Ny bog i 2020

IMG_0818guld

Fra Børn&Unge nr 3 2021

I 2020 kom der en ny bog, den handler også om Marte Meo, men det er en helt anden historie!

ANDRE PERSPEKTIVER udkom d.8.12.20 bestil den på:

https://www.forfatterskabet.dk/produkt/andre-perspektiver/



2019 Din personlige pædagogikbog

– om trivsel, udvikling, læring, leg og dannelse i et Marte Meo perspektiv. Bestil den på:

http://mellemgaard.dk/shop/11-paedagogik-krop-og-sjael/2347-din-personlige-paedagogikbog—trivsel-udvikling-laering-leg-og-dannelse-i-et-marte-meo-perspektiv/

 

Bogen kan blandt andet købes ved personlig henvendelse til annelis.mortensen@gmail.com / mobil 60830581.

De første kommentarer fra læsere:

“Bogen har en pointe i forhold til pædagogik i daginstitutioner”

“Se det er Marte Meo, som jeg forstår det”

Pædagoger har meget at være stolte af

Jeg savner, at flere pædagoger skriver om pædagogers hverdagspraksis og alt det, vores faggruppe kan være stolte af. Det mener pædagog, der selv har skrevet sådan en bog.

Interview i Børn og unge nr 14 2019

Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk 

Annelis Mortensen er både uddannet pædagog og Marte Meo-supervisor, og hun bruger begge fagligheder i sin nye bog ’Din personlige pædagogikbog’.

Bogen indeholder detaljerede beskrivelser af pædagogisk praksis fra hverdagen i danske daginstitutioner. Tanken er på den ene side at give ordet til pædagogerne, så de kan udbrede alt den fagspecifikke viden, de har om børns trivsel, læring, leg og dannelse.

Og på den anden side skal bogen give læseren – især pædagoger – mulighed for at forholde sig til de mange hverdagseksempler i bogen og derigennem udvikle sin egen pædagogik.

Du skriver i forordet, at du savnede den slags bog. Hvad var det, du manglede?

»Forskere skriver OM pædagoger, så jeg savner, at pædagogerne selv ud fra en pædagogfaglig vinkel kan sige, hvordan tingene ser ud, når man står i en hverdag, hvor børnene skal have rene bleer, noget at spise og bliver kede af det, og man samtidig også skal opfylde alle lovkravene om trivsel, læring og dannelse. Med bogen prøver jeg at vise, hvordan pædagoger faktisk formår alt dette. Vi ved en masse og har meget at være stolte af. Jeg vil gerne hjælpe pædagoger til at tro mere på sig selv, og håber, at min bog kan bidrage til et mere fyldigt fagsprog, der kan give os gennemslagskraft uden for vores egne faggrænser.«

 Hvad ligger der i titlen ’din personlige pædagogikbog’?

»Det er også en udviklingsbog for den enkelte pædagog, og udgangspunktet er en Marte Meo-tilgang. Marte Meo betyder ’ved egen kraft’, og mit håb er, at man vil bruge sig selv i sin læsning af bogen. Man skal ikke nødvendigvis gøre præcis, som jeg beskriver i de enkelte situationer, men måske genkender man situationerne fra sin egen hverdag og kan i bogen få nogle billeder på det, man selv gør, og hvordan man kan bygge videre på det. Bogen er til at skrive i og strege under i bogen, så man får sin egen helt personlige bog.«

 Bogen viser også eksempler på både god og dårlig kontakt mellem barn og pædagog – hvad betyder den gode kontakt for pædagoger?

»Man kan godt nogle gange tro, at man har kontakt med barnet, fordi man sidder lige ved siden af. Men det har man ikke, før man fornemmer, at der er en gensidig udveksling mellem barn og pædagog. Vi har søgt ind i faget, fordi vi gerne vil noget med andre mennesker, og når man så får noget igen, som man gør, når man får kontakt med et barn, så vokser vi af det. Og det er jo det, vi får lyst til at gå på arbejde af.«

 Om bogen

’Din personlige pædagogikbog – Trivsel, udvikling, læring, leg og dannelse i et Marte Meo-perspektiv’ går tæt på det levede liv og pædagogisk praksis i daginstitutioner. Bogen giver inspiration til pædagoger og pædagogstuderende – og forældre kan også få indblik i deres børns institutionsliv. 244 sider, udgivet på Forlaget Hedwig, vejl. pris 225 kr.

Om forfatteren

Annelis Mortensen er uddannet pædagog, Marte Meo-supervisor, PD i psykologi og har gennemgået neuropædagogisk/neuropsykologisk efteruddannelse. Hun har bred erfaring fra institutionstyper som pædagog ’på gulvet’.

Anmeldelse af DIN PERSONLIGE PÆDAGOGIKBOG:

Annelis sætter med denne bog fokus på, hvordan man i hverdagen i daginstitutioner, ved bleskift, spisning, samling, leg mv. – helt naturligt kan understøtte barnets udvikling og samtidig opfylde dagtilbudslovens normer og værdier. Dette gør hun ud fra et Marte Meo perspektiv.

Marte Meo – hvad er det for en størrelse, tænker du måske, og det vil du helt sikkert vide mere om, hvis du læser denne bog.
Annelis kæder nemlig hverdagens pædagogik og teori sammen, og henviser dette til Marte Meo elementer, som er lig med de udviklingsstøttende elementer, vi alle naturligt indgår i når samspillet lykkes 🙂

Annelis beskriver dagligdags situationer ud fra et praksisperspektiv, hvor hun tydeligt har hverdagens praktiske udfordringer inden under huden, alt imens teorierne bag tydelig forklares.
Hun tager altså udgangspunkt i de 3 H`er Hvad, Hvordan, Hvorfor.

I dette uddrag fra bogen, fortæller Annelis helt konkret hvad Marte Meo indeholder: ”Når pædagogen er naturlig udviklingsstøttende, betyder det, at pædagogen tager kontakt, følger barnets initiativer, bekræfter og benævner barnet. På den måde vil pædagogen vide, hvad barnet allerede kan og lære om barnets nærmeste udviklingszone, sådan at barnet bliver tilpas udfordret i at øve sig, og at barnet får støtte til at kunne selv”.
Bogen er gennemsyret af denne smukke, anerkende tilgang, og den er krydret med både teori og praksis.

Annelis stiller skarpt på det udviklingsstøttende samspil med fokus på trivsel og udvikling, samt på hvordan vi som pædagoger kan støtte og udvikle ud fra nærmeste udviklingszone i helt dagligdags situationer. Altså ikke noget med at der skal oprettes særlige grupper, tiltag med videre, nej – helt enkelt, hvordan pædagogen med bevægelig nakke, kan få øje på alle børnenes behov, og samtidig tilgodese det enkelte barns behov.
For eksempel ved at kæde børnene sammen, og derved kan pædagogen få både det tavse og det talende barn til at deltage i en lille dialog, således at de alle føler sig set, hørt og mødt ud fra netop deres behov. Eller, hvordan et 3 årigt barn kan komme i turtagningsleg med et 1 årigt barn, ved støtte og opmuntring fra den voksne.
Kort sagt små praktiske eksempler på, hvordan hverdagens små øjeblikke kan være udviklingsstøttende for det enkelte barn og hele børnegruppen. 

Bogen er rigtig god at have som en opslagsbog med egne kommentarer og tanker. 

Brug bogen som din personlige pædagogikbog, ud fra din hverdag. 

Tove Schack Nielsen
Marte Meo supervisor
Fyns Marte Meo 

Udgivet i Uddannelse | Skriv en kommentar

Marte Meo uddannelse?

Annelis Mortensen
Marte Meo supervisor
Aalborg
Undervisning: Udbyder Marte Meo terapeut uddannelse
Behandler: Forløb med Marte Meo i familier og institutioner
Foredrag: Opstart af Marte Meo i institutioner, foredrag om udvikling af sociale kompetencer, temadage om Marte Meo og udviklingspsykologi, tilknytning, læring og neuropædagogik
Kurser: Brush-up kurser for terapeuter, inspirationskurser for professionelle omsorgsarbejdere indenfor dag- døgn- og special institutioner
Supervision: Individuel supervision for Marte Meo terapeuter, rådgivning og vejledning
Projekter: Sociale kompetencer 0-3 år i daginstitutioner
Se mere under fanen uddannelse
Udgivet i Uddannelse | Skriv en kommentar

Mappe med materiale til udvikling af sociale kompetencer udviklingsalder 0-3 år

Jeg har udviklet en mappe med materialer til Projekt Sociale kompetencer 0-3 år.

Materialet støtter institutioner med at opfylde læreplanstemaerne alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer og sprog.
 Det er metodisk forebyggende og sundhedsfremmende Marte Meo.

Oprindelig var mit udgangspunkt, at personale selv skulle fremstille deres materiale, bruge deres egne ideer. Men da pædagoger ikke har forberedelsestid, så tages al den tid de bruger fra direkte nærvær og kontakt, og det er netop meningen med Marte Meo at styrke nærvær og kontakt.

Mappen indeholder intro på en A4 side, “Pixibøger” med Lille Blå Ballon, en figur der er en mellemting mellem Peter Pedal og Emil fra Lønneberg på ca halvanden til to år, en sangbog, et spil billede lotteri, et spil memory, en terning, puslespil, osv med aktiviteter der kan gribes direkte, to evalueringsark, et til hver gang mappen har været i brug og et til opsamling efter en projektperiode, og til sidst ligger der et udkast til et forældrebrev.

Selve mappen er en folde-ud mappe, der kan gøre det ud for en spændende måde at starte samspil med børnene på, ligesom at ryste en æske, lytte til lyden og forsøge at gætte, hvad der er i, bygge spænding op, for at skærpe koncentration og opmærksomhed. Dykke ned i mappen og hente noget spændende op.

Mappen er på den måde dækkende for at komme i gang, det kræver ultra kort tid at sætte sig ind i, den inspirere og giver personale muligheder for selv at videre udvikle, og på den måde netop kvalificere og optimere nærvær og kontakt.

Se mere på a-marte-meo-perspektiv.dk, under fanen Lille Blå Ballon leg og Leg med puslespil finder du en lille udvalgt del af materialet, til fri afbenyttelse.

Udgivet i Projekt Sociale Kompetencer 0-3 år, Særlige behov | Tagget , | Skriv en kommentar

Næste holdstart for terapeuter

Uddannelse til Marte Meo terapeut?

 

Kontakt annelis.mortensen@gmail.com eller 60830581

Udgivet i Uddannelse | Skriv en kommentar

Uddannelse i Marte Meo?

20.8.2017 Uddannelsesprogram for efteråret 2017

Uddannelse i Marte Meo, ved Marte Meo supervisor Annelis Mortensen, medlem af:

Nye muligheder for uddannelse, i takt med arbejdsmarkedets forandringer, samt ny viden og forskning inden for det pædagogiske felt.
Se Sundhedsstyrelsens hjemmeside for dokumentation af Marte Meo metodens anvendelse.
Citat Maria Aarts: Marte Meo metoden er en form for missing link mellem akademisk viden om samspil og de konkrete samspilssituationer i hverdagen.

Efter i nogen år at have taget flere uddannelser, neuropædagogisk/neuropsykologisk efteruddannelse og en PD i psykologi, har jeg nu fået mere tid, samt nye tilgange fra både teori, viden og praksis til at undervise i Marte Meo metoden. Blandt andet derfor vil jeg tilpasse uddannelse i Marte Meo metoden til arbejdsmarkedets hastige forandringer, ved at udbyde temadage med forskellige teoretiske og forsknings mæssige tilgange til og begrundelser for udbredelse af naturligt udviklingsstøttende pædagogik. Undervisningen vil tage udgangspunkt i et overordnet emne. Teori, viden og forskning indenfor emnet vil blive koblet sammen med praksis i form af analyse af videoklip ud fra Marte Meo metoden. Nærmere undervisningsplan følger ved tilmelding.

Det udbydes som en klippekorts ordning for et semester ad gangen, med 10 planlagte gange, og 5 åbne muligheder. Der kan købes 1, 5 eller 10 klip. Klip kan bruges af enhver, der bliver tilmeldt på klippekortet. Det vil sige, at grupper kan drage nytte af prisreduktionen, uanset om det er til samme emne, om det er den enkelte, der ønsker at blive kvalificeret på forskellige emner, der deler med andre, der ønsker kvalificering på samme eller andre emner.
Det er også muligt for den samme person at deltage i alle emnerne, hvilket kvalificere til Marte Meo praktiker, et afsæt for at arbejde naturligt udviklingsstøttende på baggrund af pædagogisk viden og forskning, og eventuelt et første skridt i retning mod certificeret Marte Meo terapeut.
Personale, der allerede er uddannede i Marte Meo, er også velkomne til at blive boostet i forhold til ny viden og forsknings betydning for naturligt udviklingsstøttende pædagogik.

I efteråret 2017 udbydes følgende, hver gang fra kl.18.00 til 21.30
5.9.17 Tilknytning og omsorgsadfærd
Vi er vores relationer. Tor Wennerberg
Tilknytningsteori. Anders Broberg med flere

11.9.17 Kommunikation og sprog
Betydningen af voksen-barn-kommunikation. Ole Henrik Hansen
Sprogets milepæle. Helle Iben Bylander

26.9.17 Udviklingspsykologi og udviklingsalder
Barnets interpersonelle verden. Daniel Stern
At blive et med sig selv. Lise Gullestrup

2.10.17 Mentalisering
Mentalisering i pædagogik og terapi. Janne Hagelquist
Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling. Peter Fonagy med flere

10.10. 17 Læringssyn og læreplaner
Fantastiske forbindelser. Rene Kristensen
Pædagogen som leder af børnegrupper og læringsmiljø. Dina Dot Dalsgaard Andersen

23.10.17 Børnegrupper, inklusion
Inklusion. Bjørk Kjær
Usædvanlige born. Per Lorentzen
Barndomspædagogik. Danielle Cecchin

26.10. 17 Neuropædagogik
Fra interaktion til relation. Susan Hart
Hjerne, liv og læring.
Peter Thybo

7.11.17 Struktur, systematik og strategier

Gode rutinesituationer i dagtilbud. May Britt Drugli
Tryg klasseledelse. Sissel Holten

13.11.17 Neuropsykologi
Positiv psykologi positiv pædagogik. Jørgen Lyhne
Neuroaffektiv udviklingspsykologi med børn. Susan Hart
21.11.17 Stille børn og urolige børn
Børn i gode hænder. Gitte Jørgensen
Marte Meo grundbog. Maria Aarts

Deltagere skal til hver gang have film på ca 2-5 min. med af sig selv i samspil med et barn/borger i en situation, der har relevans for dagens emne.

Datoer for december 2017 (2 gange) og for januar 2018 (3 gange) er endnu ikke fastsat.
Tilmelding foregår efter først til mølle princippet, er der fyldt op, kan jeg kontaktes for andre muligheder.
Der arbejdes med holdundervisning med få deltagere per gang.
Klippekort gælder som udgangspunkt for et semester ad gangen, ved tilmelding til en gang beregnes et klip, dvs hvis tilmeldte bliver forhindret i at komme er klippet brugt. Ved sygdom og lignende kan klippet evt overdrages til en anden, i tilfælde af overdragelse gives besked hurtigst muligt.
Nærmere undervisningsplan følger ved køb af klippekort. Betaling skal ske forud.
Forplejning er kaffe/te og vand i en kort pause

1klip : 490kr
5klip : 2100kr
10klip : 3800kr

Undervisningen foregår på:
Hindbærvej 10
9000 Aalborg

Kontakt: Annelis Mortensen
annelis.mortensen@gmail.com
Mobil 60830581

Udgivet i Uddannelse | Skriv en kommentar

Leg og læring er som at følge og at lede i skiftende processer

Legens drivkraft tager sit udspring i det impulsive, det nysgerrige og åbne, legen er uden fastlagte mål og midler. Derfor kan legen være kreativ, inspirerende og nyskabende. I leg følger vi således initiativer for at gå på opdagelse sammen.

Læringens drivkraft bunder i fornuften, viden om og erfaringer med det, der er godt at kunne, samt det vi sætter os for at kunne. Læring har strukturer og forudbestemt mening med aktiviteten. Derfor kan læring bidrage med mere viden og erfaringer med det, der er godt at vide og kunne. I læring tager vi positiv ledelse for at følges ad på samme vej.

Leg og læring er på den måde to forskellige størrelser, der kan flette sig sammen, sådan at når vi leger, kan vi ikke undgå læring, og når vi sætter os for at lære, kan det være mere som en leg. Det vil sige, at leg og læring på sin vis er som modsatrettede drivkræfter, der alligevel hænger uløseligt sammen, ved at vi følger og leder i skiftende processer.

Udgivet i Uddannelse | Skriv en kommentar

Pædagogfaglighed.

Hvad er pædagogfaglighed?
Dette er et tænkt eksempel, der kunne foregå i hvilken som helst daginstitution med en forholdsmæssig god grundnormering:
De første 2 børn står og venter, de er sulten efter morgenmad og søvnige, det er svært at sige farvel til mor og far. Mandag morgen er der 3 sygemeldinger, morgenvagten står alene med planlægning denne dag, da det er den anden morgenvagt, der er blevet syg. Der er én vikar, der kan komme, så nogen må undvære, og nogen må hjælpe hinanden denne dag, men først må børnene ind, have sagt farvel og morgenmaden må findes frem. Da børnene er i gang med at spise, er det tid at kigge på fordelingen af personale. Vikaren kommer heldigvis hurtigt, hun er ny, morgenvagten når lige at sætte vikaren ind i opgaven: “Når der kommer forældre for at aflevere, så skal du gå dem i møde, hilsen på dem og spørge ind til, hvordan barnet har det, har spist og sovet, især når det er de små, der sover flere gange om dagen.”
Det går fint, selvom der er en strøm af børn, der bliver afleveret. Der er allerede kommet 18 børn, før de næste møder ind, og det bliver muligt at fordele sig i grupperummene. Morgenvagten tager sin gruppe med plus 3 børn fra en gruppe, der mangler en pædagog, så har hun 8 børn. For hun ved, at der møder en pædagog mere ind om 20 minutter, bare denne ikke kommer for sent. Hun har 2 små nye børn med, de er mere trygge i deres eget grupperum end i fællesrummet, ligesom et barn med særlige udfordringer, der også profitere af at være i mindre omgivelser med en kendt voksen, trods det at der er mange børn i rummet. Hun vælger at finde klodsekassen frem og sætter sig midt på gulvet.
Der kommer flere forældre for at aflevere deres børn. Telefonen ringer, morgenvagten lader den ringe, for hun ved, at hvis hun rejser sig fra gulvet, så begynder de 2 små at græde, og det skaber utryghed i hele børnegruppen og kan starte en lavine af gråd.
Endelig kommer der en kollega. Rummet ligner, at der er faldet en bombe, børnene har nysgerrigt undersøgt alt legetøjet. Nu skal der ryddes op, for det er tid til formiddagsmad, og de mindste børn skal puttes til formiddagslur. Der er nu 2 pædagoger til 14 børn.
Børnene må hjælpe til med at rydde op for at få plads til spisning, de største kan selv finde kopper og sætte sig til bords. Morgenvagten begynder at putte børn, mens kollegaen hjælper de andre med at spise. Der er mange, der skal have hjælp, der bliver uro omkring bordet, børnene larmer med deres kopper. Straks den næste kollega møder ind, siger morgenvagten, at de må spørge nabogruppen, om de har brug for, at de tager nogle af deres børn ind og lege, for de mangler en pædagog.
Der er 3 børn, der lige er faldet i søvn til en formiddagslur, der er 12 børn og 3 pædagoger på gruppen, så tager morgenvagten de 5 største børn med ud på legepladsen. Barnet med særlige udfordringer kan næsten ikke vente med at komme ud fra rummet med de mange børn, hvor der er så lidt plads, at de store let kommer til at vælte og slå og sparke til hinanden og de andre børn, bare de bevæger sig lidt naturligt.
Der kommer 2 børn fra nabogruppen, de 2 pædagoger finder instrumenter frem og begynder at lege sanglege med de 9 børn. Så vågner 2 af børnene fra formiddagslur, morgenvagten prøver at forlænge luren ved at køre stille med barnevognen, for dagen bliver lang, hvis luren bliver for kort. Børnene leger godt på legepladsen, de har fået en gyngetur i fuglereden, hvor de har skrålet sange til himlen og fuglene, bagefter har de leget i legehuset, og mens morgenvagten prøver at forlænge søvnen, så kører de på scooter ved siden af.
Der skal skiftes bleer, og de store skal på toilettet eller øve sig i at prøve selv. Morgenvagten har alle 5 børn med i badeværelset, så dem der ikke kan selv, de må vente og kigge på dem, der er i gang med at tage tøj og eventuelle bleer af. Bagefter skal de vaske hænder, det udvikler sig til vandkamp, og der må findes tørt tøj frem, det giver mere at øve sig på med at skifte tøj. Tiden stryger afsted, det er spisetid, og de andre er allerede begyndt, de er trætte. Der er stadig meget børnene skal gøre selv, det tager tid, og des mere trætte de er, des sværere bliver det at vente på hinanden og vise hensyn til andre.

Pædagogiske overvejelser kunne se sådan ud:

Der er mulighed for at lege. Pædagogen finder materialer frem, der kan inspirere til forskellige lege, eller pædagogen spørger børnene, hvad de har lyst til at lege. Når pædagogen inddrager børnene i, hvad der kan leges med, så kan pædagogen være åben for muligheder, der ikke har et specifikt tema eller fastlagt emne, og at børn kombinere frit fra deres erfaringsverden. Pædagogen ved hvilke børn, der har brug for hjælp til at komme igang med en leg, hjælp til at holde legen kørende og hjælp til at slutte legen, mens den er god for alle. For formålet med at lege kunne være:
-at børnene trives og glædes, mens de udvikler helt basale sociale færdigheder
-at bearbejde og øve sig i almindelige dagligdags hændelser, f.eks at lege lave mad, sove eller køre tur,
-at indgå i samspil med jævnaldrende, se op på en der kommer hen, tage kontakt til og være nysgerrig overfor andre,
-at afprøve teser, hvad sker der, hvis jeg kaster med denne ting, tyngdekraften, eller hvordan reagerer den anden, når jeg brøler som en bjørn.
Pædagogen vælger at tage en kasse med klodser frem, da hun ved, at børnene kan være optagede af klodsernes mange muligheder i længere tid, det er på det tidspukt børnenes foretrukne leg, og hun har brug for ro på børnegruppen, til der kommer en kollega.
Børnegruppen bliver delt lige så snart, som det kan lade sig gøre, og der tages instrumenter frem, da de er to pædagoger, der kan lave rytmik med børnene. Mens en gruppe går ud, hvor der er flere muligheder for børnenes egne valg. I badeværelset bliver der også plads til leg med vand, på den måde får børnene mange legemuligheder hen over dagen.
Der skal ryddes op efter mad. Det gøres til en opgave med et pædagogisk indhold, ved at pædagogen inddrager børnene i opgaven. Pædagogen holder fokus på hvilke børn, der kan drage nytte af at deltage, på hvilken måde de bedst kan være deltagere, og inddrager sin viden om hvert barns udvikling individuelt og i gruppesammenhæng. På den måde bliver opgavens formål nok at få ryddet op og tørret borde af, fejet og så videre. Men det egentlige formål er, at hvert barn deltager i et fællesskab omkring opgaven, og at de på hver deres måde lærer og udvikler sig, derfra hvor de er. Af og til kan et barn have brug for ekstra guidning, og så kan pædagogen vælge, at det barn får særlig mulighed for at deltage i opgaven. Men det kan også gå efter tur, eller være mere som en leg, hvor børnene selv kan bestemme, om de vil være deltagere.
Der er mange muligheder i løbet af en dag i daginstitutionen, hvor pædagogen på ovenstående måde drager omsorg for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse gennem leg og legelignende aktiviteter. Pædagogen holder samtidig fokus på institutionens aftalte formål med aktiviteten, lovgrundlag og justering efter barnets dagsform og børnegruppens samlede behov, mens pædagogen også notere sig hvert barns trivselsstatus og behov for støtte til udvikling.
Alt dette gør pædagogen, mens hun samtidig står med fordeling af personale på dagen, har overblik over hvilke grupper af børn, der kan klare mindre personale, og hvilke konkrete personer, der har kendskab til hvilke børns behov. Samt hvilke møder der kan aflyses, udsættes eller gennemføres af andre end den planlagte. Derudover skal pædagogen/morgenvagten huske at informere kolleger om ændringer på dagen, sætte vikaren ind i den konkrete opgave og tage højde for, hvordan alle kan nå at få justeret sig efter den foreliggende opgave. 
 
Ovenstående er kun et lille udpluk af pædagogfaglighed fra en måske gennemsnitlig dag i en hvilken som helst daginstitution i dagens Danmark.
Udgivet i Hjem | Tagget , , | Skriv en kommentar

Uddannelse i Marte Meo

Alle der arbejder med mennesker, “de varme hænder” kan trænes i naturligt udviklingsstøttende samspil, oplyses om viden, teori og forskning, samt generelt kvalificere deres pædagogiske praksis.

“De varme hænder” kan trænes af Marte Meo terapeuter. Marte Meo terapeuter kan derudover problemløse med metoden, udbrede metoden i organisationen, samt støtte til bedre samspil generelt.

Marte Meo terapeuter uddannes af Marte Meo supervisor/licensed supervisor.

Derudover kan familier, der oplever hverdagen konfliktfyldt, eller som gerne vil sikre deres barn de bedste betingelser for udvikling, de kan uddannes i Marte Meo gennem et forløb med videofeedback.

Jeg kan tilbyde uddannelse i Marte Meo på følgende plan:

Forældreuddannelse/Marte Meo forløb

Foredrag

Grundkursus

Terapeutuddannelse

Brush-up for terapeuter

Projekter

Kontakt for at høre nærmere, mobil 60830581 eller mail annelis.mortensen@gmail.com

Oversigt over mine aktiviteter:

Undervisning: Udbyder Marte Meo terapeut uddannelse
Behandler: Forløb med Marte Meo i familier og institutioner
Foredrag: Opstart af Marte Meo i institutioner, foredrag om udvikling af sociale kompetencer, temadage om Marte Meo og udviklingspsykologi, tilknytning, læring og neuropædagogik
Kurser: Brush-up kurser for terapeuter, inspirationskurser for professionelle omsorgsarbejdere indenfor dag- døgn- og special institutioner
Supervision: Individuel supervision for Marte Meo terapeuter, rådgivning og vejledning
Projekter: Sociale kompetencer 0-3 år i daginstitutioner

 

 

Udgivet i Hjem, Uddannelse | Tagget | Skriv en kommentar

Hvad er til barnets bedste?

Når der skrives, debateres, lovgives omkring børns daglige liv i institutionerne, så er der kommet stort fokus på kvalitet. Kvalitet forstået på den måde, at børns liv i institutionerne skal forberede dem til skolen, uddannelsen, arbejdslivet. Uanset om der fokuseres på trivsel og udvikling gennem leg eller læring, er det overordnede mål for kvaliteten i institutionerne, at børn skal kvalificeres til deres gode liv gennem læring af specifikke kompetencer.

Det afspejles f.eks i daginstitutionernes lovbestemte læreplanstemaer. Alene ordet lære-plans-tema. Det er indlagt i ordet, at der er tale om at tilføre barnet læring, at der er tale om en forudbestemt fremgangsmåde, og at der er et fastlagt mål. Hensigten er barnets gode liv, og det er uomtvisteligt et godt mål.

Måden målet opfyldes på har dog altid betydning. For hvad forstår vi ved: det gode liv, er det det gode arbejdsliv, der er målet, så er der igen uomtvisteligt også goder i det. Spørgsmålet er blot, om det er det eneste gode liv, vi ønsker for barnet?

Pædagogisk set, så er der to modsatrettede værdier for barnet, der skal balanceres, det unikke barn og det forpligtende fællesskab se eks Viden i spil:

https://bupl.dk/wp-content/uploads/2017/11/filer-viden-i-spil-i-daginstitutioner_forskningsrapport-2714.pdf

Derfor må pædagogik tage udgangspunkt i en helhedstænkning omkring barnet og børnegruppen, med en forståelse af at barnet er noget i sig selv. Barnets egen aktivitet er til enhver tid betydnignsfuld for barnets sundhed, trivsel, udvikling og læring. Der må i større udstrækning være rum for det spontane, det der opstår, og tiltro til at barnet har værdi i sig selv. I det mindste for sit eget gode liv, og måden det indgår i det forpligtende fællesskab på.

Udgivet i For forældre | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Legende glædesfyldt samvær :0)

 

Marte Meo er ikke situationsafhængig, principperne er gyldige i alle situationer, hvor der er samspil. Dog er det sådan, at positiv ledelse bør ses i størst omfang i samspil, hvor der er en opgave, der skal løses. I alle andre situationer handler det om at følge initiativ mere, end at lede. Da naturlig udviklingsstøtte tager udgangspunkt i det, barnet er optaget af/udfordret af, og derfor ligger i barnets nærmeste udviklingszone.
At følge initiativ og positivt bekræfte barnet i legende glædesfyldt samvær i enhver situation, hvad enten der er tale om en opgave, der skal løses eller ikke, det

 

 

DSC03443spise

udvikler barnets selvværd og psykiske robusthed.
Der er som sådan ikke noget tidspunkt, der er bedre egnet til legende glædesfyldt samvær end alle daglige tilbagevendende aktiviteter, uanset om det drejer sig om spisesituationer, putteritualer, overgange mellem aktiviteter eller legeaktiviteter.

 

 

Udgivet i Marte Meo principperne | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Barnets miljø

Pointe: barnets leg og læring er afhængig af muligheder i miljøet, fysisk, psykisk og socialt. Det er altid de voksne, der tilrettelægger barnets miljø, mere eller mindre bevidst. Barnet udvikler ikke det, der ikke er en mulighed for i miljøet.

Det er lettere at lære at spille trompet, hvis man har en trompet. Det er lettere at udvikle hensigtsmæssige psykiske strategier, når man er sammen med forstående og omsorgsfulde andre. Det er lettere at udvikle sproglige kompetencer, når man er sammen med talende andre.

Udgivet i Kommunikation | Tagget , , | Skriv en kommentar

Pædagogik i dagligt levet (daginstitutions) liv.

Daginstitutionspædagogen vil ofte være ansvarlig for flere børn ad gangen. Der er skrevet meget om hvor mange, og forholdet mellem børnenes alder kontra antallet af børn. Der er ingen tvivl om, at forholdet har været bedre, end det er i dag, men summa sumarum er, at det også svinger i løbet af en dag.

Det afhænger af åbningstider, normeringer og hvor god fordelingen af børn er. Det afhænger af fysiske rammer for opdeling, af ledelse og personales fleksibilitet og overblik over muligheder for at tilgodese enkelte børns behov op mod vilkår og andre børn i den aktuelle børnegruppe. Tendensen i tiden til at bygge større institutioner har også betydning for det aktuelle antal børn, som daginstitutionspædagogen har ansvar for, samt hvor mange børn denne forventes at kunne have overblik over i daglig trivsel og udvikling.

Når daginstitutionspædagogen står med en gruppe børn, som der ikke er en tydelig aktivitet klar til, så handler det om at være bevægelig. Der kan ikke sidde et barn på skødet og tage hele pædagogens opmærksomhed, for så vil resten af børnegruppen være overladt til sig selv. Har barnet brug for trøst, er det et oplagt læringsrum for hele børnegruppen, så må de andre børn inddrages i dette, hjælpe med at puste på skrammen, hente bilen der kørte væk og så videre. På den måde lærer alle børnene noget brugbart om, hvordan vi tager os af hinanden, hvordan man kan dele følelser og hjælpe hinanden.

Bedre er det hvis daginstitutionspædagogen selv sørger for, at der er meningsfuld aktivitet, inden børnene kommer til at trænge til trøst. Daginstitutionspædagogen kan inddrage børnene i at vaske borde, hvis de er færdige med at spise, starte en sangleg, hvis de venter på at komme ud/vaske, hænder eller andet, der stiller krav om at vente. I det små børn ikke venter, de har brug for noget meningsfuldt at foretage sig, ellers udfylder de selv ventetiden med mere eller mindre hensigtsmæssig aktivitet. Vigtig pointe er, at daginstitutionspædagogen er tydelig og synligt viser børnene, hvordan man gør i daginstitutionen, i det levede liv.

Børnene har hver deres historie om, hvordan man gør hjemme, og det kan være gode historier eller ikke så gode historier, daginstitutionspædagogens opgave er at give alle børnene: Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.

Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

Når daginstitutionspædagogen er synlig og på forkant med børnene, så får børnene mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring med at dele følelser, praktiske løsninger på det ubehaglige og forståelse for andres perspektiv, for børn lære noget hele tiden.

Det sker i alle de dagligdags situationer, hvor der er planlagte aktiviteter, hvor der er overgange mellem aktiviteterne, og hvor der “bare” er fri leg eller ventetid på en planlagt aktivitet. Det er der, børnene lærer, hvad der tillægges værdi, hvordan livet leves i daginstitutionen, og det danner grundlag for deres handlinger og mestringsstrategier til hele resten af deres liv.

Meningsfuld aktivitet smitter på samme måde som usikkerhed og forvirring, der afstedkommer kaossituationer i daginstitutionen. Daginstitutionspædagogen kan med positiv ledelse af børnegruppen, sætte tydelig retning for aktiviteter, uanset hvilken aktivitet der er tale om. Der er ingen aktivitet i daginstitutionen, som er helt fri, der er altid miljømæssige muligheder og begrænsninger for børnenes aktivitet, som daginstitutionspædagogen må tage med i sine refleksioner og handlinger i dagligt levet (daginstitutions-) liv.

Udgivet i Hjem, Kommunikation | Tagget , | Skriv en kommentar

Børnefællesskaber

https://www.emu.dk/modul/fælles-fodslag-i-arbejdet-stærke-børnefællesskaber

Sorø Kommune har udviklet et sæt fælles pædagogiske pejlemærker, som skal give fagpersoner, forældre og elever et fælles sprog og en fælles tilgang i hverdagen. 
 

De pædagogiske pejlemærker består af ti udsagn, som handler om blandt andet at udvikle løsninger i fællesskab, inkludere andres perspektiv og altid se udvikling som en mulighed. 

Pejlemærkerne er fyrtårnet i kommunens arbejde med målsætningen om at skabe stærke, inkluderende fællesskaber i kommunens skoler og daginstitutioner og er en sammenfatning af tre pædagogikker, som i forvejen bliver brugt i mange af kommunens skoler og institutioner. Der er tale om LP-modellen, Marte Meo og Narrativ Pædagogik.

Super godt gået, det er en kæmpe fordel for hele børneområdet, når fagfolk samarbejder om at løfte opgaven med udsatte børn.

 

Udgivet i Hjem | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Personlige tal, mål, vægt og data?

Vi starter livet med at blive målt og vejet, helt konkret ved kort efter undfangelsen at veje den gravide. Da vi ved at gravide kvinder allerede inden graviditeten med deres livsstil, krops-volume og sundhedstilstand påvirker barnets trivsel, sundhed, udvikling og læring i hele barnets liv. Vi måler og vejer med de bedste hensigter, i det der ingen tvivl er om betydningen af den gravides aktivitetsniveau, overvægt/undervægt og øvrige sundhedstilstand i forhold til barnet. Data bliver gemt i journaler.

Vi måler og vejer barnet ved fødslen, barnet skal endda op til sin første test, Apgar-score, hvor barnet får point. Vi måles og vejes også af sundhedsplejersker løbende i den tidlige barndom. Data bliver registreret.
Vi bliver målt på diverse parametre i daginstitutionen. Alt efter hvilken kommune barnet er så heldig at bo i, og hvilke koncepter kommunen har investeret i, så kan børnene både være røde, gule og grønne. Disse data kan det være lidt mere usikkert, hvor de havner henne.
I skoleregi har vi jo PISAmålinger, så der bliver også målt og vejet, måske på en lidt anden slags vægt, i det vægten ligger på læsning og matematik, frem for på barnets kropsvægt, trivsel og udvikling. Disse data bliver skrevet ind i barnet som (manglende?)selvværd og identitet, plus diverse andre data-gemmesteder.
Er vi nået så langt uden at blive for tunge med forkerte data, så kommer ungdomsuddannelserne, der er fart på, vi skal præstere karakter, og vi skal måles på vægten for arbejdsduelighed. Vi må hverken veje for lidt eller for meget. Slinger bliver registreret.
At måle og (af)veje er åbenbart målet i sig selv, det fortsætter livet igennem. Får vi arbejde skal vi præstere hver dag, vi bliver konstant målt og vejet op mod kollegaer og konkurrenter (kineserne kommer?). Vi skal være udviklingsparate, fleksible og producere tilstrækkeligt. Senere skal vi måles igen, dvs vi skal opnå en vis alder for endelig at få folkepension. Det følger os altså fra start til slut, fra undfangelse til død, at vi bliver målt og vejet, -og data bliver gemt.
-og hvad med:
Udgivet i Uddannelse | Tagget , | Skriv en kommentar

Børn er også mennesker

Aldrig tidligere har der været så meget fokus på en tidlig indsats, som der er i dag. Vi kan nok heller ikke blive uenige om, at en tidlig indsats er et gode. Men når dette fokus alene udspringer af økonomiske hensyn, så er det ikke nødvendigvis godt. Det er ligesom, når anderkendende pædagogik bliver en metode, der alene skal få børn til at samarbejde, frem for oprigtig anderkendelse af det unikke menneskebarn. Så er der ingen garanti for at lykkes med anderkendelsen, i det børn samarbejder med det bagvedliggende, enten det er følelserne eller manglen på følelsesmæssig investering. For før børn forstår talesprog, pejler helt små børn efter den følelsesmæssige stemning. Barnets selvstændige ret til det gode/anderkendelse eller en tidlig indsats, kommer på den måde til at træde i baggrunden for den bagved liggende dagsorden om f.eks. det samarbejdende barn eller økonomiske hensyn.

Det er ikke dårligt for barnet, at der også er andre, der har glæde af den tidlige indsats. Sådan at forstå at spares der penge på den lange bane i forhold til senere indsatser, er det en god investering i fremtiden. Men det kan ikke undgå at få indflydelse på indsatsmåden, at der er en bagved liggende dagsorden for indsatsen, der ikke har noget med barnet at gøre.
Økonomiske hensyn er ikke forkerte, men har ikke noget med det udsatte barns behov at gøre. Eller omvendt børns behov for en tidlig indsats har ikke nødvendigvis noget med økonomi at gøre. Barnet er ikke alene en investering i fremtiden, selvom vi har brug for børn, der vokser op som livsduelige og produktive voksne, der kan tage over og føre det gode samfund videre, så har det unikke menneskebarn en selvstændig ret. I det børn er også mennesker.
Helt grundlæggende er det at tage udgangspunkt i løsninger, der basere sig på barnets egne drivkræfter. Hvert barns drivkræfter i hvert eneste tilfælde af tidlig indsats, hvis det skal give  mening i konteksten.
Udgivet i Særlige behov | Tagget , | Skriv en kommentar

Effekt af Marte Meo metoden

https://dsr.dk/fag-og-forskning/nyhed/sundhedsplejerskers-brug-af-video-hjaelper-udsatte-familier

På ovenstående link kan man læse mere om effekt af Marte Meo metoden.

Den videobaserede metode Marte Meo, som nogle kommuner bruger i indsatsen til nybagte familier med startvanskeligheder, virker efter hensigten. Det viser det første danske forskningsstudie af et udbredt forældreprogram.

Marte Meo metoden kan anvendes på alle samspil mellem mennesker.

Udgivet i Hjem, Uddannelse | Tagget , , | Skriv en kommentar