Marte Meo principperne

Naturligt udviklingsstøttende principper:

At følge initiativ:

Vente, se og lytte, når du venter, ser og lytter, retter du al din opmærksomhed mod den du er sammen med.

Så får du tid til at iagttage.

Det er rart, at nogen vil have det samme fokus som jeg.

Være i øjenhøjde med den anden, det viser ligevægt i relationen.

Vise et godt ansigt, smile, spejle, dele følelser, den anden får derved lyst til at søge dit ansigt.

Når du har et positivt ansigt, er du værd at kigge på, søge øjenkontakt med.

Indholdet af oxitocin i blodet øges ved smil. Oxytocin er et beroligende og antiaggressivt hormon.

Oxitocin udløser behov for social tilknytning og reducere irritation og aggressivitet.

Bekræfte positivt:

Anerkendelse og positiv bekræftelse er dejligt at få.

Så ved vi, at den anden har set det gode vi gør, eller prøver at gøre.

Dopamin udløses, når vi dyrker sex, når vi spiser, når vi bevæger os, og når noget giver mening.

Når vi kan se sammenhænge, og noget giver mening for os, så oplever vi glæde, og vi får et skud dopamin.

Dopamin giver os: Nysgerrighed, positive følelser, forventning, at glæde sig til noget, være interesseret og engageret i omverdenen.

Herudover nedsættes Cortisol (stresshormon) i kroppen, når vi har det rart.

Spejle den andens følelser:

Omsorgspersonen er en slags følelsescoach.

Ved at spejle den person, som har brug for omsorg, forstår den anden, at det er mine følelser, jeg bliver vist.

Hermed ved personen at følelserne er identificeret, og der bliver sat etiketter på dem.

Spædbørn husker disse etiketter efterhånden, og gennem bevidsthed om egne følelser, bliver det muligt at blive selvregulerende.

Indholdet af oxitocin i blodet øges ved spejling. Oxitocin skaber ro til sociale samspil og tilknytningsdannelse.

Bruge den andens navn positivt:

Det, at bruge navnet positivt, er en måde, at øge den andens positive selvbevidsthed, styrker selvværd og selvtillid.

Alt for mange børn, der er urolige, hører kun deres navn i forbindelse med skældud.

Imitere:

Når du bevægelsesmæssigt imiterer den anden, hjælper du den anden med at registrere sine bevægelser.

Den anden føler sig set og anerkendt.

Den ultimative anerkendelse er at imiterer, jeg vil være som dig, ved at gøre som dig.

En forudsætning for at føle og vise empati er, at registrere sig selv og egne tilstande, for at genkende og forstå tilstande hos andre.

Benævne handlinger:

Når du benævner et lille barns handlinger, hører det igen og igen ord for hvad det gør. Hermed kommer det med tiden til at kunne registrere sig selv og sine handlinger. Dette er en basal kunnen, der er en forudsætning for impulskontrol samt bevidst styring og planlægning af handlinger.

Voksne med funktionsnedsættelse eller demens kan også have glæde af at få benævnt deres handlinger, hvis de har problemer med at registrere sig selv. Dog skal benævnelserne afstemmes nøje med personen, så vedkommende føler sig talt med.

Benævne, sætter ord på:

Barnet lærer sproget gennem forældrenes benævnelser.

Ved at høre ordene udtalt korrekt lærer det efterhånden den rigtige udtale.

Når man hører det sagte gentaget, ved man at den anden har hørt en.

Voksne med funktionsnedsættelse kan føle sig forstået, hvis sætningen fuldføres eller siges korrekt efter. Dette skal dog gøres nøje afstemt.

Benævne følelser:

Hvis omsorgspersonen er godt afstemt med barnet, vil denne være i stand til at anerkende barnets aktuelle tilstand og symbolisere den korrekt med ord.

Dette gør det muligt, at identificere følelser korrekt og skelne mellem forskellige tilstande – f.eks. at vide, at det er anderledes at føle sig bedrøvet end at føle sig træt, hvilket er en forudsætning for at kunne regulere sig og formidle sine følelsestilstande til andre på en socialt acceptabel måde, eller evt. at udsætte sine følelsesudbrud/vende dem indad, når det er mere hensigtsmæssigt.

Berøre

Det er rart, at blive rørt, hvis man bliver det indenfor ens grænser ( afstemt berøring).

Hos babyer og større børn og voksne har man dokumenteret, at massage sænker blodtrykket, mindsker depression og mildner stress ved at reducere mængden af stresshormoner.

Berøring udløser oxitocin og dopamin. Babyers hjerner udvikles ved berøring.

Berøring stimulerer til nysgerrighed, positive følelser, forventning samt at være interesseret og engageret i omverdenen.

Turtagning:

Skiftes til at komme til. Rytme i samværet. Styrker ligevægt og koncentration.

Rytme og gentagelse er vigtig for hjernens balance. Når vi gør det samme igen og igen laves der en erindring i hjernen, som er blivende hos børn.

Positiv ledelse:

At tage udgangspunkt i at følge den anden, og alligevel have en opgave at løse

Ved at følge, bekræfte, benævne og tage ture om en opgave

Skabe balance i mellem kontakt og opgaveløsning

Guide trin for trin, så opgaven bliver overskuelig og en positiv oplevelse

Føle sig som en succes

3 Tér, tempo, timing og trin for trin guiding, tempo ud fra barnets udviklingsniveau, det tager tid at lære nyt, timing for hvornår der er brug for hjælp, og hvornår barnet selv fortsætter med processen, trin for trin guiding til en positiv afslutning af processen, og en fejring af succesen.

Henvendelse til annelis.mortensen@gmail.com eller på mobil 60830581

Om annelismortensen

Hvem er jeg Jeg hedder Annelis Mortensen, gennem de sidste 25 år har jeg arbejdet med småbørn, 0-6 år, og med mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsvanskeligheder fra 0 til 100 år, særligt i forhold til aflastningsinstitution. Jeg har arbejdet med mennesker med meget forskellige etniske baggrunde, og har i den forbindelse af og til arbejdet med tolk i Marte Meo forløb. Til daglig er jeg i en vuggestue. Siden 2003 har jeg arbejdet med Marte Meo, jeg har brugt Marte Meo i forskellige sammenhænge og med forskellige foremål. At have et problem eller et ønske om at gør noget bedre, kan afhjælpes med et Marte Meo forløb, eller til træning af personlige pædagogiske virkemidler, eller til at blive klogere på barnets udtryk/kommunikation, der er mange anvendelsesmuligheder. Grundlæggende giver Marte Meo øje for udviklingsmuligheder, optimere det positive livssyn. Nyere forskning og viden om menneskets udvikling støtter Marte Meo principperne. Jeg referer til Daniel Stern inden for udviklingspsykologien, jeg bruger tilknytningsteorier og inden for neurobiologien bl.a. Susan Hart og Sue Gerhard. I 2012 blev jeg Marte Meo supervisor, det vil sige, at jeg uddanner Marte Meo terapeuter. Henvendelse til annelis.mortensen@gmail.com eller på mobil 60830581
Dette indlæg blev udgivet i Marte Meo principperne. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s